Bygnings- Eller Maskiningeniør Til Design Af Køreledningsanlæg

Systra denmark - Copenhagen
nyt tilbud (01/05/2024)

jobbeskrivelse

Country/Region:
DK

Field:
Engineering

Location:
København, Aarhus, DK

Type of Contract:
Permanent

Level of experience:
Any

Job number:

Er du bygnings- eller maskiningeniør - og vil du være med til at designe køreledningsanlæg og elektrificere jernbaner?

Vi er en central spiller i gennemførelsen af flere spændende jernbaneprojekter og arbejder både nationalt og internationalt med elektrificering af jernbaner, der støtter den grønne omstilling.

I SYSTRA Danmark bliver du en del af landets stærkeste faglige miljø inden for elektrificering. Vi ønsker at tiltrække flere ingeniører, der har kompetencerne til at arbejde i tæt samspil med vores erfarne specialister. Du vil skulle bidrage aktivt i en stor og alsidig projektorganisation samt udnytte og udvikle din faglige ekspertise.

Om jobbet
Du bliver tilknyttet afdelingen Kørestrøm og Føringsveje, som er lokaliseret på vores hovedkontor i Ørestad samt vores kontor i Aarhus.Vi søger nye kolleger til begge kontorer.

I afdelingen projekterer vi udover køreledningsanlæg også føringsveje, som en del af den samlede infrastruktur. Arbejdet består i projektering og rådgivning af kunder inden for køreledningsanlæg med fokus på den bygningsfaglige side, og et kendskab til statiske og geometriske beregninger er derfor et krav. Projekteringen af køreledningsanlæg foregår intuitivt i et 3D CAD-miljø i programmet MicroStation ved hjælp af egenudviklet intelligent og avanceret software.

Ved planlægning og forprojektering drejer det sig om at få fastlagt og forstå de tekniske krav til køreledningsanlægget og derefter designe køreledningernes beliggenhed i forhold til sporene. Derudover fastlægges placeringen af de bærende konstruktioner på langs og tværs af sporene, som i sidste ende skal sikre en stabil og effektiv effektoverførsel mellem køreledning og togets strømaftager. Her er der specielle tekniske krav til dynamik og udblæsning der skal tilgodeses og gældende EN-normer skal efterleves.

Ved detailprojektering skal de bærende konstruktioner dimensioneres iht. gældende normer og kundekrav. Det samlede designarbejde skal dokumenteres, og der skal udarbejdes udbudsmateriale med tilhørende tegninger og tekniske bilag for at kunne indhente konkurrencedygtige priser fra entreprenører.

Arbejdet i afdelingen foregår i tæt samarbejde med stærkstrømsingeniører, som arbejder med design af det forsyningsanlæg, der skal til for at lave kørestrøm.

Igennem interne kurser, sidemandsoplæring og sparring vil du tilegne dig de tekniske færdigheder som er nødvendige for at kunne arbejde selvstændigt med dine opgaver. Med tiden vil du kunne blive specialist eller fagprojektleder.

I afdelingen sidder vi 20 kollegaer med stor viden om projektering af baners køreledningsanlæg. Vi udvikler selv de digitale værktøjer, som vi anvender for at kunne projektere effektivt og udføre køreledningsprojekter til alle baneanlæg og til opfyldelses af kundernes behov.

Du vil få et spændende og fagligt udfordrende job i et uformelt, dynamisk og internationalt arbejdsmiljø med en flad ledelsesstruktur. Du vil få ansvaret for egne opgaver og være med til at sikre leverancer til rigtig kvalitet, tid og budget. Det vil ske i samarbejde med kompetente og dybt engagerede kolleger.

Dine kompetencer og baggrund

  • Du er (ny)uddannet bygnings- eller maskiningeniør evt. med retning inden for infrastruktur.
  • Du har en baggrund i konstruktions- eller anlægsfag som bærende konstruktioner, geoteknik, vej, beton eller stål.
  • Du har indgående interesse og forståelse for statik og fysik.
  • Du har et godt kendskab til CAD og har et digitalt mindset.
  • Du er god til at bevare overblikket.
  • Du har evne til at sætte sig ind i tekniske systemer for køreledningsanlæg og konstruktioner.
  • Du kan arbejde selvstændigt, sideløbende med at du ønsker at udvikle dig fagligt og sparre med dine nærmeste kolleger
  • Du er fleksibel og har gode kommunikationsevner
  • Du har gode dansk- og engelskkundskaber - både mundtligt og skriftligt
  • Du vil gerne bidrage til vores gode arbejdsmiljø med humor og godt humør
  • Du brænder for at gøre en forskel i nogle af fremtidens vigtige infrastrukturprojekter.

