Neurologisk Afdeling N

Region syddanmark - Odense
nyt tilbud (05/05/2024)

jobbeskrivelse

Klinisk underviser i ergoterapi søges til fast stilling på Neurologisk Afdeling N, OUH Odense

Har du lyst til at motivere, tilrettelægge og varetage klinisk undervisning i ergoterapi, og brænder du for en hverdag, hvor du både er tæt på de studerende og patienterne, så har vi på Neurologisk sengeafsnit, Odense, en stilling ledig som klinisk underviser i ergoterapi.
Vi søger 1 energisk og engageret ergoterapeut til 37 timer pr. uge med tiltrædelse pr. 1. juni 2024 eller snarest derefter. Der vil være weekendvagt ca. hver 6 weekend samt enkelte helligdagsvagter. Mødetiden er i tidsrummet kl. 07.30-18.00 (der planlægges med 1 vagt til kl. 18.00 hver 14. dag).

I Neurologisk Afdeling N er arbejdet med prægraduat uddannelse en fælles opgave. Vi vægter uddannelsesmiljøet højt, hvilket også kommer til udtryk i evalueringerne fra de studerende. Som klinisk underviser vil du sammen med anden klinisk underviser i ergoterapi have det overordnede ansvar for de uddannelsessøgende. Uddannelsesmiljøet i sengeafsnittet er tværfagligt, og der vil i forløbene også være fokus på det tværfaglige samarbejde for de studerende.

Hovedfunktionerne som klinisk underviser er:

  • At tilrettelægge og varetage klinisk undervisning af ergoterapeutstuderende
  • At sikre kvaliteten af de ydelser de studerende yder patienter med baggrund i evidensbaseret praksis
  • At samarbejde om klinisk undervisning med anden klinisk underviser i afsnittet
  • At udvikle kvaliteten af den kliniske undervisning

På N Sengeafsnit har vi dels speciale i udredning og behandling af patienter med akut opstået apopleksi og dels speciale i udredning og behandling af patienter med øvrige neurologiske sygdomme. Patientforløbene er meget forskellige, hvilket bidrager til en alsidig hverdag, hvor fokus er diagnosticering, behandling og tidlig indsats for rehabilitering. Behandlingen er bredt funderet, og en af ergoterapeutens essentielle roller er bl.A. at gennemføre vurderingen af patientens behov for rehabilitering og indgå i den tværfaglige planlægning heraf.

Dine primære opgaver vil være dels at indgå i teamet af ergoterapeuter og dels at tilrettelægge og varetage klinisk undervisning af ergoterapeutstuderende:
synkevurderinger, ADL-vurderinger og træning - herunder morgen-ADL og spisetræning ifm. dagens hovedmåltider, vurdering og indstilling af behandlingsredskaber samt udarbejdelse af genoptræningsplaner og plejeforløbsplaner.
Du skal også forvente arbejdsopgaver på andre afdelinger end Neurologisk Afdeling N samt opgaver, der knytter sig til at være en del af en sengeafdeling.

Vi leder efter en klinisk underviser:

  • Der har uddannelse på kandidatniveau og/eller klinisk undervisermodul
  • Der har viden og færdigheder til at formidle faget til kommende kolleger
  • Der har viden og færdigheder til at binde teori og praksis sammen
  • Der har gode pædagogiske evner
  • Der kan lide at arbejde sammen med både ressourcestærke og udfordrede unge
  • Der har mod til at vurdere de studerendes færdigheder i forhold til læringsmålene for uddannelsen
  • Der er optaget af at samarbejde med vores patienter om en evidensbaseret behandling og gode tværfaglige forløb
  • Der har erfaring inden for undersøgelse og behandling af neurologiske patienter

Desuden som kollega:

  • Udviser fagligt og personligt engagement, stabilitet og fleksibilitet samt ikke mindst interesse for at arbejde med diagnosticering, behandling og tidlig indsats for rehabilitering af neurologiske patienter
  • Er holdspiller – og strækker sig langt for kollegaer og patienter
  • Mestre tværfagligt samarbejde, med øje for at sætte ”Patienten Først”
  • Gerne har neurologisk erfaring
  • Er faglig velfunderet og kan prioritere mellem arbejdsopgaver
  • Er ivrig efter at udvikle sin faglighed og formidle den
  • Er god til at formulere sig skriftligt og mundtligt
  • Har lyst til at lære det neurologiske speciale

Samarbejde i fokus:

Vi arbejder tværfagligt i Neurologisk Afdeling N. Vi møder ind i tværfaglige teams om morgenen, og dagens aktiviteter planlægges sammen ud fra patienternes samlede behov. Vi er på nuværende tidspunkt i gang med en strukturændring i sengeafsnittet med fokus på tættere tværfagligt samarbejde.
Vi har på Neurologisk Afdeling N fokus på at have et godt samarbejde. Både internt med læger, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og Neurorehabiliteringen Svendborg samt med andre afdelinger på OUH, primærsektoren, sygehuse regionalt og nationalt.
Vi tilbyder:

  • En struktureret oplæring med evalueringssamtaler efter den 1., 3. og 6. måned med fokus på din læring, trivsel og udvikling
  • En spændende stilling i en afdeling med engagerede, dedikerede og fagligt stærke kolleger, der kan lide et godt grin, og som lægger stor vægt på den sociale trivsel
  • En arbejdsplads med stort fokus på faglig udvikling, og hvor vi hjælper dig godt i gang med et grundigt introduktionsprogram til afdelingen og til specialet
  • En arbejdsplads med fokus på åbenhed og positivitet i hverdagen, hvor vi tilbyder dig et udfordrende og varieret arbejde indenfor akut udredning, vurdering og træning af neurologiske patienter
  • Et sengeafsnit der er i udvikling og fremdrift ift. tværfagligt samarbejde

Lyder dette som en stilling for dig? – så hører vi gerne fra dig.
Vil du vide mere?
Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, så kan du henvende dig til oversygeplejerske Malene Mink Kristensen på tlf. 24650736 eller pr. mail [email protected] eller til tillidsrepræsentant Pernille Hove på tlf. 29647187 eller klinisk underviser Merete Heiden på tlf. 65412461.

Løn- og ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til overenskomst mellem den faglige organisation og regionens Lønnings- og Taksnævn og er omfattet af lokal løndannelse. Det er derfor vigtigt at medsende en fuldstændig oversigt over erhvervserfaring og uddannelsesmæssige baggrund samt dokumentation herfor.

Der er en prøvetid på 3 måneder, hvis du ikke allerede er ansat i Region Syddanmark.
Ansøgningsfrister 24. april 2024.
Ansættelsessamtaler afholdes 29. april 2024
Vi glæder os til at høre fra dig.

OUH er Patientens Universitetshospital i Region Syddanmark. Vi varetager behandling af patienter i hospitalets nær- og regionsområde og modtager patienter fra hele landet med behov for højt specialiseret behandling inden for en række områder.

OUH dækker 10 % af aktiviteten i det danske sygehusvæsen og er et af landets største sygehuse med et budget på 7,3 mia. kr., ca. 106.000 udskrevne patienter og 1,1 mio. ambulante besøg hvert år. Vi er ca. 10.000 medarbejdere, og hospitalet er beliggende i Odense, Nyborg, Svendborg og på Ærø.


#J-18808-Ljbffr

Ansøg nu for
Neurologisk Afdeling N

Du bliver omdirigeret til en anden hjemmeside

flere egenskaber

Gå tilbage