Head Of Project Management

Hoyer rekruttering - Aalborg
nyt tilbud (02/05/2024)

jobbeskrivelse

Til en meget spændende, anerkendt og mellemstor markedsledende industriel virksomhed i markant vækst og udvikling, søges leder til projektafdelingen. Virksomheden ligger i det centrale og naturskønne Midtjylland og er præget af en innovativ og løsningsorienteret kultur med tætte og langvarige relationer til kunderne i en meget interessant branche.

Stillingen

Vi søger en kompetent og motiveret leder til projektafdelingen, der med udgangspunkt i tidligere erfaringer og kompetencer i ledelse, koordinering og kommunikation har lyst og vilje til at bidrage til den fortsatte udvikling og vækst.

Med reference til COO får du ansvaret for den samlede styring af virksomhedens igangværende projekter herunder løbende opfølgning på projekt økonomien, styring og koordinering af en række specifikke kunde projekter samt større udviklingsopgaver. Som Head of Project Management vil du i høj grad være bindeleddet mellem virksomhedens ledelse, kunder, firmaets forskellige funktioner og samarbejdspartnere. Projekterne har forskellige størrelser, tempi og faser men væsentligste opgaver er daglig ledelse og koordinering af ressourcerne i projektafdelingen samt værdiskabende og konstruktivt samarbejde mellem kunder og interne funktioner. Du skal sikre implementering og opfølgning i projekterne i forhold til fastlagte interne retningslinjer og processer ligesom implementering af nye værktøjer i en periode også vil være en vigtig opgave.

Du har ledelses erfaring fra en tilsvarende funktion og har tidligere arbejdet i en projektorienteret organisation med ledelsesansvar. Du har sikkert en ingeniørmæssig eller tilsvarende teknisk baggrund med både mekanisk som el teknisk indsigt og forståelse. Du har veludviklede kompetencer i projektledelse og økonomi, og evner hurtigt at skabe overblik og struktur på komplekse udviklingsopgaver. Som person har du en naturlig autoritet og gennemslagskraft og du trives i en travl og foranderlig hverdag med en bred kontaktflade til både medarbejdere, kunder og samarbejdspartnere.

Virksomheden tilbyder

…… en nøgleposition i en meget spændende virksomhed, der giver medarbejderne et stort råderum og handlefrihed, og i en organisation der er kendetegnet ved et åbent, direkte og uformelt miljø, med en anerkendende kultur hvor fokus er på trivsel og udvikling.

Ansættelsesvilkår og løn forhandles individuelt på et attraktivt niveau.

Ansøgning

Vi arbejder på at besætte stillingen hurtigst muligt og vil løbende vurdere de indkomne ansøgninger– derfor er der ingen ansøgningsfrist.

Du kan søge stillingen ved at klikke på ” søg stilling” på denne side.


#J-18808-Ljbffr

Ansøg nu for
Head Of Project Management

Du bliver omdirigeret til en anden hjemmeside

flere egenskaber

Gå tilbage