Dramaunderviser Til Musicaluddannelsen I Fredericia (40%-Stilling)

Dansk musiker forbund - Odense
nyt tilbud (27/04/2024)

jobbeskrivelse

Dramaunderviser til musicaluddannelsen i Fredericia (40%-stilling)

Vil du være med til at uddanne fremtidens musicalperformere? Vi leder efter en kollega med stærke kunst-pædagogiske kompetencer, der kan undervise i dramafagets teori og metode på alle tre år på den kunstneriske bacheloruddannelse i musical.

Den Danske Scenekunstskole søger en dramaunderviser til den kunstneriske bacheloruddannelse i musical i Fredericia.

Vi leder efter en kollega til at undervise de musicalstuderende i dramafagets teori og metode. Du skal kunne undervise bredt inden for skuespilteknik på alle tre år på musicaluddannelsen - både på førsteåret, hvor undervisningen i høj grad er improvisatorisk, og på anden- og tredjeåret, hvor arbejdet oftere er tekstbaseret.

Du har stærke kunst-pædagogiske kompetencer og en solid erfaring med fagets arbejdsmetoder, og du kan designe undervisningsforløb, der styrker de studerendes tekniske kunnen samtidig med, at de lærer at forstå sig selv som skabende og reflekterende scenekunstnere.

Det er afgørende, at du interesserer dig for uddannelse og brænder for at undervise og vejlede de studerende på musicaluddannelsen.

Den Danske Scenekunstskole har fokus på det gode arbejdsmiljø. Du kommer til at arbejde tæt sammen med dine kolleger i Fredericia og bliver en del af et læringsmiljø, hvor underviserne fra hver deres faglige ståsted bidrager til den enkelte studerendes udvikling og læring.

Vi forventer, at du har lyst til at bidrage til det kollegiale fællesskab, og at du har gode samarbejds- og kommunikationsevner og kan begå dig i et kunstnerisk læringsmiljø, hvor der er fokus på tværgående samarbejde mellem forskellige fagligheder.

Arbejdsopgaver

  • undervisning i drama
  • undervisning i dramatiske projekter
  • sparring med kolleger, deltagelse i optagelsesprøver mm.
  • administrative og planlægningsmæssige opgaver
  • er fagligt anerkendt underviser inden for skuespil
  • har en relevant scenekunstnerisk uddannelse
  • har solid erfaring med undervisning i faget og solidt kendskab til kunstnerisk praksis
  • har erfaring med uddannelse af scenekunstnere og har et tydeligt pædagogisk ståsted i forhold til uddannelsens faglige indhold og program
  • har viden om relevant teori og metode inden for fagets kerneområder og kan sætte den viden i relation til andre scenekunstneriske fagområder
  • er god til at planlægge undervisningsforløb og med blik for de studerendes udvikling

Løn- og ansættelsesvilkår

Stillingen er normeret til 40 % af en fuldtidsstilling (svarende til 14,8 timer pr. uge).

Løn efter overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikere i Staten. Der vil være mulighed for at forhandle individuelle kvalifikationstillæg.

Tiltrædelse er 1. august 2024 (eller efter aftale).

Stillingen er tidsbegrænset til 3 år med mulighed for forlængelse uden opslag i op til 3 år.

Personaleansvarlig er uddannelsesansvarlig for musical, Bjørg Gamst.

Du får fast arbejdssted på Scenekunstskolens campus i Fredericia, men forventes også løbende at kunne være til stede på Scenekunstskolens øvrige adresser i København, Odense, Holstebro og Aarhus.

Ansøgning

Upload din ansøgning og relevante bilag senest den 29. februar kl. 12. Ansøgninger, der modtages efter dette tidspunkt, vil ikke komme i betragtning.

Ansøgningen skal indeholde:

  • en motiveret ansøgning
  • CV med en detaljeret oversigt over dit kunstneriske virke
  • relevante eksamensbeviser og/eller faglige bedømmelser.
  • undervisningsportfolio med kort redegørelse for dine pædagogiske erfaringer (maks. 3 sider à 2.400 anslag inkl. mellemrum).

Nærmere oplysninger om ansøgningsprocessen og stillingen kan fås ved henvendelse til uddannelsesansvarlig musical Bjørg [email protected] .

DDSKS ser forskellighed som en styrke og opfordrer alle kvalificerede uanset alder, køn, seksuel orientering, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Ansættelsesprocedure

Alle ansøgninger vil blive gennemgået af et bedømmelsesudvalg nedsat af rektor. Bedømmelsesudvalget foretager en uvildig bedømmelse af, om ansøgerens kvalifikationer lever op til kravene for ansættelse som studielektor. Bedømmelsesudvalget anbefaler ikke bestemte kandidater til stillingen. Alle ansøgere får direkte besked om udfaldet af denne proces.

Blandt de kvalificerede ansøgere indkaldes til samtaler i uge 16-17, 2024.

Hvis du inviteres til en anden samtale, vil vi til denne samtale bede dig om at lave en lille arbejdsdemonstration, hvor du underviser et par studerende med udgangspunkt i din pædagogiske metode.

Den Danske Scenekunstskole

Den Danske Scenekunstskole er enkunstneriskuddannelsesinstitution under Kulturministeriet. Skolen erhjemsted for et moderne, kunstnerisk læringsmiljø, der inspirerer til nye tænkemåder, kunstneriske udtryk og socialt engagement.

Medvideregåendeuddannelser på bachelor-, kandidat- og diplomniveau fordelt på campusseri Aarhus, Fredericia, Odense, Holstebro og Københavnuddanner skolentoneangivende scenekunstnere med en solidt funderetpraktisk og teoretiskfaglighed og enkritisk bevidsthed om kunstens rolle i samfundet.

Gennem forskning og udvikling af nye værker, viden og metoder inden for et bredt spektrum af scenekunstneriske discipliner er skolens undervisere og studerende med til at udvikle scenekunstens fagområder og sætte aftryk på kunst- og kulturlivet nationalt og internationalt.

Det Kongelige Teaters Skuespilafdeling søger en forestillingsleder (barselsvikariat) for perioden d.1.8.24 – 31.5.25.

Det Kongelige Teaters Skuespilafdeling søger en fastansat forestillingsleder med tiltrædelse d.1.6.24.

Er du en erfaren teamleder, der forstår at få egne og teamets visioner til at mødes succesfuldt, og har du erfaring fra...

Aarhus Filmværksted søger ny projektleder til vores team. Vi er en lille og uformel arbejdsplads, der har et tæt og...

Den Vestdanske Filmpulje søger en dygtig og erfaren filmkonsulent til at bidrage til fondens arbejde med at sikre...

KALD FOR SCENETEKNIKERE - der er vilde med musicals


#J-18808-Ljbffr

Ansøg nu for
Dramaunderviser Til Musicaluddannelsen I Fredericia (40%-Stilling)

Du bliver omdirigeret til en anden hjemmeside

flere egenskaber

Gå tilbage