Category Manager, Indirect Procurement

British car import a/s - Kolding
30+ dage siden (13/05/2024)

jobbeskrivelse

Ansøg

CATEGORY MANAGER, INDIRECT PROCUREMENT
Kan du definere og implementere Nic Christiansen gruppens nye koncernindkøbspolitik og standardisere og centralisere indkøbsprocesserne på tværs af de indirekte indkøbskategorier? Og vil du varetage en stilling hvor du sætter dine strategiske kompetencer og dybe erfaring i spil og hvor du sætter dit præg på tværs af forretningen?

Som Category Manager af indirekte indkøb bliver du en del af Logistics &
Procurement. Du bliver lead på at implementere vores 2024 roadmap, der skal lede organisationen frem mod en standardiseret og centraliseret strategisk indkøbsproces. Du får derfor rig mulighed for at sætte dit eget præg på området.

STRATEGISK SPARRINGSPARTNER
Som Category Manager bliver du en strategisk sparringspartner for organisationen, hvor du sammen med interne stakeholders driver den strategiske indkøbsproces med henblik på at finde de mest effektive og bæredygtige leverandører for Nic. Christiansen gruppen.

Dine primære opgaver bliver:

  • At definere og implementere koncernindkøbspolitikker
  • At være ansvarlig for category management på udvalgte indirekte indkøbskategorier
  • At understøtte organisationen i bl.A. kravsspecifikation, udbudsproces, forhandling, leverandørudvælgelse og opfølgning samt kontraktindgåelse
  • At forankre strategisk indkøb i koncernen
  • At definere og implementere strategiske indkøbsprocesser herunder standardisering af specifikationer og kontrakter samt struktureret håndtering af leverandørerne

PROAKTIVITET OG STAKEHOLDER MANAGEMENT SKABER DIN SUCCES
For at få succes i rollen som Category Manager hos Nic. Christiansen gruppen, er det essentielt at du kan udvikle og opretholde tætte samarbejdsrelationer med interessenter og behovsafdække og sikre den rette sparring. Stakeholder management er derfor en disciplin du mestrer. Du har en analytisk og løsningsorienteret tilgang til dit arbejde, du agerer proaktivt, har gennemslagskraft og du søger samarbejdet på tværs af organisationen såvel som i egen afdeling.

DIN BAGGRUND
Du kommer med en solid baggrund indenfor strategisk indkøb og har erfaring med implementering af indkøbsprocesser og - politikker, samt etablering og udvikling af kategorier, udbudsprocesser og leverandørforhandling. Derudover har du minimum 5 års erfaring fra lignende stilling, og er flydende på dansk og engelsk i skrift og tale. Du har en cand.Merc. eller en tilsvarende uddannelse indenfor Supply Chain, økonomi eller lignende. Du har erfaring med at arbejde i en organisation med flere selskaber, så du kender kompleksiteten, når du skal se på tværs af blandt andet NCG retail og NCG distribution. Ideelt har du tidligere håndteret indirekte indkøb og udbud af kategorier som energi, renovation, IT eller lignende.

DIN ARBEJDSPLADS
Nic. Christiansen Gruppen er en ledende figur i den nordiske autobranche og beskæftiger ca. 1.200 medarbejdere. Ud over vores stærke position i Danmark, har vi også kontorer i Sverige, Finland, Baltikum og Tyskland. Nic. Christiansen Gruppen består af en række selskaber, der primært beskæftiger sig med import og detailsalg af biler, reservedele og tilbehør samt finansiering og leasing af biler. Vores drivkraft kommer til udtryk i vores nærvær med kunder, kolleger og samarbejdspartnere, og vores medarbejdere er drivkraften for vores succes og vores vision;
"
Moving mobility and people"
.

Vil du lære endnu mere om vores kollegaer og hvad du kan blive en del af? Følg os på Instagram - NCG People og LinkedIn

SKAL VI UDVIKLE OS SAMMEN
Lyder det som en spændende mulighed, ser vi frem til at modtage dit CV samt en motiveret ansøgning senest d. 5. maj 2024. Vi indkalder til samtaler løbende, så søg allerede i dag. Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte Head of Logistics &
Procurement Mette Gad Svarer på 60 55 86 77

Vi glæder os til at høre fra dig!


#J-18808-Ljbffr

Ansøg nu for
Category Manager, Indirect Procurement

Du bliver omdirigeret til en anden hjemmeside

flere egenskaber

Gå tilbage