Chief Financial Officer

Power stow - Gadstrup
nyt tilbud (02/07/2024)

jobbeskrivelse

Du er en visionær leder inden for finans, som brænder for at omsætte komplekse finansielle data til strategiske beslutninger på koncernniveau i en global organisation. Du sætter en ære i at være en betroet samarbejdspartner og rådgiver for CEO’en, samtidig med at du går forrest med det overordnede ansvar for finans. Du har solid forståelse for regnskabsfaglige discipliner som controlling og økonomistyring. Grundet voldsom vækst hos Power Stow i de seneste år er der sket en udvikling i kompleksiteten af forretningen bl.A. pga. nye produkter/nye markeder, som kræver et større fokus på økonomistyring. Vores nye CFO skal i høj grad understøtte og sikre transparens for stakeholders. Som CFO hos Power Stow vil du styre Finance og IT mod nye højder gennem nytænkning, høj faglighed og forretningsudvikling. Du vil lede et team bestående af én administrationschef, én controller, to finansassistenter, én IT-chef og én IT-supporter. Du indgår i ledergruppen og deltager på bestyrelsesmøder.

Som CFO hos Power Stow vil du tage ejerskab over selskabets økonomi og være en essentiel sparringspartner for CEO’en. Du vil spille en rolle i transformationen gennem automatisering, systemoprustning, digitalisering og stærk ledelse af IT i tæt samarbejde med administrationschefen. Du vil få en nøgleposition i forhold til at definere og implementere finansielle strategier, der understøtter virksomhedens langsigtede mål. Din ekspertise og høje faglighed vil være afgørende for at navigere succesfuldt i komplekse finansielle landskaber og sikre vækst globalt hos Power Stow.

Dine arbejdsområder vil omfatte:

  • Lede Finance og have ansvar for både financial og business controlling, regnskabsudarbejdelse ifm. både måneds- og årsregnskab samt intern og ekstern rapportering
  • Udvikle og integrere økonomifunktionen i US i samarbejde med Power Stow Americas
  • Lede IT og sikre teknologisk transformation gennem automatiseringer, systemer, mm.
  • Agere rådgiver og sparringspartner for CEO
  • Udarbejde og udforske business cases, mulige business ventures og beregne rentabilitet samt markedsudbytte for eksisterende såvel som nye produkter/services
  • Forestå RISK management og sikre compliance efter finansielle lovgivninger og standarder
  • Være ansvarlig for forecasting, segmentregnskaber, management rapportering, finansielle analyser og modelleringer i samarbejde med den øvrige ledelse
  • Ad-hoc opgaver og projekter som at sikre opbygning af robust Finance og IT-afdeling

Dine kvalifikationer inkluderer blandt andet:

  • Erfaring fra en tilsvarende rolle som CFO, Finance Director el. lign med overordnet ledelsesansvar for Finance og IT i en international produktionsvirksomhed af lign. størrelse
  • En relevant uddannelsesmæssig baggrund som cand.Merc.
  • Flydende i dansk og engelsk både skriftligt og verbalt

Den ideelle kandidat til rollen er analytisk og strategisk i sin tilgang med stor interesse for og erfaring med økonomistyring, der understøtter forretningsudvikling og tværfunktionelt samarbejde. Du er en teamplayer, der proaktivt forstår sig på, hvad der sker bag tallene i en virksomhed, og du har et skarpt fokus på detaljer og rettidighed. Du er en tillidsvækkende og ansvarsbevidst leder, der udviser empati, mens du motiverer, griner med og inspirerer dine medarbejdere og kollegaer til at yde deres bedste. Som en naturlig leder er du komfortabel med at tage føringen og kan håndtere flere opgaver samtidigt uden at miste overblikket. Derudover besidder du fremragende kommunikationsevner og er en dygtig facilitator, der forstår at formidle et godt samarbejde, så du effektivt kan adressere og løse diverse udfordringer med innovation og høj faglighed. Afslutningsvis forstår du at dyrke mulighederne i en familiejet virksomhed, hvor din ydmyghed, professionalisme og nysgerrighed kommer til udtryk sammen med din teknologisk fremsynede tilgang til at skabe vækst, nye muligheder og fortsat succes.

Vi tilbyder en arbejdsplads med korte beslutningsprocesser og plads til både personlig og professionel udvikling. Vores flade organisationsstruktur sikrer, at vi kender hinanden samt virksomhedens mål og værdier. Du kan forvente dygtige kolleger, en fantastisk teamånd og fokus på hver medarbejders velbefindende. Medarbejderfordele inkluderer sundhedsforsikring, frokostordning, fitnesstilskud, personaleforening, diverse sociale arrangementer og meget mere.

Du bedes uploade dit CV og din ansøgning (valgfrit) gennem vores ansøgningsportal ved at trykke ”Apply” nederst på vores hjemmeside eller sende det i en mail til [email protected]. Vi opfordrer alle kvalificerede personer til at søge rollen, uagtet køn, alder, etnicitet, religion, seksualitet eller handicap.

Vi opfordrer alle kvalificerede personer til at søge rollen, uagtet køn, alder, etnicitet, religion, seksualitet eller handicap. Vi behandler ansøgninger løbende, og indkalder til samtaler. Opstart vil være snarest muligt, men vi er villige til at vente på den rette kandidat. Du er også velkommen til at kontakte HR Business Consultant, Zaen A. Bashir på +45 4277 3694 eller via mail på [email protected] for at lære mere om muligheden.

Power Stow A/S er en internationalt orienteret virksomhed inden for systemløsninger, der forbedrer arbejdsmiljø ved håndtering af flytbart gods og er markedsledende i branchen. Vi har indtil nu eksporteret vores løsninger til over 35 lande, hvor vores udstyr arbejder 24/7 i mere end 200 lufthavne. Power Stow A/S er dansk- og familiejet med domicil i Gadstrup, med datterselskaber i USA, Hong Kong, Kina, UK og Italien, og vi er i alt ca. 175 ansatte. For Power Stow er det af central betydning, at vi allesammen har samme grundholdning til at være en del af virksomheden. Det er netop vores fælles værdier, der gør det muligt at nå vores mål og indfri virksomhedens mission og vision, som skaber et godt arbejdsmiljø hos Power Stow A/S.


#J-18808-Ljbffr

Ansøg nu for
Chief Financial Officer

Du bliver omdirigeret til en anden hjemmeside

flere egenskaber

Gå tilbage