Erfaren Advokat/Jurist Til Dansk Erhverv – Ansættelsesret Og Overenskomstforhandling

Dansk erhverv - Copenhagen
30+ dage siden (14/05/2024)

jobbeskrivelse

Er du fagligt skarp på arbejds- og ansættelsesret, og vil du gerne arbejde selvstændigt med direkte rådgivning af virksomheder i Dansk Erhvervs team for industri og boligforeninger?


Jobbet
Du kommer til at servicere vores medlemsvirksomheder inden for det ansættelsesretlige og overenskomstmæssige område. Opgaverne er mange og meget varierede. Du vil blandt andet skulle yde telefonisk og skriftlig medlemsrådgivning, deltage i fagretlige forhandlinger og evt. føre faglige voldgifter og retssager. En del af jobbet er også at undervise vores medlemsvirksomheder og deltage i overenskomstforhandlinger. Du får dine egne virksomheder, som du får en personlig kontakt til, og som du rådgiver i ethvert ansættelsesretligt anliggende. Du skal således kunne agere fagligt stærkt og professionelt overfor medlemmer.


Med i bagagen har du
Måske arbejder du i dag på et advokatkontor, i en offentlig myndighed eller hos en faglig organisation, hvor du har erfaring med ansættelsesret, kollektiv arbejdsret og evt. retssagsbehandling.


Du har et stort engagement, arbejder selvstændigt og trives med mange bolde i luften. Du er selv i stand til at gribe bolde og spille videre med dem. Derudover er du en stærk formidler både skriftligt og mundtligt og har forståelse for private virksomheder og deres behov. Udover det faglige niveau lægger vi derfor også vægt på, at du er ansvarsbevidst, serviceminded og helhedsorienteret i din rådgivning.


Vi tilbyder
Vi tilbyder et job i en nytænkende og moderne erhvervs- og arbejdsgiverorganisation, hvis mission er at skabe konkurrencekraft for vores medlemmer. Vi er ca. 70 jurister, som er specialiseret i ansættelsesret og kollektiv arbejdsret, og vi dyrker juraen for hele tiden at kunne rådgive vores medlemmer på højeste faglige niveau.Vi lægger stor vægt på faglige fællesskaber, og der vil være gode muligheder for personlig og faglig udvikling. Du får resultatorienterede, engagerede og hjælpsomme kolleger, der agerer professionelt og fagligt i top. Du kan forvente en arbejdsplads med højt humør og humor samt stort fokus på kollegialt fællesskab. Du vil opleve varierende arbejdsopgaver i et fagligt inspirerende og uhøjtideligt miljø, hvor du i høj grad får frihed til at planlægge og tilrettelægge dit arbejde.


Løn efter aftale og pensionsordning.


Tiltrædelse:
1. juli 2024 eller efter aftale.


Ansøgningen
I Dansk Erhverv mener vi, at mangfoldighed gør os stærkere og medvirker til at skabe udvikling og fornyelse. Vi opfordrer derfor alle til at søge stillingen uanset køn, alder, religiøs overbevisning, seksuel orientering og etnisk oprindelse mv.


Du kan få yderligere oplysninger om stillingen hos underdirektør Marianne Bækgaard Nielsen på telefon 3374 6208 eller personalejuridisk chef, Katrine Kirketerp-Møller på telefon 3374 6328.


Ansøgning bilagt cv og eksamenspapirer sendes online via linket ”Ansøg” her på sidenhurtigst muligt og senest den 10. maj 2024.


#J-18808-Ljbffr

Ansøg nu for
Erfaren Advokat/Jurist Til Dansk Erhverv – Ansættelsesret Og Overenskomstforhandling

Du bliver omdirigeret til en anden hjemmeside

flere egenskaber

Gå tilbage