Hr Partner - Barselsvikariat

Karnov group a/s - Copenhagen
nyt tilbud (04/07/2024)

jobbeskrivelse

Ansøgningsfrist:
24. juni 2024

HR Partner - barselsvikariat
Ansøgningsfrist:
24. juni 2024

Motiveres du af en hverdag bestående af et godt mix af HR udviklingsprojekter, administrative HR-opgaver og HR jura? Er du drevet af at understøtte forretningen og agere professionel partner for forretningen inden for netop disse områder? Så tøv ikke med at søge dette unikke barselsvikariat som HR Partner i Karnov Group!

Om jobbet | HR-udvikling | Trivselsmålinger | HR-jura | HR adm.
Du står for korrespondance og dialog vedr. vores halvårlige trivselsmåling, Peakon. Som led heri styrer du processen, udarbejder rapporter, tager dialog med lederne om resultaterne samt laver præsentationer for hele den danske organisation i diverse fora. Du styrer vores MUS-proces, og du støtter op om og yder sparring på en lang række HR-udviklingsprojekter inden for hvilke, du også har en udførende rolle og meget gerne giver input til tiltag. Endeligt bliver du ansvarlig for HR-jura, der bl.A. indbefatter udformning af kontrakter og kontrakttillæg samt øvrigt HR-jura. Dernæst udformer og opdaterer du HR-politikker, medarbejder- og lederhåndbog med videre. Du vil endvidere være ansvarlig for opfølgning på igangværende mentorordning samt præsentation af ordningen på vores danske fællesmøder, og du koordinerer sprogundervisning for vores medarbejdere samt udfører diverse ad hoc-opgaver. Vi er netop ved at udrulle vores Group HR strategi på tværs af alle vores lande, og du vil indgå på lige fod med resten af HR teamet i forhold til at sikre fremdrift og få ansvarsområder inden for flere spændende strategiske områder.

Du bliver en del af et lille velfungerende team med to andre kolleger med reference til HR Director, Danmark. Optimalt tiltræder du barselsvikariatet den 1. september 2024. Barselsvikariatet varer ca. 10-12 måneder.

Om dig | Imødekommende | Ekstrovert | Grundig
Du lykkes bedst i rollen, når du bringer din erfaring fra en lignende rolle i spil side om side med din grundige, servicemindede, proaktive og professionelle tilgang. Du trives med deadlines, og du er nysgerrig, ansvarsbevidst og gør en dyd ud af at udføre dine opgaver med omhu samtidig med, at du bevarer det forkromede overblik over dine arbejdsopgaver. Du har et veludviklet administrativt gen med fokus på detaljer, struktur og processer samtidig med, at du er typen, der trives med at præsentere diverse projekter, trivselsmålinger etc. for dine kolleger. Du trives med selvstændige opgaver og ansvar, men nyder også at indgå i et team, hvor samarbejde på tværs i afdelingen samt i hele organisationen er en vigtig del af din dagligdag. Endeligt falder det dig naturligt at bidrage med din udadvendte tilgang, dit positive sind og dit gode humør i kontakten med kollegerne på tværs af huset såvel som i teamet. Koncernsproget er engelsk, hvorfor det er vigtigt, at du kan begå dig på engelsk i skrift såvel som tale.

Om os | Bliv en del af udviklingen | Psykologisk Tryghed | ”we walk the talk”
Nu er det helt rigtige tidspunkt at blive en del af Karnov Group! I Karnov Group vil du opleve en virksomhed i rivende udvikling, hvor forretningen nytænkes og digitaliseres, og hvor vi kontinuerligt er i gang med en transformation fra et traditionelt forlag til en moderne informationsteknologisk virksomhed. Karnov Group er en førende leverandør af forretningskritisk information inden for jura, skat, revision og regnskab samt miljø, sundhed og sikkerhed i Danmark, Sverige, Norge, Frankrig, Spanien og Portugal. Vores løsninger er baseret på pålidelig viden, forfattet af fageksperter og formidlet via teknologi.

Psykologisk Tryghed er en af vores grundsten, der understøtter vores kulturelle værdier. I dagligdagen agerer vi ud fra og efterlever netop disse værdier - ”we walk the talk”. Du bliver således en del af en attraktiv arbejdskultur og et dynamisk miljø i en ambitiøs virksomhed blandt dygtige kolleger, der støtter og respekterer hinanden. Vi tror på, at tæt samarbejde på tværs af hele virksomheden bidrager til, at vi, på bedst mulig vis, betjener vores kunder.

Endelig bliver du en del af et kompetent team og en arbejdsplads centralt beliggende i København — tæt ved Nørreport Station. Der er naturligvis mulighed for hjemmearbejde.

Vi ser frem til at høre fra dig!
Har du spørgsmål til rollen, er du velkommen til at skrive til HR Director Denmark, Karina Stoltze, på [email protected]. Vi håber at høre fra dig senest d. 24. juni 2024. Vi inviterer løbende relevante kandidater til samtale.

Sådan søger du
Stillingen søges via vores jobportal Teamtailor, som står for rekrutteringen. Vi ser frem til at modtage dit CV og din motiverede ansøgning

Ansøgningsfrist:

24. juni 2024

Om Karnov Group
Karnov Group er en førende leverandør af forretningskritisk information inden for jura, skat, revision og regnskab samt miljø, sundhed og sikkerhed i Danmark og Sverige. Vores løsninger er baseret på pålidelig viden, forfattet af fageksperter og formidlet via teknologi. Vi hjælper dagligt både private og offentlige kunder – og understøtter samtidig retssikkerheden. Vores faglighed går vi aldrig på kompromis med. Ordentlighed, uafhængighed og tillid er nøgleord, som vores nuværende medarbejdere værner om, og som kommende kollegaer tiltrækkes af. Med brands som Karnov, Norstedts Juridik, Notisum, Legal Cross Boarder, Forlaget Andersen, Ante, Bella, LEXNordics, DIBkunnskap og Echoline leverer Karnov Group viden og indsigt, der gør flere end 80.000 brugere i stand til at træffe bedre beslutninger, hurtigere – hver dag. Med kontorer i Danmark, Sverige, Norge, Frankrig, Spanien og Portugal beskæftiger Karnov Group i dag omkring 1300 medarbejdere. Karnov Group er noteret på Nasdaq Stockholm, Mid Cap-segmentet under “KAR”. For mere information, besøg www.Karnovgroup.Com


#J-18808-Ljbffr

Ansøg nu for
Hr Partner - Barselsvikariat

Du bliver omdirigeret til en anden hjemmeside

flere egenskaber

Gå tilbage