Mechanical Design Engineer

Marel hf. - Støvring
nyt tilbud (01/05/2024)

jobbeskrivelse

Vil du være med til at udvikle fremtidens automatiske produktionsudstyr til den globale fødevareindustri?

Marel har en ambitiøs vækststrategi, og det kræver, at vi fortsat er ”first mover” i markedet. Du vil derfor, som mekanisk designer hos Marel, få rig mulighed for at udforske dine kreative og faglige evner. Stillingen er tidsbegrænset til en periode på minimum 12 måneder og evt. mulighed for fastansættelse efterfølgende.

Dit Team
Du bliver en del af en international virksomhed og vores udviklingsteam i Støvring. Vi er pt. 8 engagerede kollegaer, der tilsammen står for banebrydende konstruktion af automatiske produktionsudstyr til lakseindustrien i hele verden. Arbejdet foregår i tæt samarbejde med vores software- og robot udviklere igennem udviklingsprocessen, så vi sammen ender med at kunne Udvikle innovative mekatroniske produkter.

Jobbet

Du træder ind i en stilling, hvor du fra dag ét er med til at udvikle, teste, producere og implementere nye systemer samt re-designe eksisterende maskiner. Vi er tæt på produktionen og vores udviklingsprocesser veksler mellem at idégenere og teste. Der er derfor rig mulighed for også at få ”hænderne beskidte”. I stillingen som mekanisk designer er du altså med fra start, og du vil spille en vigtig rolle ift. udviklingen og styrkelsen af vores produktportefølje.

Vi søger en kandidat med forståelse for maskinkonstruktion, materialekendskab og gerne med erfaring indenfor produktudvikling. Din vigtigste opgave bliver at se muligheder, være proaktiv og byde ind med kreative løsningsforslag til samarbejdet på tværs af organisationen. Udvikling er vores fremtid, og derfor prioriteres dette højt i Marel.

Foruden ovenstående, omfatter stillingen bl.A.:

  • Design af fuldautomatiske maskiner og udstyr til lakseindustrien - herunder at kombinere mekanik med elektriske aktuatorer
  • Idé-generering
  • 3D konstruktion i SolidWorks
  • Udarbejdelse af produktionsgrundlag
  • Opbygning og test af prototyper
  • Kontakt til kunder og samarbejdspartnere
  • Samarbejde med koncernens øvrige udviklingsafdelinger i Danmark, Island, Holland og USA

Dine kvalifikationer

Du er sandsynligvis ingeniør inden for mekanisk design, elektromekanisk systemdesign, industrielt design eller lign. Derudover er du teknisk velfunderet. Du har stor interesse for maskinkonstruktion, og du har tidligere arbejdet med 3D konstruktion. Om du kommer med få eller flere års erfaring med konstruktion, er ikke så afgørende. Det vigtigste er dit naturlige ”opfinder-gen” og dit drive til at føre det ud i livet – og at du derudover har lysten til at være en del af et hold, der sætter standarden inden for automatiske produktionslinjer til fremtidens lakseproduktion.

Derudover forestiller vi os, at:

  • Du er handlekraftig, kreativ og idérig
  • Du arbejder systematisk og sætter en ære i at overholde deadlines
  • Du trives godt med at arbejde i teams, men samtidig også formår at holde motivationen oppe ved selvstændigt arbejde
  • Du behersker engelsk i skrift og tale, da vores koncernsprog er engelsk, og du vil skulle forvente også at arbejde med engelsktalende stakeholders

Vi tilbyder dig

Et attraktivt og uformelt arbejdsklima med masser af udfordringer og muligheder for personlig og faglig udvikling i et internationalt miljø, hvor godt humør og en sjov hverdag vægtes højt.

Den internationale atmosfære understøtter virksomhedens vision og afspejler Marels kerneværdier Unity, Innovation og Excellence.

Vi tilbyder fleksible arbejdstider, sundhedsforsikring, kantine med både morgenmad og frokost, fitnessfaciliteter og et sundt arbejdsmiljø.

Kontaktinfo

Mener du, at ovenstående er noget for dig, så hører vi meget gerne fra dig snarest. Ansøgning til stillingen skal ske via ”Apply now”.

Vi læser ansøgningerne løbende og forbeholder os retten til at fjerne opslaget når stillingen er besat.

For yderligere information er du er meget velkommen til at kontakte Talent Acquisition Specialist, Dorthea Bülow på [email protected]

Om Marel

Marel er en global markedsledende virksomhed, som producerer højteknologisk procesudstyr til fjerkræ-, kød- og fiskeindustrien. I partnerskab med vores kunder vil vi ændre måden, fødevarer forarbejdes og produceres på. Vores vision er en verden, hvor kvalitetsfødevarer bliver produceret på en bæredygtig og økonomisk forsvarlig måde. Vores højteknologiske udstyr og systemer hjælper fødevareproducenter på alle markeder med at producere ved højeste produktivitet. Vi er ca. 8000 medarbejdere globalt, har kontorer i 30 lande på tværs af 6 kontinenter og et netværk af mere en 100 agenter og distributører.

#LI-DB1


#J-18808-Ljbffr

Ansøg nu for
Mechanical Design Engineer

Du bliver omdirigeret til en anden hjemmeside

flere egenskaber

Gå tilbage