Københavns Universitet Søger Dygtige Jurister Til Personalejuridiske Opgaver

Ku - sund - panum kbh n - Copenhagen
30+ dage siden (22/06/2024)

jobbeskrivelse

Københavns Universitet er Danmarks største universitet og nyder international anerkendelse. Vores ansatte er ildsjæle, der arbejder for at gøre verden til et bedre sted.
HR er i dag organiseret i tre HR-centre, der er knyttet til et fakultet, samt en tværgående koncern HR-enhed. Det er forventningen, at HR fra foråret 2025, hvor den administrative reform træder i kraft, fortsat er organiseret i tre HR-centre og en koncernenhed, men tilknyttet den fælles universitetsadministration.
Alle tre HR-centre søger nu efter personalejuridiske kræfter. Dels har vi brug for flere dygtige jurister til at understøtte, at den administrative reform kommer sikkert i mål set med personalejuridiske briller. Dels forudser vi et betydeligt ressourcebehov til den efterfølgende implementeringsproces, hvor processer og personalepolitikker skal strømlines. Sideløbende med reformarbejdet løser vi på daglig basis mange spændende og udfordrende personalejuridiske opgaver. Det skal vi naturligvis fortsætte med.
Vi tilbyder et job med gode udviklingsmuligheder
Kerneopgaverne for dig som personalejurist på universitetet er selvstændigt at rådgive ledere på alle niveauer om det ansættelsesretlige område som fx håndtering af syge- og performance sager, spørgsmål om arbejdstid, ligebehandling, GDPR, klagesager, forvaltningsret m.M. Tilsvarende har du et tæt samarbejde med kollegaerne i de andre teams i HR-centrene, som du rådgiver og samarbejder med i forbindelse med personaleadministration og rekruttering.
Som personalejurist og rådgiver er du typisk fremme i front af HR-centrenes løsninger og kommunikation af disse. Men der er også plads til at være den kollega, der arbejder med at sikre den juridiske opdatering og understøtte legaliteten, sådan at vi samlet leverer den højeste kvalitet, når vi løser vores opgaver. Din opgaveportefølje vil være varieret, du vil få stor kontaktflade til ledere i organisationen, og du vil få mulighed for både at arbejde med den brede personalejura og dykke ned i udvalgte specialområder.
Udover de generelle ansættelsesretlige regler i staten gælder der et helt særligt regelsæt for rekruttering og ansættelse af videnskabeligt personale på universiteterne i Danmark. Du vil som personalejurist også skulle rådgive ledere og kolleger i dette regelsæt. Hvis du ikke kender det allerede, vil det være noget af det første, du skal sætte dig ind i.
På den korte bane skal du som personalejurist derudover understøtte, at den kommende reform af administrationen på universitetet bliver gennemført i en proces, der er ordentlig og juridisk korrekt. Reformen kommer til at indeholde alle de elementer, som forbindes med en omorganisering, hvor der også skal ske en personaletilpasning. Der skal indgås frivillige fratrædelsesaftaler, tilrettelægges en respektfuld afskedigelsesproces, og så skal vi procesunderstøtte, at lederne får talt med medarbejderne om den fremtidige placering i den nye organisation.
Særligt i forbindelse med reformen skal vi samarbejde på tværs af fakulteterne og de faglige søjler, men der sker altid samarbejde på tværs fx i arbejdsgrupper i forbindelse med implementering af ny lovgivning/overenskomster og i udviklingsopgaver. Vi ser det som et led i kompetenceudviklingen at komme rundt i organisationen og opnå bedre forretningsforståelse.
Vi lægger vægt på, at vi internt i teamet og i HR-centret kan bistå og supplere hinanden.
Vi har et godt samarbejde på tværs af HR på universitetet, hvor vi i høj grad hjælper og videndeler med hinanden med udgangspunkt i vores forskellige fagligheder og bidrag til opgaveløsningen.
Om dig
Du er uddannet cand.Jur., cand.Merc.Jur. eller lignende. Du må gerne have erfaring inden for det ansættelsesretlige område og gerne fra den offentlige sektor, men vi ser også meget gerne en ansøgning fra dig, hvis dine erfaringer er opnået andre steder fra eller, hvis du er nyuddannet.
Du leverer høj kvalitet og er grundig i din arbejdsmetode, men forstår samtidig, at det er afgørende at levere god og hurtig rådgivning til vores kunder. Du er en dygtig formidler i skrift og tale, og du kan anvende engelsk som arbejdssprog.
Hvis du er erfaren personalejurist, vil du hurtigt få mulighed for at arbejde selvstændigt og varetage specialområder, og hvis du er nyuddannet eller kommer med begrænset erfaring, vil dine rutinerede kolleger hjælpe dig på vej i den første tid.
Vores forventninger til dig er også, at du:

