Beskæftigelseskonsulenter Med Fokus På Uddannelse Til Jobcenter København – Beskæftigelse Og...

Cbsi indkvartering - København S
nyt tilbud (01/05/2024)

jobbeskrivelse

Kan du få ledige jobparate i job eller uddannelse?
Hos Jobcenter København vil vi gerne sætte nye standarder for indsatsen med at hjælpe borgere videre i job. Det forudsætter, at vi hele tiden bliver endnu bedre til at matche borgernes forskellige baggrund og kompetencer med virksomhedernes behov for arbejdskraft.


I jobbet skal du



  • vejlede ledige borgere om uddannelses- og opkvalificeringsmuligheder
  • være vidensbank og 'go-to-person' for kolleger i afdelingen i forhold til uddannelsesområdet
  • have kontakt til uddannelsesinstitutioner og kursusudbyder
  • afholde individuelle samtaler med fokus på afklaring af opkvalificeringsbehov
  • arbejde med borgers forskellige udgangspunkt fxtvungne brancheskiftere
  • understøtte borgerne med relevante tilbud, opkvalificering, uddannelse ogvirksomhedspraktikker
  • motivere borgere til hurtigst muligt at blive selvforsørgende
  • have ansvar for egen sagsstamme
  • sikre progression og resultater hos den enkelte borger
  • afvikle tretimers workshop med forskellige fokusområder, der alle skal styrke borgerne i deres afklaring til job og uddannelse
  • udarbejde motiverende skriftlige aftaler/procesplaner ogafsluttende rapporter på den enkelte borgere, som beskriver progressionen og input for borgerens videre forløb
  • dokumentere og registrere i relevante it-systemer


Vi forventer, at du



  • har relevant faglig uddannelse ogkvalifikationer i forhold til beskæftigelsesområdet
  • har opdateret viden om uddannelsessystemet og opkvalificeringsmuligheder som ledig samt indsigt i arbejdsmarkeds- og samfundsforhold
  • har viden om udviklingen på arbejdsmarkedet
  • er troværdig og tillidsvækkende med en stærk gennemslagskraft
  • kan skabe relationer og trives med det motiverende samarbejde med ledige borgere
  • er god til hurtigt at forstå behov og formidle dem internt i organisationen (hvis behov)
  • kan og vil arbejde på tværs af både organisation og faggrupper
  • kan arbejde systematisk ogevt. håndtere arbejdet med lovbundne myndighedsopgaver
  • har mod på at arbejde resultatorienteret og med korte deadlines
  • kan navigere i en omskiftelig hverdag med mange forandringer


Arbejdspladsen du bliver en del af
Vi har et attraktivt arbejdsmiljø præget af høj faglighed og en uformel omgangstone, og vi lægger vægt på en god trivsel i hverdagen. Det betyder, at medarbejderne har indflydelse på deres eget arbejde og de betingelser, arbejdet foregår under. Du får grundig oplæring og introduktion til arbejdspladsen og opgaverne, samt mulighed for løbende sparring med kolleger og ledere.


Vi tilbyder et spændende og meningsfuldt arbejde i en organisation med omkring 640 medarbejdere. Center for Beskæftigelse og Erhverv er præget af høj faglighed og dygtige og engagerede kolleger.


Løn- og ansættelsesforhold
Ansættelsesstedet er Gammel Køge Landevej i Valby. Stillingerne er på 37 timer om ugen med tiltrædelse snarest muligt. Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til relevant gældende overenskomst efter principperne om Ny Løn. Vi forventer, at du kan starte den 1. juni 2024 eller snarest muligt.


Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål til stillingerne, kan du kontakte Pia Lund på 2810 6432.


Søg via linket senest torsdag den 25. april 2024
Vi forventer at holde samtaler i uge 17. Vi forventer desuden at afholde både 1. og 2. samtaler. Vi indkalder løbende.


Om Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen
I Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen hjælper vi hver dag året rundt københavnere i job og uddannelse eller finder andre veje videre for borgerne. Vi understøtter virksomhederne med at finde den rette arbejdskraft. Vi inddrager borgerne, stiller konstruktive krav, og vi tror på, at vi sammen kan skabe fremskridt. Vi er Danmarks største beskæftigelsesforvaltning, og vi er med til at sætte en høj standard på beskæftigelsesområdet ved at arbejde strategisk med udvikling af driften, servicedesign og nye digitale løsninger. Vi har fokus på trivsel og har en kultur med høj faglighed, hvor der er plads til dine input og idéer.


#J-18808-Ljbffr

Ansøg nu for
Beskæftigelseskonsulenter Med Fokus På Uddannelse Til Jobcenter København – Beskæftigelse Og...

Du bliver omdirigeret til en anden hjemmeside

flere egenskaber

Gå tilbage