It-Proceskonsulent Til Fremtidens It-Processer

Energinet - Fredericia
nyt tilbud (29/04/2024)

jobbeskrivelse

Har du erfaringen til at udvikle og implementere stabile, smidige og effektive IT-processer til glæde for rigtig mange brugere? Og vil du have en hverdag i et team med godt samarbejde og stort fokus på fleksibilitet, hjemmearbejde og den grønne omstilling?

”Du gør en stor forskel for dine kolleger, ja hele Energinet, når du assisterer os med at implementere de IT-driftsprocesser, som vi udvikler i teamet,” fortæller Agile People Leader Bent Sten Jakobsen.

Velkommen til IT Operational Proces Development
På kontoret i Fredericia bliver du en del af vores IT Operations and Support Center. Her indgår du i Operational Proces Development-teamet, som er et nystartet team bestående af 10 kolleger. Det er os, der varetager udviklingen af vores operationelle processer – primært med udgangspunkt i ITIL-framework – som bidrager til at sikre en stabil IT-drift på tværs af Energinet.

Vi byder velkommen til et godt arbejdsmiljø med stort fokus på onboarding. Dine nye kolleger kommer med masser af erfaring fra forskellige produktområder, og du kan være sikker på at blive hjulpet godt fra start.

”Vi dækker ind for hinanden, sparrer om opgaverne og ser det som en fælles opgave at udvikle effektive IT-driftsprocesser og få dem implementeret i organisationen,” uddyber Bent.

Spil en nøglerolle med stor indflydelse i organisationen
Som vores nye kollega kan du se frem til en indflydelsesrig rolle med ansvar for at:

  • modne eksisterende processer gennem identificering, udvikling og implementering af forbedringstiltag i samarbejde med Process Managers
  • udvikle og implementere nye relevante processer
  • bidrage til igangværende arbejde med udvikling af en professionel IT operating model med udgangspunkt i klare roller og ansvarsfordeling
  • udarbejde kommunikationsmateriale, implementeringsplaner samt udførsel af disse
  • identificere forbedringer til ServiceNow, der kan sikre en bedre anvendelse af processerne

”Du står i den grad i spidsen af at sikre stabile og effektive driftsprocesser, som gavner rigtig mange brugere hver dag. Så inden for it-processer og forandringsledelse bliver det ikke mere spændende.” uddyber Bent.

Forståelse for IT-processer og forandringsledelse
Der er flere indgangsvinkler til rollen – men det vigtigste er, at du har et solidt kendskab til IT- driftsprocesser og forandringsledelse.

Og så skal du selvfølgelig kunne se dig selv i rollen som den, der sikrer fremdrift i forhold til udvikling og implementering af vores IT-processer.

Derudover forestiller vi os, at du:

  • måske har erfaring med og er certificeret til ITIL-framework – du kender fx change- eller incident-processer
  • har gode kommunikationsevner, som gør dig i stand til at få vores IT-processer implementeret
  • er i stand til at fordybe dig i brugernes oplevelse af driftsprocesserne

Vil du være med til at gøre en forskel sammen med os?
Så ser vi frem til at modtage dit motiverede CV senest den 18. maj 2024.

Vi holder samtaler løbende, og tillader os at lukke rekrutteringen før ansøgningsfristen, hvis vi finder den rette kandidat inden da. Har du spørgsmål til jobbet, er du meget velkommen til at kontakte Agile People Leader Bent Sten Jakobsen på tlf. +45 2328 8237 eller Chief Product Owner David Toftegaard Fibiger på tlf. +45 3151 5273.

Særlige forhold:
Jobbet kræver, at du kan opnå og opretholde sikkerhedsgodkendelse. På PET's hjemmeside kan du læse mere om sikkerhedsgodkendelse.

Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle kvalificerede, uanset baggrund, til at søge jobbet. Vi arbejder aktivt og målrettet med mangfoldighed i Energinet og opfordrer dig derfor til at udelade billede, oplysninger om alder, civilstand og lignende, for at minimere ubevidste biases i processen. Du kan læse mere om vores mangfoldighedspolitik her.

Du bliver en del af Tech &
Innovation, der understøtter hele Energinet inden for innovation, digitalisering, IT-udvikling og -drift. Som strategisk partner arbejder vi på tværs af hele Energinet for at levere innovation og teknologiske løsninger, der støtter Energinets kerneopgave med at forsyne samfundet med el og gas. Tech og Innovation er organiseret efter agile principper, hvor teams samarbejder effektivt for at skabe de mest effektive løsninger for Energinet.

Lokation:
Fredericia

Ansøgningsfrist:
18 May 2024


#J-18808-Ljbffr

Ansøg nu for
It-Proceskonsulent Til Fremtidens It-Processer

Du bliver omdirigeret til en anden hjemmeside

flere egenskaber

Gå tilbage