Arbejdsmiljøkonsulent Til Rigsadvokatens Hr-Enhed

Anklagemyndigheden - Copenhagen
nyt tilbud (17/05/2024)

jobbeskrivelse

Arbejdsmiljøkonsulent til Rigsadvokatens HR-enhed

Rigsadvokatens HR-enhed søger en arbejdsmiljøkonsulent, gerne med baggrund som psykolog, konfliktmægler eller coach, som i samspil med forskningsprojektet ADAPT v/ SDU vil være med til at forbedre trivsel og arbejdsmiljø for anklagerne.

Er du passioneret og kompetent i relation til arbejdsmiljøområdet? Har du erfaring med HR, konflikthåndtering, coaching og medarbejderudvikling samt et godt kendskab til politiet og anklagemyndigheden? Så har vi brug for dig til at spille en helt central rolle i anklagemyndighedens arbejdsmiljøarbejde.

Stillingen kan evt. besættes på deltid eller som PU (udviklingsstilling).

Opgaverne
Rigsadvokatens HR-enhed består af 3 sektioner, som varetager Service og logistik, Personale samt Uddannelse og udvikling. Du vil blive en del af Uddannelses- og udviklingssektionen, som består af 7 medarbejdere.

Uddannelses- og udviklingssektionens primære opgave er at planlægge og gennemføre kurser og konferencer i anklagemyndigheden. Derudover varetager sektionen diverse udviklingstiltag på tværs af landets politikredse, herunder er forskningssamarbejdet med SDU kaldet ADAPT en del af HR-enhedens arbejdsmiljø- og trivselsinitiativer.

Vi lægger vægt på, at opgaverne håndteres og løses med fokus på faglig kvalitet, effektivitet, service og ikke mindst medmenneskelige hensyn.

Stillingen indeholder bl.A følgende opgaveområder:

  • Understøtte SDUs arbejde i projekt ADAPT, der bl.A. undersøger anklagernes risiko for PTSD, sekundær traumatisering og udbrændthed.
    - Understøtte ledere og mentorer i den fortsatte arbejde med ventilerende samtaler, som redskab til at overkomme tilfælde af høje følelesmæssige krav ifm. sagsbehandling og retsarbejdet med straffesager.
    - Gennemføre obligatorisk 1-1 samtaler - kaldet Tjek-ind samtaler med senior- og specialanklagere på tværs af landet for at sikre fortsat højt engagement og god trivsel.
    - Arbejde proaktivt med konfliktmægling og understøtte håndteringen ved evt. uoverensstemmelser i anklagemyndigheden.
    - Udvikle og implementere uddannelse eller andre initiativer fokuseret på stresshåndtering, trivsel, arbejdsmiljø og konflikthåndtering.

Du kan læse mere om os på www.Anklagemyndigheden.Dk.

Yderligere oplysninger
Du kan få yderligere oplysninger om stillingen ved henvendelse til uddannelses- og udviklingschef Holger Smith på telefon 30321243.

Alle interesserede uanset alder, køn, race, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge.

Det er en forudsætning for ansættelse i stillingen, at du kan sikkerhedsgodkendes til ”Hemmeligt”.

Samtaler afholdes den 24. maj 2024.

Du kan sende din ansøgning via linket.

Søger du?
Har du lyst til at blive en del af anklagemyndigheden, skal du sende en motiveret ansøgning med tilhørende eksamensudskrift og andre relevante bilag, som skal være Rigsadvokaten i hænde senest den 15. maj 2024.

Stillingen vil evt. kunne besættes som deltidsstilling eller som en PU i 1-2 år, hvis du allerede er ansat på Justitsministeriets område eller i Politiet.

Lønnen sammensættes med afsæt i din baggrund og erfaring samt stillingens tyngde, herunder den mobilitet som en landsdækkende funktion i perioder forudsætter. Lønnen forhandles efter gældende overenskomst.

Vilkår
Afhængig af din uddannelsesmæssige baggrund og erfaring vil ansættelsen kunne ske som special- eller chefkonsulent efter gældende overenskomst.

Du skal kunne lide en udviklingsorienteret arbejdsform – både ift. opgaveløsningen og samarbejdet internt i sektionen og ud i organisationen.

Vi forventer, at du er kommunikativt stærk, er rolig af natur og med god fornemmelse for medmenneskelige hensyn. Det er dertil vigtigt, at du er service- og resultatorienteret og kan holde fokus på at levere de ydelser, som anklagemyndigheden har behov for.

Dig
Vi forestiller os, at du har en relevant uddannelse, f.Eks. som psykolog, konfliktmægler, coach eller HR samt solid erfaring inden for arbejdsmiljøområdet. Det er vigtigt, at du kan arbejde med HR-opgaven på et fagligt højt niveau. Vi forestiller os, at du har oparbejdet praktisk erfaring med arbejdsmiljøområdet eller HR-opgaver gennem en relevant privat eller offentlig ansættelse, herunder med stærke færdigheder inden for konfliktmægling og kommunikation.

Os
Som ansat hos Rigsadvokaten får du et udviklende job på en dynamisk arbejdsplads, der har alsidige og udfordrende opgaver. Vi har et stærkt og uhøjtideligt socialt fællesskab, og du vil kunne sparre med dygtige kollegaer og ledere.
Henset til opgaverne i stillingen stiller vi om nødvendig supervision til rådighed.

Opgaveløsningen foretages i tæt samarbejde med statsadvokaterne, de lokale anklagemyndigheder og HR-funktionen i politikredsene.

Du får derudover indsigt i arbejdet med den overordnede administration af anklagemyndigheden og vil skulle samarbejde med ledere og kollegaer på tværs af rigsadvokaturen og i hele anklagemyndigheden.

Afdeling:
Frederiksholms Kanal 16, København K

Lokation:
Rigsadvokaten

Ansøgningsfrist:
15 May 2024


#J-18808-Ljbffr

Ansøg nu for
Arbejdsmiljøkonsulent Til Rigsadvokatens Hr-Enhed

Du bliver omdirigeret til en anden hjemmeside

flere egenskaber

Gå tilbage