Karriere- Og Employabilitetskonsulent Til Team Collaboration & Practice I Sdu Rio

Southern denmark university - Odense
nyt tilbud (28/04/2024)

jobbeskrivelse

SDU RIO søger en ny karriere- og employabilitetskonsulent, som sammen med dygtige kollegaer i team Collaboration &
practice bidrager til at SDU’s studerende er klædt på til at møde omverden.


Om SDU RIO


Som samlet enhed understøtterRIOSDU’s strategiske fokus på at skabe værdi for og med samfundet på flere niveauer.


Vi arbejder med entreprenørskab og forretningsudvikling, opsøgende virksomhedskontakt og erhvervspartnerskaber, forskerstøtte, kontraktjura, teknologiudveksling, karrierevejledning og -læring for studerende samt skaber kontakter mellem virksomheder og studerende.


Om team Collaboration &
practice


Collaboration &
practice står for SDU’skarrierevejledningstilbud til alle SDU’s studerende samt agerer som interne konsulenter i hele organisationen. Med dig ombord er vi i teamet15 medarbejdere.


Ambitionen for vores arbejde er, at SDU’s kandidater er klædt på til et foranderligt arbejdsliv. De kan se muligheder og udnytte egne kompetencer til at skabe værdi for dem selv og det omgivende samfund, bl.A. de organisationer de samarbejder med og arbejder i.


Vi bliver målt på den værdi, som du sammen med resten af teamet skaber for de studerende, SDU’s faglige miljøer og det erhvervsliv, som aftager SDU’s dimittender.


Om jobbet


Som karriere- og employabilitetskonsulenter har vi fokus på at skabe forbindelse mellem studerende og virksomheder/organisationer, uddannelse og omverden.


Interne konsulentopgaver


Du vil skulle samarbejde med faglige miljøer om forskellige studienære tiltag, som er med til at klæde de studerende på til at møde omverdenen. Eksempler på tiltag i fagmiljøerne:



  • Udvikling og afholdelse af aktiviteter målrettet en specifik gruppe studerende, fx studerende på en specifik uddannelse eller årgang
  • Understøttelse af undervisere ifm. samarbejde med virksomheder omkring fx cases i undervisningen


Samarbejdet med de faglige miljøer kan være på studie-, institut- og fakultetsniveau alt efter samarbejdets karakter.


Vejledning og undervisning af studerende



  • Online og fysisk undervisning af studerende i Career Management Skills-fag. Faget er enintroduktion til det akademiske arbejdsmarked, personlig karriereudvikling samt refleksionsopgave.
  • Afholdelse af online og fysiske arrangementer og workshops for studerende.
  • 1:
    1 karrierevejleder af studerende.


Kommunikation og udvikling af online ressourcer



  • Udvikling og udarbejdelse af kommunikationsplaner og -materiale (både til tryk og online) for samarbejde- og employabilitetsindsatsens studenterrettede tilbud. Denne opgave skal løses i tæt samarbejde med SDU RIO’s kommunikationsteam.
  • Udvikling af voresonline karrierevejledningsressourcersåsom videoguides og e-bøger.


Om dig som person


Med afsæt i en stærk faglighed formår du at understøtte og udvikle de studerende – både direkte og i samarbejde med fakulteter, institutter og studier. Du trives med ofte krævende og udfordrende opgaver, der skal leveres professionelt, både ift. enkeltmandspræstationer som specialist, og som aktivt medlem af forskellige projektgrupper.


Den helt rette kandidat har:



  • Flere års erfaringer inden for employabilitetsområdet
  • Solid erfaring med vejledning og praksislæring
  • Erfaring med kommunikation og markedsføring


Vi lægger derudover vægt på at du:



  • Er målorienteret og kan bevare overblikket.
  • Har et stort drive og er opsøgende af natur.
  • Kommunikerer professionelt og målgruppeorienteret på tværs af platforme.
  • Er en professionel og løsningsorienteret samarbejdspartner.
  • Har erfaring med at arbejde i en politisk styret organisation og har en solid organisationsforståelse (gerne erfaring fra et universitet).
  • Har en relevant akademisk uddannelse (kandidat- eller ph.D.-niveau).
  • Er nysgerrig og gerne vil holde dig kompetencemæssigt opdateret.


SDU RIO tilbyder


Den rette kandidat vil få en spændende og central stilling i en enhed, der er præget af engagement, en uformel omgangstone og et fleksibelt arbejdsmiljø. Vi sætter den faglige barre højt og værner om en åben og ærlig teamkultur. Du bliver en del at et team, hvor vi løfter i flok og vægter sparring og videndeling højt.


Sammen med dygtige og engagerede kollegaer fra hele SDU’s organisation vil du medvirke til at yde professionel understøttelse og udvikling af samarbejde- og employabilitetsindsatsen på SDU. Du vil få muligheden for at arbejde med spændende og forskelligartede indsatser og aktiviteter.Da vores faglige barre og forventningerne til vores leverancer er høje, sørger vi naturligvis for gode muligheder for at du løbende kan holde din faglighed opdateret og efteruddanne dig.


Om stillingen


Stillingen som Karriere- og employabilitetskonsulent i SDU RIO er en fast stilling.


Ansættelse 1. maj 2024 ellers snarest muligt.


Tjenestestedet er Odense. Derudover kan stillingen omfatte rejseaktivitet til øvrige SDU-lokationer og til samarbejdspartnere i Danmark og i udlandet.


Yderligere oplysninger fås hos Kontorchef Stine Pilsmark Kaldahl, telefon 61671424 og [email protected].


Der afholdes forventeligt samtaler den 12. marts og 21. marts 2024. Kandidater forventes endvidere at kunne give relevante referencer for stillingen.


Ansøgningsfrist er 14. marts 2024 kl. 23.59.59.


Ansættelse finder sted i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og AC.


Ansøgning skal indeholde ansøgning, CV og eksamensbevis. Ingen af dokumenter i forbindelse med ansøgning bør indeholde CPR-nummer – i så fald skal CPR-nummer overstreges.


Alle vedhæftede filer skal være i Adobe PDF-format.


Ansøgning og CV må max. fylde 5 MB.


Vejledning i forbindelse med ansøgning findesher.


Syddansk Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.


#J-18808-Ljbffr

Ansøg nu for
Karriere- Og Employabilitetskonsulent Til Team Collaboration & Practice I Sdu Rio

Du bliver omdirigeret til en anden hjemmeside

flere egenskaber

Gå tilbage