Juridisk Fuldmægtig/Specialkonsulent Til Hjemmeværnskommandoens Ledelsessekretariat

Marinehjemmeværnsdistrikt øst - Ringsted
nyt tilbud (05/05/2024)

jobbeskrivelse


Juridisk fuldmægtig/specialkonsulent til Hjemmeværnskommandoens Ledelsessekretariat
Er du en engageret og løsningsorienteret jurist, der søger større bredde i din opgaveportefølje? Og kunne du tænke dig mere indsigt i, hvad topledelsen i en styrelse under Forsvarsministeriet arbejder med?
Så skal du søge denne stilling som jurist i Hjemmeværnskommandoens Ledelsessekretariatet og blive en del at holdet, som støtter Hjemmeværnets topledelse direkte. Om osHjemmeværnet er en militær beredskabsorganisation, der altovervejende er baseret på frivillige soldater, og som er direkte underlagt Forsvarsministeriet. Hjemmeværnskommandoen omfatter Chefen for Hjemmeværnet og Den Kommitterede for Hjemmeværnet, der til sammen udgør Hjemmeværnsledelsen, samt endvidere Hjemmeværnsstaben.
Hjemmeværnskommandoen er ansvarlig for opstilling og uddannelse af personel og enheder, herunder løsning af militære opgaver for Hæren, Søværnet og Flyvevåbnet samt hjælp til civile myndigheder. Du kan eventuelt orientere dig yderligere på hjemmesiden HJV.DK.
Ledelsessekretariatet består af både militært og civilt ansatte, og vores primære opgaver er at yde støtte til topledelsen og Hjemmeværnsstabens afdelinger, samt at yde rådgivning og vejledning til myndigheder i hele Hjemmeværnet. Om stillingenDu bliver den ene af to jurister. Du vil komme til at arbejde med sager af varieret kompleksitet, og inden for mange forskellige retsområder, f.Eks. erstatningsret, forvaltningsret, personalejura, aftaleret og søret. Du kommer til at opbygge et solidt netværk med andre jurister i styrelserne inden for koncernen.
Du yder juridisk bistand i forbindelse med eventuelle pressesager, aktindsigtssager og visse typer borgerhenvendelser samt sager af relevant lovgivningsbetydning for Hjemmeværnet. Derudover sparrer du juridisk med Hjemmeværnets databeskyttelsesrådgiver angående databeskyttelsesforordningen.
Du kommer både til at arbejde selvstændigt og sammen med ledelsessekretariatets øvrige dygtige sagsbehandlere.
Arbejdsstedet er Vordingborg Kaserne. Om digDu er cand. jur, cand.Merc.Jur eller tilsvarende med stærke skriftlige og mundtlige kompetencer.
Som person er du nysgerrig og har et stort gå-på-mod. Du kan lide at arbejde med en vekslen mellem generelle og konkrete sager, og du trives med stramme terminer.
- Du er samarbejds- og løsningsorienteret og i stand til at kommunikere faglige og komplekse problemstillinger - også til personer uden juridisk baggrund.
- Du bidrager aktivt, kvalificeret og konstruktivt ved opgaveløsning i team- eller arbejdsgrupperegi.
- Du arbejder selvstændigt og struktureret, og du har en fleksibel og positiv tilgang til den omskiftelighed, der kan være i opgaveporteføljen for en travl operativ stab. AnsættelsesvilkårDu ansættes og aflønnes efter den til enhver tid gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og Akademikere i Staten. Hertil kommer en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning. Alt efter dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg.
Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Det betyder bl.A., at du skal kunne sikkerhedsgodkendes, samt at du er forpligtet til at deltage i fredsskabende og fredsbevarende operationer mv.
KONTAKT OG ANSØGNING
Vil du høre mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte orlogskaptajn Torben Nielsen på telefon 5122 3382.
Hvis du har spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Sandra Bengtson Heede, Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 728 19172.
Send ansøgningen snarest og senest den 30. april 2024. Vi holder samtaler umiddelbart efter ansøgningsfristen.
Tiltrædelse snarest muligt.
Vi vil bede dig om at søge stillingen via nedenstående link. Du opfordres til at vedhæfte dokumentation for relevant uddannelse. Du har også mulighed for at vedhæfte andre relevante dokumenter eller du kan medbringe disse ved en eventuel samtale.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
OM HJEMMEVÆRNSKOMMANDOEN
Hjemmeværnskommandoen er Hjemmeværnets øverste myndighed, og er en værnsfælles styrelse under Forsvarsministeriet. Hjemmeværnskommandoen er ansvarlig for den strategiske og operative ledelse af Hjemmeværnet som organisation, og omfatter Chefen for Hjemmeværnet og den Kommitterede for Hjemmeværnet, der tilsammen udgør Hjemmeværnsledelsen, samt Hjemmeværnsstaben.
Hjemmeværnskommandoen er ansvarlig for opstilling og uddannelse af personel og enheder, herunder løsning af militære opgaver for Hæren, Søværnet og Flyvevåbnet, samt hjælp til civile myndigheder.
Hjemmeværnskommandoen står for information om Hjemmeværnet, planer, programmer og studievirksomhed for Hjemmeværnets udvikling. Hjemmeværnskommandoen med Hjemmeværnsstab, afdelinger og divisioner har til huse på Vordingborg Kaserne. Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på www.Forsvaret.Dk
#J-18808-Ljbffr

Ansøg nu for
Juridisk Fuldmægtig/Specialkonsulent Til Hjemmeværnskommandoens Ledelsessekretariat

Du bliver omdirigeret til en anden hjemmeside

flere egenskaber

Gå tilbage