Gode karrieremuligheder og et stærkt fagligt miljø
I SYSTRA kommer du til at spille en vigtig rolle i spændende og krævende infrastrukturprojekter med stor samfundsmæssig betydning. Du får et godt udgangspunkt for at udvikle din karriere i en stor organisation og i et stærkt fagligt miljø. Til hverdag bliver du omgivet af kompetente og engagerede kolleger, som vil give dig faglig sparring og en grundig indføring i opgaverne. Desuden vil du opleve, at vi har en aktiv personalepolitik, som understøtter din karriere og udvikling.

På vores kontorer arbejder vi i åbne lokaler med direkte adgang til ledere og kolleger. Du får et stort ansvar og indflydelse på egne arbejdsopgaver, hvilket kræver, at du kan arbejde struktureret og målrettet. Dagligdagen er præget af en uformel tone og skiftende projekter, der på sigt også kan give adgang til internationale udfordringer.

Kontakt og ansøgning
Vi glæder os til snarest at modtage din ansøgning, og vi inviterer løbende til samtaler.

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte enten:

Afdelingschef for Kørestrøm og Føringsveje, Jesper Henrichsen på tlf.:
52 51 94 44 og email:
[email protected]

eller Gruppeleder Christian Werner Hansen på tlf.:
52 51 96 88 og email:
[email protected]

Vi tilbyder
Vil du være en del af en arbejdsplads, der kombinerer det bedste af stort og småt? Vores styrke er, at vi arbejder i små effektive teams med støtte fra førende eksperter fra hele verden.

SYSTRA tilbyder dig et varieret arbejdsmiljø med gode udviklingsmuligheder. Samtidig bliver du klædt på til arbejde med nogle af verdens førende eksperter både i Danmark og i udlandet. Vi er nu i en meget ekspansiv fase, hvilket betyder, at du som medarbejder kan være med fra starten og være med til at forme forretningen. Vi tilbyder karrieremuligheder på en moderne arbejdsplads med udfordrende og sjovt arbejde i lokale projekter samt mulighed for at deltage i internationale projekter.

Vil du også være med på SYSTRAs rejse fremad og skabe fremtidens infrastruktur? Send dit CV og ansøgning til os allerede i dag.

Om SYSTRA
SYSTRA er en international konsulentvirksomhed, og vi er førende inden for design, planlægning og udførelse af løsninger inden for infrastruktur som jernbaner, vej, letbaner og metro samt forsyning, miljø og vand, projektledelse og digitale. SYSTRA blev grundlagt i 1957 og har omkring 10.000 medarbejdere i 80 lande. Vi har mere end 1000 medarbejdere i Norden.

I SYSTRA Danmark er vi ca. 350 projektledere, rådgivere og specialister, som siden 2007 har arbejdet for at skabe intelligente og bæredygtige infrastrukturløsninger, der styrker sammenhængskraften i vores samfund. Vi har lokale kontorer i København, Aarhus, Esbjerg og Horsens. Mange af vores projekter er multidisciplinære, hvor vi samarbejder på tværs af organisation og landegrænser for at skabe løsninger, der gør verden mere grøn og digital.

Vi har været involveret i flere projekter, hvoraf de største er totalrådgiver på Ny jernbane over Vestfyn, teknisk rådgivning til DSB's automatiseringsprojekt og til Banedanmarks elektrificeringsprojekt, udvidelse af Øresundsmotorvejen samt projektering af forskellige letbane- og metroprojekter for Metroselskabet.


#J-18808-Ljbffr

Ansøg nu for
Bygnings- Eller Maskiningeniør Til Design Af Køreledningsanlæg

Du bliver omdirigeret til en anden hjemmeside

flere egenskaber

Gå tilbage