Fyens Stift Søger En Dygtig Sagsbehandler Til Vores Løncenter

Fyens stift - Odense
nyt tilbud (18/05/2024)

jobbeskrivelse

Kender du noget til generel lønbehandling og rådgivning? Kan du godt lide administrative driftsopgaver og samtidig lide at rådgive, så har vi en spændende stilling ledig i Fyens stift fra den 1. september 2024.


Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer pr. uge.


Hvem er vi?


Fyens Stift er en del af Folkekirken. Et stift er en geografisk enhed og samtidig en forvaltningsmæssig institution under Kirkeministeriet.


Vi har et center som varetager lønopgaver for alle landets præster og ansatte i de såkaldte fællesfondsinstitutioner. Vi leverer ca. 3.500 lønsedler i e-Boks hver måned. Desuden rådgiver vi ansættelsesmyndigheder og deres ansatte om lønforhold og i nogen udstrækning i HR. Vi vejleder i brugen af Personaleportalen og APP’s, som også anvendes til indberetning.


Vi er i alt 19 fagligt stærke kollegaer med forskellig administrativ og akademisk baggrund.


Hvad skal du lave?


Dine arbejdsopgaver vil primært være generel sagsbehandling af opgaver som oprettelser, fratrædelser og ændringer i eksisterende ansættelsesforhold for overenskomstansatte og tjenestemandsansatte i folkekirken. Dertil kommer udarbejdelse af ansættelsesbeviser og tillæg til beviser samt flere forskellige kontrolopgaver.


Desuden vil stillingen indeholde behandling af pensionssager, behandling af opsatte pensioner samt sager vedrørende pensionsalderforhøjelser for tjenestemandsansatte.


Hvilke kvalifikationer forventes?


Vi forestiller os, at du har følgende kvalifikationer:



  • er kontoruddannet – måske med speciale i offentlig forvaltning
  • har erfaring med løn- og HR-opgaver
  • har erfaring fra en anden offentlig arbejdsplads
  • gerne erfaring med pensionsopgaver
  • tager ansvar for egne opgaver
  • har erfaring med at yde god og imødekommende service
  • har erfaring med at arbejde i KMD’s lønsystem OPUS og journaliseringssystemet F2.


Hvad forventer vi ellers?



  • at du er positiv og bidrager med godt humør til arbejdspladsen
  • at du trives med arbejdsdage, hvor alt ikke kan planlægges på forhånd
  • at du kan arbejde selvstændigt, omhyggeligt og struktureret
  • at du er god til at samarbejde
  • at du er indstillet på at lære nyt


Hvad tilbyder vi?



  • En god arbejdsplads, der lægger vægt på medarbejdernes trivsel
  • En familievenlig arbejdsplads med gode arbejdsvilkår, f.Eks. flekstidsordning og løbende kompetenceudvikling
  • Gode kolleger og samarbejdspartnere
  • Du bliver en del af et stærkt fagligt miljø, hvor videndeling i teamet prioriteres højt
  • En arbejdsplads midt i Odense med adgang til parkering.


Du kan læse mere om Fyens Stift på www.Fyensstift.Dk


Løn og ansættelsesvilkår


Ansættelse sker i henhold til HK-overenskomsten på statens område.


Ansøgning


Din ansøgning vedlagt cv, eksamenspapirer og evt. andre relevante bilag skal sendes til Fyens Stift, Klingenberg 2, 5000 Odense C på mail [email protected] og skal være os i hænde senest den 15. maj 2024, kl. 15.00


Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 24. maj 2024 og 2. samtale den 28. maj 2024.


Vil du vide mere?


Du kan kontakte stiftskontorchef Sanne Fonnesbæk 6311 3944 eller afdelingsleder Pia Rothmann på 6311 3957 med spørgsmål til stillingen


#J-18808-Ljbffr

Ansøg nu for
Fyens Stift Søger En Dygtig Sagsbehandler Til Vores Løncenter

Du bliver omdirigeret til en anden hjemmeside

flere egenskaber

Gå tilbage