Fullstack-Udvikler

E-komplet - Aalborg
30+ dage siden (08/08/2020)

jobbeskrivelse

Er du klar på en udfordring, hvor du skal sørge for, at dine kolleger har et godt og struktureret UI framework, funderet i Kendo/Telerik? Kan du lave det ”state-of-the-art” og har du en stærk mening om kodestruktur?

E-Komplet gør hverdagen lettere for håndværkere, så de kan fokusere på det de brænder for:
deres håndværk. Derfor har vi kastet den digitale redningskrans ud, så håndværksbranchen ikke længere behøver at drukne i bunker af papir og tidskrævende tastearbejde. Vi mangler dig til at hjælpe os med at løfte den opgave endnu bedre gennem dit skarpe blik for god kode!

Dine opgaver

Som softwareudvikler hos E-Komplet får du en central rolle i forbindelse med at designe, videreudvikle og teste systemerne. Derudover vil dine opgaver også inkludere:

  • At omsætte opgaver til kode, der kan opfylde kravene
  • Gennemføre automatiske tests, code reviews og kvalitetskontrol af designs
  • Deltage i daglige standups, retrospective og planning
  • Bidrage med teknologisk rådgivning og sparring til dine kolleger

Hvem leder vi efter?

Vi søger en skarp fullstack-udvikler, der er sikker i UI og samtidig kender til hele stacken. Du vil være en bærende kraft i den fremtidige front-end-opbygning og arkitektur, både i vores Webløsning og i App’en. Din baggrund er formentlig Datamatiker, Software, Datalog eller lignende, og du har måske et par års erfaring – men du kan også være en skarp nyuddannet. Det vigtigste er, at du ved, hvordan god kode skal selv ud!

En del af vores teknologi stack, hvor du skal mestre de fleste:

    • jQuery + JavaScript
    • Bootstrap
    • ASP.NET MVC / .NET Core 2
    • HTML, (S)CSS
    • MS SQL
    • Git

Derudover er det en fordel, hvis du også har erfaring med:

    • Agil udvikling
    • Unit testing
    • Angular
    • Azure DevOps
    • CI/CD

E-Komplet som arbejdsplads

Vores mål er at gøre E-Komplet til den bedste IT-løsning for håndværkere – en rejse, som vi alle brænder for. Når vi står i samlet flok, tæller vi 27 fultids- og deltidsansatte med hver vores forskellige kompetencer og baggrunde.

Som virksomhed sætter vi en ære i at levere det bedste produkt for vores kunder, men vi sætter også pris på et godt grin i dagligdagen, hvilket afspejles af vores uformelle og åbne kultur. Vi sparrer på kryds og tværs af afdelinger og niveauer, men vigtigst af alt, så er ingen dør lukket, hvis man har brug for hjælp til en opgave eller for en snak.

Kan du se dig selv som del af vores team?

Hvis du synes, det lyder som en udfordring for dig, så send os en ansøgning på job@ekomplet.dk. I din ansøgning kan du med fordel linke til din GitHub, Bitbucket eller ligende, så vi med det samme kan se, hvor god du er til at kode. Har du været del af et projekt, som du med rette kan være stolt af, så hører vi også meget gerne om dette. Vi glæder os til at møde dig!

Ansøgningsfrist:
10. august 2020

Ansættelse:
efter aftale

Arbejdsplads:
Karlskogavej 6B, 9200 Aalborg SV

Ansøg nu for
Fullstack-Udvikler

Du bliver omdirigeret til en anden hjemmeside

flere egenskaber

Gå tilbage