Filmtalent Søger En Projektleder Med Ansvar For Digital Kommunikation

Filmtalent animation & games aps - Århus
nyt tilbud (28/04/2024)

jobbeskrivelse

Vil du være med til at søsætte og drive Filmtalents nye digitale satsning, der skal gøre det lettere at få overblik og finde vej ind i den danske film- og tv-branche uanset baggrund, erfaring eller hvor i landet man bor? Brænder du for digital kommunikation, og har du interesse og kendskab til film, tv og animationsverdenen?
Filmtalent søger en projektleder med ansvar for digital kommunikation, som vil stå i spidsen for udviklingen af en ny og ambitiøs digital talentudviklingsplatform målrettet kommende talenter til dansk film, tv og animation.
Filmtalent er paraplyorganisation for de danske filmværksteder i København, Aarhus, Odense og Viborg. Filmtalents formål er at støtte rekruttering, udvikling og markedsintroduktion af talenter inden for film, tv og animation for derigennem at understøtte den kunstneriske, kulturelle og professionelle udvikling af filmiske genrer og visuelle udtryksformer.
Arbejdet i Filmtalent foregår i tæt samarbejde med de fire filmværksteder, hvor filmværkstederne står for det konkrete og praktiske arbejde med at udvikle talenter, mens Filmtalent har hovedfokus på at styrke de strategiske, politiske og finansielle rammer, der skal til for at sikre dansk talentudvikling de bedste betingelser samt på at skabe tværgående synergi og sammenhæng i dansk talentudvikling.
Derudover er Filmtalent initiativtager og leder af en række nationale talentudviklingsprojekter og
partnerskaber. Herunder hører også den kommende digitale talentudviklingsplatform, nationalt forankret i Filmtalent, og udviklet i tæt samspil med de øvrige filmværksteder. Arbejdstitlen for projektet er det femte og digitale filmværksted.
Om jobbet:

Det femte og digitale filmværksted:
Hovedopgaven bliver sammen med teamet i Filmtalent og
filmværkstederne at drive udviklingen af den nye digitale talentudviklingsplatform. Platformen skal bl.A. synliggøre branchens adskillige jobfunktioner og krogede karriereveje, og så skal filmværkstedernes mange kursus- og talentrettede tilbud samles i en landsdækkende søgbar database. Når talentudviklingsplatformen er lanceret, vil der være vigtige opgaver med at markedsføre, kuratere og skabe nye inspirerende masterclasses og digitale læringstilbud.
Nationale kommunikationsopgaver:
Som Projektleder med ansvar for digital kommunikation får man en helt central rolle i relation til planlægning, udarbejdelse og eksekvering af kommunikationsstrategi og digitale kampagner for de nationale talentudviklingsprogrammer. Dette arbejde foregår i tæt koordinering med de kommunikationsansvarlige på de fire filmværksteder. Derudover vil der også være opgaver forbundet med udviklingen af Filmtalents egne kommunikationskanaler.
Konkrete arbejds- og ansvarsområder indbefatter:

  • Udvikle, lancere og drive en digital talentudviklingsplatform
  • Indgå samarbejdsaftaler med platforms- og indholdsleverandører
  • Fungere som redaktør for platformen og sikre nyt indhold og online-masterclasses
  • Tilrettelægge og implementere kampagner for Filmtalents nationale talentudviklingsindsatser
  • Koordinere og sparre med filmværkstedernes kommunikationsansvarlige
  • Producere grafiske opslag til SoMe, flyers, websites etc.
  • Tracke og analysere data og implementere optimeringer


Om dig
Ideelt set har du en relevant uddannelse inden for kommunikation eller digital kommunikation kombineret med kendskab og interesse for film, tv og animationsverdenen. Du kan f.Eks. have en bachelor eller kandidat i kommunikation, digitale medier eller fra DMJX, og så har du min. et par års erhvervserfaring med digital kommunikation. Du har et kreativt blik for, hvad der fanger en målgruppe, du er grafisk stærk og færdes hjemmevant på Facebook, X (Twitter), LinkedIn, Snapchat, Instagram, TikTok m.M. Du er ikke bange for at bevæge dig i backend på websites m.M., og så har du god teknisk forståelse og interesse for platforme, AI og andre værktøjer, der kan lette arbejdet.

Vi lægger vægt på følgende kvalifikationer:

  • Du har solid erfaring med digital kommunikation og markedsføring på tværs af diverse digitale platforme. Har du stået for eller deltaget i opbygning og lancering af nye digitale satsninger, vil det være en fordel.
  • Du er en dygtig projektleder og kan drive og styre processer og projekter på tværs af fagligheder og aktører
  • Du er analytisk stærk og har kendskab til analyseværktøjer og kan anvende data til beslutning om optimeringer og nye tiltag
  • Du har stærke samarbejdsevner, en imødekommende personlighed og er god til at håndtere
    relationer til mange forskellige stakeholdere
  • Du har et stort drive og trives med at eksekvere og arbejde selvstændigt
  • Du er skarp til visuel kommunikation og grafisk design og har formentlig erfaring med Indesign, Photoshop eller lign.
  • Og har du kendskab til og netværk i film/mediebranchen vil det være et stort plus, men det er ikke et krav


Vi tilbyder:
Et meningsfuldt arbejde, hvor du er med til at præge talentudviklingen i Danmark. Et job med alsidige arbejdsopgaver og masser af ansvar. Vi er et lille og uformelt team med stor energi, fleksibilitet og højt til loftet. Du bliver desuden en del af et velfungerende netværk af filmværksteder i Aarhus, Odense, Viborg og København og får derfor søde og dygtige kolleger i hele landet. Og så ligger arbejdspladsen på byens bedste beliggenhed i Filmhuset på Gothersgade i København K.


Praktisk:

Det præcise timeantal kan aftales med den rette kandidat men vil ligge på 32 og 37 timer.
Ønsket starttidspunkt er 1. maj 2024.
For yderligere oplysninger, kontakt direktør for Filmtalent Jeanette Reutzer på telefon 31236964.

Vi opfordrer alle kvalificerede personer uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge den ledige stilling.
Ansøgningsprocedure:

Ansøgningsfrist:
12. marts 2024 kl. 12.00. Send en motiveret ansøgning samt CV mærket ”Projektleder” til [email protected].


#J-18808-Ljbffr

Ansøg nu for
Filmtalent Søger En Projektleder Med Ansvar For Digital Kommunikation

Du bliver omdirigeret til en anden hjemmeside

flere egenskaber

Gå tilbage