Introduktionsstillinger I Anæstesi Ved Regionshospitalet Horsens

Regionshospitalet horsens - Horsens
nyt tilbud (19/05/2024)

jobbeskrivelse

Har du lyst til at være næste introlæge i anæstesi i Horsens, så se her:

2 introduktionsstillinger i anæstesi er ledig til besættelse hhv pr. 1. september og 1. oktober 2024.

Til stillingen er der udarbejdet et formaliseret introduktionsprogram på 9 uger, hvor du går surnummeret. Den første periode foregår på Dagkirurgien, 2. periode på Operation og Opvågning og 3. periode på Intensiv. Først derefter går du i vagt. Dvs. de første 2 måneder af ansættelsen er vagtfri. Der er tæt supervision i hele ansættelsesforløbet, og der er altid en speciallæge i tilstedeværelsesvagt.

Som medlem af hjertestopholdet vil du få tilbudt et ALS-kursus i løbet af din ansættelse.

Der forudsættes deltagelse i det regionale undervisningstilbud, som er fastlagt for stillingen. Desuden er der afsat 5 uddannelsesdage til fantomtræning, fordybelse i områder efter interesse mm.

For at sikre det teoretiske grundlag til UL (regionale blokader, FATE, FAST mm) er der indført e-learningsprogrammer via USabcd for alle nyansatte.

Om afdelingen:

Bedøvelse, Operation og Intensiv er en meget dynamisk afdeling med fokus på kvalitet, sikkert patientflow, kontinuitet og service. Høj faglighed, udvikling og et godt arbejdsklima vægtes meget højt. Som del af et akuthospital er det en travl afdeling, og vi vægter tværfaglig kommunikation og samarbejde højt. Dette træner vi med jævne mellemrum gennem simulationstræning og tværfaglig teamtræning.

I foråret 2019 er der etableret et nyt perioperativt afsnit (Forberedelse og Opvågning). Opvågningsafsnittet er placeret i tæt relation til operationsgangen og intensivafsnit. Operationsafsnittet yder anæstesi til ortopædkirurgi, kirurgi samt gynækologi og obstetrik. Intensivafsnittet er normalt normeret til 7 pladser.

Der ydes assistance til fødeafdeling, til ECT- og DC-behandlinger og til akutafdelingen ved traumekald og akut medicinsk kald.

Der er desuden tilknyttet akutlægebil og palliativt team til afdelingen.

Vi prioriterer god uddannelse højt og forventer engagement og interesse.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til ledende uddannelsesansvarlig overlæge Anne Mette Skjødt-Jensen på mail:
[email protected] eller telefon:
78 42 53 06 eller til afdelingslæge og UKYL, Kristian Dahl Friesgaard på mail [email protected] eller telefon 78 42 53 32

Ansøgningsfrist:
søndag d. 26. maj 2024.

Motiveret ansøgning og et CV baseret på de 7 lægeroller sendes via nedenstående link.


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.


#J-18808-Ljbffr

Ansøg nu for
Introduktionsstillinger I Anæstesi Ved Regionshospitalet Horsens

Du bliver omdirigeret til en anden hjemmeside

flere egenskaber

Gå tilbage