Automation Engineer

Randstad a/s - Skjern
nyt tilbud (29/04/2024)

jobbeskrivelse


Trives du i en hverdag, hvor elektriske systemer, el-diagrammer og softwareudvikling er på programmet, og har du flair for håndtering af egne projekter? Så er du måske VM Tarms nye automation engineer?
Som automation engineer vil du indgå i et dynamiske team og varetage nøgleopgaver inden for udvikling af elektriske systemer til kundetilpassede projekter. Du vil være involveret fra start til slut i projektcyklussen og spille en central rolle i at sikre, at løsningerne opfylder kundens krav og standarder.
Din rolle som automation engineerDu bliver ansvarlig for udarbejdelsen af el-diagrammer og software, og du spiller en central rolle i valget af de rette komponenter til projektet, herunder dialog med underleverandører for tilbud og kravspecifikationer.
Derudover vil du deltage i samtaler med indkøbsafdelingen for at identificere potentielle besparelser og alternative, omkostningseffektive løsninger.
Under indkøringen af systemerne er du med til at sikre, at alle de elektriske systemer fungerer korrekt gennem FAT og SAT. Evnen til at bevare roen og håndtere udfordringer er derfor afgørende.
om digDin baggrund kan være mangeartet. Du er muligvis uddannet automationsteknolog, el-installatør, stærkstrømstekniker eller maskinmester og har med fordel en håndværksmæssig baggrund som f.Eks. elektriker. Du har formentlig tidligere arbejdet med udarbejdelse af el-diagrammer og udvikling af software til styring af elektriske systemer. Din evne til at kommunikere effektivt og samarbejde med forskellige holdmedlemmer er afgørende, da du vil deltage i projektmøder og opstartsmøder. Du besidder en velafbalanceret personlighed og kan bevare roen under pres.
om vm tarmVM Tarm a/s har mere end 60 års erfaring at bygge på, og de sætter høj kvalitet, omtanke og bæredygtighed som nogle af deres vigtigste værdier. De bygger kundetilpassede tankvogne, og deres produktpalette omfatter fodertanke, gylletanke, kemitanke, mælketanke og specialtanke som blandt andet slamsugere, øltanke og fisketanke.
VM Tarm har sine rødder helt tilbage til 1962 og har siden dengang udvidet sin forretning til nu at have mere end 300 ansatte fordelt i hele værdikæden.. Virksomheden har demonstreret en stærk forpligtelse til bæredygtighed og sundhed som en central del af deres strategi. Gennem årene har VM Tarm A/S investeret i ny teknologi og udvidet deres produktionsfaciliteter for at opretholde og styrke deres position på markedet. Deres fokus på høj kvalitet, service og langvarige kunderelationer understreger deres engagement i at levere pålidelige specialkøretøjer til deres kunder.
vil du med på holdet?Du kan få yderligere information ved at kontakte Jakob Hove på +45 4412 3220 eller Rasmus Mejlgaard på +45 4412 3222. Randstad varetager rekrutteringsprocessen på vegne af VM Tarm A/S. Alle ansøgninger behandles fortroligt, og der afholdes løbende interviews.
om randstadHos Randstad hjælper vi mennesker og virksomheder med at udnytte deres fulde potentiale. Vi kombinerer viden med moderne teknologi for at skabe forandringer, der hjælper mennesker fremad. Vi kalder det Human Forward.
Randstad DK er en del af den internationale Randstad Group, som er verdens største udbyder af HR-løsninger. Med over 4.900 kontorer fordelt på 39 lande formidler vi hver dag arbejde til mere end 650.000 mennesker verden over.
I Danmark er vi blandt de førende vikar- og rekrutteringsbureauer med afdelinger i København, Aarhus, Aalborg og Kolding. En position, vi har opnået, fordi vi som eksperter på arbejdsmarkedet formår at matche kvalificerede kandidater med de rette jobmuligheder
#J-18808-Ljbffr

Ansøg nu for
Automation Engineer

Du bliver omdirigeret til en anden hjemmeside

flere egenskaber

Gå tilbage