Co-Founder / Coo Søges Til Et Startup, Som Er Klar Til Markedet

A-maze aps - Ebberup
nyt tilbud (14/05/2024)

jobbeskrivelse

COO og Co-founder til A-Maze - Skolernes partner i bevægelse

A-Maze søger en spændende personlighed som Co-Founder og COO, der har lyst til at lave et positivt impact på trivsel, læring og bevægelse i folkeskolen, gennem vores læringsværktøj.

Om A-Maze:

A-Maze blev stiftet i 2022 for at løse udfordringen med manglende bevægelse i grundskolen, ved at tilbyde et digitalt værktøj, der kombinerer bevægelse og læring på en sjov og anderledes måde. Indledningsvist var formålet at hjælpe skolerne med at sikre 45 minutters daglig aktivitet i undervisningen. Sidenhen er vores fokus i langt højere grad blevet trivsel og sjove oplevelser for eleverne. Vores applikation skaber læring gennem bevægelse, når eleverne bliver sendt på interaktive AR baserede aktiviteter. Vi har allerede etableret samarbejde med flere skoler i Danmark. A-Maze er støttet af forskellige investorer og rådgivere og er nu klar til at lancere vores produkt på markedet.

Jobbeskrivelse:

Jeg søger en COO og co-founder, der er klar på at sikre, at virksomhedsmaskinen er smurt til alle slags udfordringer i dagligdagen. Tidliger erfaringer er ikke et krav, så længe du har en lyst til at være den bærende kraft, der sørger for den daglige drift og retning i virksomheden. Du skal have en interesse for at være en aktiv medejer af A-Maze som virksomhed. Uanset om du er nyuddannet eller har flere års erfaring, er det vigtigste, at du har drive og engagement til at være en del af et startup, der er klar til at gå i markedet.

Kvalifikationer:

  • Kan arbejde struktureret

  • Har lyst til at give en hånd med administrativt arbejde, og sikre virksomhedens daglige drift

  • Kan sælge, eller har mod på at lære det

  • Kan arbejde eller lære at arbejde med CRM og måske også devops.

  • Evne til at arbejde i et startup-miljø med begrænsede ressourcer

  • Teamplayer med stærke kommunikationsfærdigheder

Arbejdsbetingelser:

Stillingen er ulønnet og vil være på lige fod med andre i teamet. Vi forventer, at du deltager i virksomheden på frivillig basis med respekt for, at vi alle bidrager efter bedste evne, mens vi arbejder hen imod at sikre positivt cashflow. Der vil være fokus på god kommunikation, regelmæssige planlægningsmøder og vigtigst af alt - et inspirerende og sjovt arbejdsmiljø. Vi vil aktivt søge funding, når teamet er etableret, og vi sammen har udviklet en plan for fremtiden.

Derudover er det et krav at være bosat eller have sin daglige gang i Danmark, da vi som et team gerne skal have mulighed for at møde fysisk i forbindelse med investormøde og andet!

Hvis rejsen med A-Maze lyder som noget for dig, så send din ansøgning. Har du spørgsmål til stillingen ring på +45 29 13 29 28. Jeg glæder mig til at høre fra dig!

Alt godt!

Alexander Lund

CEO &
Founder


#J-18808-Ljbffr

Ansøg nu for
Co-Founder / Coo Søges Til Et Startup, Som Er Klar Til Markedet

Du bliver omdirigeret til en anden hjemmeside

flere egenskaber

Gå tilbage