Esg-Manager

Lægernes pension - pensionskassen for læger - Frederiksberg
nyt tilbud (03/06/2024)

jobbeskrivelse

LÆGERNES PENSION - pensionskassen for læger

Bæredygtighed er et vigtigt udviklingsområde i Lægernes Pension &
Bank, hvor vi arbejder for at kunne leve op til de stigende krav fra medlemmer, kunder og myndigheder.

Vi søger derfor en skarp kandidat, der ønsker at være med til at udvikle vores arbejde med bæredygtighed på tværs af bank og pensionskasse.

Jobbet
Vores afdeling for bæredygtighed har ansvaret for bæredygtighedsaktiviteter på tværs af pensionskasse, bank og investeringsforeningen Lægernes Invest. Du får dermed en unik mulighed for at arbejde med en bred vifte af bæredygtighedsopgaver på det finansielle område.

Bæredygtighedsafdelingen er en del af investeringsområdet, og har derfor særligt fokus på de investeringer, som ligger til grund for vores pensions- og investeringsprodukter.

Sammen med dine kollegaer kommer du derfor til at arbejde tæt sammen med vores investeringsspecialister om at sikre det bedst mulige afkast og på et bæredygtigt grundlag. Samtidig skal du medvirke til at udvikle arbejdet med bæredygtighed i øvrige dele af virksomheden, samt bistå med at rapportere herom.

En stor del af din dagligdag bliver i samarbejde med dine kollegaer at omsætte komplekse lovkrav til løsninger, som skaber værdi for vores medlemmer og kunder. Det kræver bl.A. at du kan indsamle og analysere data, samt kan håndtere de mange usikkerheder, som kendetegner bæredygtighedsområdet i form af ny lovgivning, ufuldstændige data og løbende metodeudvikling.

Samtidig får du mulighed for at blive skarp til at formidle din viden om bæredygtighed til både kollegaer og beslutningstagere, så de forstår hvordan bæredygtighedsdagsordenen påvirker forretningen.

Nogle af dine vigtigste opgaver bliver at:

  • Udarbejde beslutningsoplæg og præsentationer til vores bæredygtighedskomite og koncernens bestyrelser.
  • Bidrage til at udvikle datagrundlaget for retvisende bæredygtighedsrapportering til internt og eksternt brug.
  • bidrage til at implementere og efterleve gældende og kommende bæredygtighedslovgivning (SFDR, CSRD, CSDDD mv.) på en ressourceeffektiv og værdiskabende måde.
  • Bidrage til udvikling af vores bæredygtighedsarbejde, fx arbejdet med at integrere klima yderligere i vores investeringer.
  • Bidrage til at håndtere henvendelser fra presse, medlemmer og andre interessenter.

Der er tale om en fuldtidsstilling.

Dine kvalifikationer
Du har en relevant kandidatuddannelse inden for økonomi, regnskab, finansiering, jura eller samfundsvidenskab. Du er nyuddannet med gode resultater eller har 1-2 års relevant erhvervserfaring, fx fra en finansiel virksomhed, centraladministrationen eller rådgiverbranchen.

Du har kendskab til eller interesse for bæredygtighed, og ønsker at specialisere dig på området. Du har flair for at indsamle, kvalitetssikre og formidle data, og har kendskab til investeringsprocesser.

Som person
Du er selvkørende og ansvarsbevidst. Du arbejder struktureret og er analytisk orienteret med øje for detaljen. Du er god til at samarbejde og trives i et miljø præget af varierende og udfordrende opgaver.

Det bliver du en del af
Du bliver en del af en koncern i positiv udvikling, hvor bæredygtighed er et højt prioriteret indsatsområde. Din indsats vil derfor være synlig.

Du bliver en del af bæredygtighedsafdelingen, som snart består af tre medarbejdere og vores chef for bæredygtighed.

Afdelingen er en del af investeringsområdet, men med relationer til stadigt flere dele af organisationen. Vi lægger vægt på sparring, et stærkt fagligt miljø, og har en uformel omgangstone.

Vi tilbyder dig

  • Attraktiv løn og pension og op til syv ugers ferie.
  • Flextid og mulighed for hjemmearbejde.
  • Kantine- og massageordning.
  • Engagerede kolleger med et højt fagligt niveau.
  • Let adgang til offentlig transport – bus, metro og S-tog.
  • Et socialt fællesskab – i hverdagen og ved forskellige arrangementer.

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.

Ansøgningsfrist:
snarest muligt

Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank
Ansøg via virksomhedens hjemmeside

Oprettet d. 13.05.2024 ,sidst opdateret d. 13.05.2024

LÆGERNES PENSION - pensionskassen for læger

Lægernes Pension skal sikre lægerne og deres familier økonomisk tryghed igennem livet. Og vi er mere end en pensionskasse. Vi er også en bank og en investeringsforening.


#J-18808-Ljbffr

Ansøg nu for
Esg-Manager

Du bliver omdirigeret til en anden hjemmeside

flere egenskaber

Gå tilbage