Head Of Accounting Til Huscompagniet

Humantrust a/s - Tilst
30+ dage siden (02/05/2024)

jobbeskrivelse

Vil du stå i spidsen for den daglige økonomistyring og 6 regnskabsmedarbejdere hos Nordens største husbyggefirma? Så kom med på den spændende vækstrejse hos HusCompagniet som Head of Accounting.


Konstant innovation og fokus på kundetilfredshed


HusCompagniet er Nordens største byggefirma af typehuse, der er specialister i moderne parcelhuse og rækkehuse til private købere og professionelle investorer. Virksomheden er nu på udkig efter deres nye Head of Accounting, som bliver overordnet ansvarlig for den daglige økonomistyring og kommer til at arbejde med en bred vifte af opgaver – fra praktiske og operationelle opgaver til løbende opfølgning og udvikling af området. Du får personaleansvar for 6 engagerede medarbejdere på kontoret i Horsens.


Du får bl.A. følgende arbejdsopgaver og ansvarsområder:



  • Ledelse af 6 medarbejdere
  • Kontinuerlig udvikling og kvalitetssikring af bogholderiet
  • Hands-on på diverse daglige opgaver inkl. bogføring, kontering, fakturering, moms, skat mv.
  • Agere økonomisk sparringspartner for hele organisationen inkl. koncernøkonomi i Virum
  • Kontakt med eksterne revisorer
  • Måneds- og årsafslutning


Økonomisk ledelse i byggebranchen


Du kommer med en relevant økonomisk uddannelsesbaggrund og erfaring fra en lignende stilling. Du trives desuden i krydsfeltet mellem økonomi og ledelse, og er både vant til at arbejde hands-on i den daglige drift og til at påtage dig det ledelsesmæssige ansvar. Derfor falder det dig naturligt at gå forrest og at være et centralt omdrejningspunkt for mange interessenter.


Som person besidder du en vis robusthed og et positivt livssyn, og du er kendt for dit høje drive og store handlekraft. Denne kombination gør dig til en vellidt kollega og leder, som motiverer og inspirerer dem omkring dig.


Det er et absolut must, at du har ledelseserfaring fra tidligere jobs. Det forventes, at du er stærk til Excel, og har du erfaring med Business Central, Document Capture og Power Bi, er det en fordel. Lysten til at udvikle afdelingen, medarbejdere og supportere innovation indenfor finansielle processer er vigtige egenskaber, du besidder. Sprogligt behersker du både dansk og engelsk, og du har i det hele taget gode kommunikationsevner.


Mere end 28.500 huse


Som arbejdsplads er HusCompagniet et attraktivt sted at være på grund af det store fokus på den enkelte medarbejders udvikling, trivsel og arbejdsglæde samt de mange personalegoder.


HusCompagniet har rødder, der går mere end 40 år tilbage. Det er gennem tiden blevet til mere end 28.500 huse – alle tilpasset hver families behov og drømme. Som markedsleder ser HusCompagniet det som sin forpligtelse at føre an i udviklingen af en mere bæredygtig husbyggebranche. I 2023 havde mere end 60% af de solgte huse alternative energikilder, og målet er, at dette tal skal fortsætte med at stige.


Interesseret?


For at komme i betragtning til dette job skal du søge stillingen via knappen 'Søg jobbet'. Her kan du uploade dit CV samt beskrive din motivation for at ansøge, inkl. hvad du specifikt brænder for ved det pågældende job. Få konkrete tips til dit CVher


Er du interesseret i at vide mere om stillingen forud for din ansøgning, er du velkommen til at kontakte os. HumanTrust A/S arbejder målrettet med at gennemføre rekrutteringsprocessen til dette job hurtigst muligt. Vi arbejder derfor ikke med ansøgningsfrist.


Rekrutteringsprocessen foregår i et tæt og fortroligt samarbejde med vores kunde. Alle materialer behandles fortroligt, og vi følger gældende GDPR-regler.


Bemærk at jobannoncen løbende genindrykkes på diverse jobportaler. Dette er udelukkende udtryk for, at rekrutteringsprocessen ikke er afsluttet, og ikke at den er startet forfra.


#J-18808-Ljbffr

Ansøg nu for
Head Of Accounting Til Huscompagniet

Du bliver omdirigeret til en anden hjemmeside

flere egenskaber

Gå tilbage