It Systemadministrator (Aalborg)

Bladt industries a/s - Aalborg
nyt tilbud (02/05/2024)

jobbeskrivelse

Gør en forskel sammen med os og bliv en del af fundamentet for den grønne omstilling
Hos Bladt Industries er vores formål at understøtte en bæredygtig fremtid, og vores vision er at være markedsleder indenfor fundamenter og transformerstationer til havvindmølleparker verden over.

Ambitionerne for offshore vind er store, og vi skal vækste for at kunne levere vores del af puslespillet, for at det hele kan gå op. Det kræver sit hold, og vi er derfor på jagt efter endnu en ny kollega, der ligesom os brænder for at gøre en forskel.

Helt konkret har vi brug for dig, som ønsker et job med fokus på IT-infrastruktur til en central rolle i at øge digitaliseringen og styrke Bladt i relation til IT-sikkerhed.

Hvad tilbyder vi dig?
Du får et spændende og alsidigt job i en international virksomhed i vækst med en flad struktur. Vi tilbyder fleksibilitet, en høj grad af frihed under ansvar, og du får rig mulighed for personlig og faglig udvikling som en del af et professionelt team med en uformel omgangstone.

Attraktive løn- og ansættelsesvilkår forhandles individuelt ud fra erfaring og kvalifikationer. Ydermere tilbyder vi kantineordning, pensionsordning, en aktiv personaleforening, sundhedsforsikring samt diverse øvrige personalegoder. Der vil være mulighed for hjemmearbejdsdage efter nærmere aftale.

  • Foretage netværks (Fortinet) og server vedligehold/administration (VMware)
  • Sikre backups (Veeam Orchestrator) og tests heraf
  • Sikre den rette brugeradgang
  • Varetage overholdelsesopgaver ift. Bladts IT-sikkerhed, compliance og håndtering af cybercrime
  • Sikre dokumentation, formalisering og vedligeholdelse af it-procedurer
  • Have en rolle i forskellige it-projekter og yde sparring omkring nye systemer
  • Yde generel rådgivning og sparring i relation til fremtidig yderligere digitalisering
  • Bistå med almindelige supportopgaver

Du får ansvar for at styre og udvikle server- og storagemiljøer samt sikre, at virksomheden er compliant i forhold til procedurer, dokumentation og sikkerhed. Med reference til Vice President, Strategy &
IT, bliver du en del afet team på 8 medarbejdere. Arbejdsstedet vil være vores hovedkontor i Aalborg.

Som en del af teamet, ser vi gerne, at du:

  • Har en relevant uddannelse, fx som Master i it, it-infrastruktur, it-specialist eller datamatiker
  • Har flere års erfaring med administration af store servermiljøer som SAN Storage og Hardware Management Backup
  • Er rutineret bruger af Windows-systemer og AD-integrerede systemer
  • Gennem dit arbejde med niveau 2 og 3 support er blevet en dygtig kommunikator
  • Har interesse for Microsoft-teknologier og andre cloud-teknologier
  • Besidder en dyb teknisk viden inden for VMware og MS
  • Er flydende i skrift og tale på dansk og engelsk

Har du desuden erfaring med projektarbejde, nye systemimplementeringer og ændringer ved hjælp af fx ITIL Change Management Processes, er det en fordel.

Værdibaseret samarbejde

Vi ønsker en arbejdsplads med fokus på det hele menneske, og vi samarbejder på tværs af Bladt med udgangspunkt i et sæt værdier, der guider vores adfærd. Sikkerhed kommer altid først og udtrykkes gennem termen ”We Care”. Derudover arbejder vi ud fra et ønske om at være løsningsorienterede, pålidelige, bedre sammen og altid i udvikling.Vi tror på, at dette sammen med vores udtrykte formål om at understøtte en bæredygtig fremtid er med til at gøre Bladt til et godt sted at være.

Ansøgning

Ansøgningerne behandles løbende, og vi lukker processen, når vi har fundet den rigtige kandidat til stillingen. Vi glæder os til at høre fra dig.

Spørgsmål?

Du er velkommen til at besøge vores hjemmeside www.Bladt.Dk eller kontakte VP, Strategy &
IT, Kim Møller Sørensenpå tlf. 50 77 76 69 for yderligere oplysninger.

Employment Type:

Funktionær/Salaried


#J-18808-Ljbffr

Ansøg nu for
It Systemadministrator (Aalborg)

Du bliver omdirigeret til en anden hjemmeside

flere egenskaber

Gå tilbage