Direktør For Trekantområdet Danmark

Vejle kommune - Vejle
nyt tilbud (20/05/2024)

jobbeskrivelse

Vil du være direktør for et unikt samarbejde i hjertet af Danmark, hvor væksten er i højsædet, og hvor du får en stærk og spændende bestyrelse med syv engagerede borgmestre?
Trekantområdet Danmark er landets ældste businessregion beliggende omkring landets ’største vejkryds’ lige midt i Danmarks produktionscentrum.
Du kan blive direktøren, der sammen med og på vegne af de syv kommuner – Billund, Fredericia, Haderslev, Kolding, Middelfart, Vejen og Vejle – arbejder på at styrke Trekantområdet og skabe attraktivitet og vækst i hele regionen.
Trekantområdet Danmark består af syv stærke og selvstændige kommuner med deres egne særkender. Man er naboer – og mange ting binder sammen. Man har derfor en fælles ambition om at samarbejde – samtidig med at der selvfølgelig også er en sund konkurrence mellem kommunerne.
Du refererer, som direktør, til bestyrelsen og skal i tæt samarbejde med de syv borgmestre og de kommunale administrationer omsætte de politiske strategier til virkelighed. Der er stærke aktører og initiativer i hver af de syv kommuner. Du skal sammen med en lang række eksterne samarbejdspartnere viljefast og kontinuerligt arbejde på at styrke Trekantområdets indsatser på tværs og udnytte det fulde potentiale, der ligger i dette fællesskab.
Du skal lede sekretariatet i Kolding, der består af ca. 17 fagligt kompetente og vidt forskellige medarbejdere, der gerne vil have god ledelse i øjenhøjde – som ønsker en direktør, der tager dem med på råd og sætter deres fagligheder i spil. En direktør, som – også i en travl hverdag – når omkring og har blik for både fællesskabet og den enkelte.
Du kommer med relevant ledelseserfaring og sandsynligvis med erfaring med at samarbejde med en nærværende og ambitiøs politisk bestyrelse samt med evnen til at navigere i en kompleks virkelighed, hvor mangfoldigheden er stor. Du kommer med en evne til at dissekere og håndtere diversiteten og fastholde fokus på det, der er det bedste for fællesskabet.
Du er relationelt stærk og trives i netværksrollen – en rolle, hvor du både byder ind og bliver klogere undervejs.
Du kan læse mere om sekretariatets og direktørens arbejdsopgaver, om forventningerne til dig og om Trekantområdet Danmark i job- og personprofilen.
Hvis du derudover har spørgsmål om jobbet, er du meget velkommen til at kontakte bestyrelsesformand og borgmester i Vejle Kommune Jens Ejner Christensen på tlf. 2016 3214 eller partner i Genitor Jesper Lund Madsen på tlf. 2289 8525 eller [email protected]


#J-18808-Ljbffr

Ansøg nu for
Direktør For Trekantområdet Danmark

Du bliver omdirigeret til en anden hjemmeside

flere egenskaber

Gå tilbage