Administrativ Sagsbehandler Til Pension

Ballerup kommune rådhuset - Ballerup
nyt tilbud (04/05/2024)

jobbeskrivelse

Vil du derfor være en del af et team, hvor der er højt til loftet, let til grin og et fantastisk arbejdsmiljø? Så er det lige præcist dig vi søger, da en af vores kolleger, har søgt nye udfordringer.

Vi er nytænkende, ambitiøse og kan tilbyde et stærkt fagligt miljø med engagerede og hjælpsomme kolleger.

Dine vigtigste opgaver

  • Administration af pension
  • Behandling om almindelig og udvidet helbredstillæg jf. Pensionsloven
  • Personlige tillæg som løbende- og enkeltydelse jf. Pensionsloven
  • Indberetning af træk i KP fra opkrævningen
  • Tandplejetilskud –beregning og udbetaling til borgere
  • Funktion som administrator på KP.

Herudover en række andre spændende administrative løbende opgaver.

Lovgivningen på området er kompleks, og en stor del af jobbet indebærer derfor også, at du dagligt skal vejlede borgere om muligheder og begrænsninger ud fra en helhedsorienteret, socialfaglig tilgang. Stillingen balancerer således mellem en myndigheds- og en servicefunktion, og vi lægger vægt på at borgerne oplever kvalitet og høj faglighed i deres møde med os.

Dine kompetencer

  • Du kan arbejde systematisk, er nysgerrig, bevarer overblikket og ser tværgående sammenhænge
  • Du vil tage aktiv del i den løbende udvikling
  • Du har relevant uddannelse og gerne erfaring inden for pensions- og/eller ydelsesområdet
  • Du er professionel og respektfuld i kontakten til borgerne
  • Du har erfaring med at bruge kommunale it-systemer, særligt KP eller KY
  • Du har gå-på-mod, er opsøgende, proaktiv og udadvendt
  • Du er en udpræget holdspiller med gode samarbejdsevner, som kommer i spil i teamet og i relationen til vores mange samarbejdspartnere
  • Du har let til smil, også når hverdagen er travl, og der opstår en vanskelig situation.

Det får du hos os

Du får frihed under ansvar, hvor du gennem en engageret indsats får mulighed for at præge din egen såvel som områdets udvikling.
Din oplæring vil blive tilpasset din erfaring afhængigt af din profil.

Du vil komme til at indgå i et tæt samarbejde med dine kolleger, men også med den øvrige organisation i et tværgående samarbejde med fokus på sammenhængende borgerforløb. Vi er sammen om hele borgerens sag.

I teamet har vi mulighed for løbende sparring med hinanden, på tværs af fagområder, med vores juridiske konsulent, fagkonsulent og leder.

Hvem er vi
Vi er organisatorisk placeret i afsnit for Borgerservice og Ydelser, som er en del af Center for Social og Arbejdsmarked i Ballerup Kommune. Vi har direkte reference til teamleder Michelle Jeppesen.

Du bliver en del af et ydelsesteam med 17 engagerede kolleger. Vi lægger vægt på et stærkt fagligt miljø med daglig sparring i en uhøjtidelig tone – det skal være sjovt at gå på arbejde. Du får en spændende og udfordrende fuldtidsstilling med alsidige opgaver.

Ydelser består, ud over Pensionsteamet af Sygedagpengeteam og Ydelsesteam.

Vil du vide mere
Hvis du vil høre mere eller har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte sagsbehandler Lotte F. Hansen på telefon 4477 1717 eller teamleder Michelle Jeppesen på telefon 3052 8375.
Læs mere om Ballerup Kommune som arbejdsplads på job.Ballerup.Dk

Ansættelsesproces og løn
Ansættelsesdatoen er den 1. juni 2024 eller snarest muligt.

Vi forventer at holde samtaler den 29. april 2024.

Ansøgningsfrist:
26. april 2024.

Vi tilbyder løn og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst efter principper om lokal løndannelse og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.

Ballerup Kommune har indført røgfri arbejdstid den 1. april 2024. Læs mere her

Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, handicap, religion, seksuel orientering eller etnisk baggrund til at søge job hos os.

Send din ansøgning online. Klik på ”Ansøg” nedenfor og vedhæft din ansøgning, CV og uddannelsesbevis.

Vi glæder os til at møde dig.


#J-18808-Ljbffr

Ansøg nu for
Administrativ Sagsbehandler Til Pension

Du bliver omdirigeret til en anden hjemmeside

flere egenskaber

Gå tilbage