Capio Aarhus Søger Timelønnede Operationssygeplejersker

Capio denmark - Århus
nyt tilbud (28/04/2024)

jobbeskrivelse

Capio Aarhus søger timelønnede operationssygeplejersker

Har du en ekstra fridag, du gerne vil bruge? Og har du lyst til at prøve at arbejde i det private?

Vi søger netop nu operationssygeplejersker til vores vikarkorps på Capio Privathospital i Aarhus.

Capio tilbyder

Capio er et højtspecialiseret privathospital i centrum af Aarhus. Vi er et team af sygeplejersker, læger, lægesekretærer og servicemedarbejdere, der arbejder i et stærkt fagligt miljø, hvor vi sætter faglig stolthed, trivsel og arbejdsglæde i højsædet.

Vi tilbyder et vikarjob som sygeplejerske i et uformelt arbejdsmiljø med et godt tværfagligt samarbejde med dygtige kolleger.

Vores korps af vikarer har varierende antal arbejdstimer. Vi kan derfor tilbyde et fleksibelt job, hvor du selv er medbestemmende i forhold til din arbejdstid.

Capio søger

Vi søger anæstesisygeplejersker med erfaring inden for urologi, ortopædkirurgi, rygkirurgi og mavetarmkirurgi.

Det er vigtigt, at du har minimum 2 års erfaring som sygeplejerske. Har du erfaring med det ortopædkirurgiske speciale, er det et plus. De specialer, du ikke har kendskab til, vil du blive introduceret til.

Motiveres du af høj faglig standard, en effektiv og afvekslende dagligdag, medindflydelse og at være tæt på patienterne, er en plads i vores vikarteam måske noget for dig.

Har ovenstående vakt din interesse, så send straks en ansøgning. Vi ansætter løbende nye vikarer.

Yderligere information

Kontakt Ledende sygeplejerske Julie Frese på [email protected]

Capio er et alsidigt privathospital med speciale i hhv. diagnosticering og behandling af ryg- og nakkelidelser samt almen kirurgi – herunder mave-tarm, urologi, ortopædkirurgi, håndkirurgi og plastikkirurgi samt en lang række øvrige specialer. Vi har seks hospitaler beliggende i henholdsvis Hellerup, Brøndby, Odense, Aalborg, Viborg og Aarhus.

Vi har gennem årene været i konstant vækst og er i dag et af de største privathospitaler i Danmark samt en del af Ramsay-koncernen. Vi vægter kvalitet og patientsikkerhed meget højt, har konstant fokus på høj patienttilfredshed og er for tredje gang akkrediteret uden bemærkninger efter Den Danske Kvalitetsmodel. Vores patienter kommer via sundhedsforsikringer, som privatpatienter eller henvist fra regionerne.


#J-18808-Ljbffr

Ansøg nu for
Capio Aarhus Søger Timelønnede Operationssygeplejersker

Du bliver omdirigeret til en anden hjemmeside

flere egenskaber

Gå tilbage