  • Har evnen til at holde overblikket over mange opgaver på én gang
  • Sørger for at følge opgaver helt til dørs og sikrer fremdrift
  • Har forståelse for de mennesker, der er i spil, når vi løser vanskelige sager
  • Er løsningsorienteret
  • Sparrer og videndeler med kolleger
  • Er en god kollega

Her kommer du til at arbejde
De tre HR-centre er fysisk placeret centralt i København på hhv. Nørrebro (SUND HR &
Jura, Blegdamsvej 3b 2200 København N), Frederiksberg (SCIENCE-HR, Bülowsvej 17 1870 Frederiksberg C) og Islands Brygge (HR Søndre City, Njalsgade 76 2300 KBH S).
Alle tre HR-centre ligger på et campus, hvor også studerende og forskere har deres daglige gang, og du vil derfor blive en del af den specielle stemning på et universitet.
De fysiske rammer er attraktive, tæt på offentlig transport og grønne områder og med god mulighed for parkering.
Vores interne organisering er lidt forskellig, men grundlæggende er vores arbejdsopgaver de samme, og vi har samme målsætning;
at løse vores opgaver professionelt, med høj kvalitet og i et tillidsfuldt samarbejde.
Alle tre HR-centre tilbyder fleksible arbejdsvilkår med flekstid og mulighed for hjemmearbejde.
Vi vil i forbindelse med samtalerne bl.A. spørge ind til dine evt. præferencer ift. ansættelsessted.
Dine løn- og ansættelsesforhold
Du vil blive ansat som fuldmægtig eller specialkonsulent afhængig af erfaringer og kompetencer efter gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og Akademikere i staten eller anden relevant overenskomst. Der er mulighed for forhandling af tillæg på baggrund af kvalifikationer.
Den ugentlige arbejdstid er gennemsnitligt 37 timer, men vi er imødekommende overfor ønsker om en ugentlig arbejdstid på færre timer.
Er dette det helt rigtige job for dig?
Så søg stillingen via Jobportalen (tryk på linket "
SØG STILLINGEN"
nederst i opslaget) senest den 17. juni 2024.
Vi holder ansættelsessamtaler den 20.-21. juni 2024 og eventuelt en yderligere samtale den 24. juni 2024.
På universitetet vil vi gerne afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
Hvis du vil vide mere om stillingerne, kan du kontakte:

  • Personalejuridisk chef Karen Fredslund Nielsen, SUND HR &
    JURA, tlf. 93 56 58 20
  • Sektionsleder Henriette Lieblein, SCIENCE-HR, tlf. 35 33 26 99
  • Sektionsleder Heidi Troest, HR Søndre City, tlf. 93 56 54 11

Københavns Universitet er i færd med at designe en ny fælles administrativ organisering, som forventes at træde i kraft den 1. marts 2025. Målet med den administrative reform er blandt andet at styrke det tværgående samarbejde, øge effektiviteten og sikre gode karriereveje for administrative medarbejdere på Københavns Universitet. Reformen vil dog indebære besparelser på administrationen. Du er velkommen til at kontakte os, hvis du vil høre nærmere til den administrative reform og dens betydning for disse stillinger.
#J-18808-Ljbffr

Ansøg nu for
Københavns Universitet Søger Dygtige Jurister Til Personalejuridiske Opgaver

Du bliver omdirigeret til en anden hjemmeside

flere egenskaber

Gå tilbage