Nordic Sales Manager

Venaris executive search aps - Copenhagen
nyt tilbud (03/07/2024)

jobbeskrivelse

IBSA Nordic

Apply for Position

Nordic Sales Manager

About the job Nordic Sales Manager
Vil du være med til at forbedre patienters livskvalitet og vækste salget for IBSA Nordic? Så bliv Nordic Sales Manager og få salgsansvaret for hele den nordiske produktportefølje i pharma-divisionen.
Led gennem eksemplet og styrk markedspositionen i Norden
Med direkte reference til Nordic General Manager, leder, udvikler og motiverer du den nordiske salgsstyrke (9 FTE'er) og indtager en central rolle i at eksekvere salget af IBSA Nordics stærke produktportefølje. Du vil lede gennem eksemplet og indgå i et arbejdsmiljø med fokus på samarbejde og fælles succes.

Med en dyb indsigt i IBSA Nordics produktportefølje og en analytisk tilgang og kendskab til markedet, salgstal, konkurrenter og branchetrends, vil du indgå i lederteamet og i tæt samarbejde med den øvrige organisation. Du vil udforme og implementere strategiske salgsplaner, der skaber værdi for det nordiske team. Som Nordic Sales Manager vil du være hoveddrivkraften bag virksomhedens salgsaktiviteter og resultater. Du vil udvikle og implementere effektive og skræddersyede salgsstrategier og initiativer, der er tilpasset de specifikke markeder og produktområder i hvert land, hvilket sikrer, at virksomheden ikke kun fastholder, men også styrker sin markedsposition i Norden.

Stærk salgs- og lederprofil med erfaring fra pharma eller medical devices
Du har flere års succesfuld erfaring med salg og salgsledelse af lægemidler eller medical devices til hospitaler og specialister, og din analytiske tankegang hjælper dig med at finde nye salgsmuligheder og udvikle effektive strategier. Du stræber efter at styrke virksomhedens markedsposition og forstår vigtigheden i at opbygge og vedligeholde stærke relationer både internt og eksternt. Derudover kommunikerer du flydende på både dansk/svensk og engelsk.

Som leder motiverer og inspirerer du dit salgsteam med empati og god kommunikation og du skaber et trygt arbejdsmiljø, der fremmer teamets sammenhold og engagement. Du er proaktiv, initiativrig og ansvarlig, og trives i en dynamisk hverdag, hvor du ser værdi i samarbejde og samkørsler med dine Regional Managers.

Indtag en nøgleposition og styrk livskvaliteten hos patienterne
Dette er din chance for at blive en del af IBSA Nordic og tage skridtet ind i en nøgleposition, hvor du skal lede og udvikle din salgsstyrke til succes i et marked med stort potentiale. Rekrutteringsprocessen varetages af Venaris Executive Search (

www.Venaris.Dk). Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Executive Search Consultant Lars Nordlund Bidstrup på +45 31 23 30 18. Alle henvendelser behandles fortroligt. Tøv endelig ikke med at uploade dit CV, hvis denne stilling er relevant for dig - det er ikke nødvendigt at medsende ansøgning.

IBSA Nordic ApS
IBSA er en privatejet medicinalvirksomhed med hovedsæde i Lugano, Schweiz. Virksomheden har global tilstedeværelse via sine lokale datterselskaber og strategiske partnerskaber. IBSAs globale netværk består aktuelt af over 90 markeder på 5 kontinenter. IBSA stræber efter at udvikle de bedst mulige lægemidler og skiller sig ud som en producent af lægemidler med en dokumenteret og uovertruffen effekt. IBSA har et stærkt ønske om at forbedre livskvaliteten for deres patienter og forhindre og forebygge sygdomme med innovative produkter. IBSA fremstiller alle deres lægemidler og produkter selv under godkendte GMP-forhold. Alle faser produktionen kontrolleres ved hjælp af vertikale, integrerede processer.

IBSA Nordic ApS (en del af IBSA Group) blev grundlagt i oktober 2014 for at imødekomme et uopfyldt behov inden for visse lægemidler. Læs mere om IBSA Nordic og deres produkter her:

https:
//www.Ibsanordic.Com/da/.


#J-18808-Ljbffr

Ansøg nu for
Nordic Sales Manager

Du bliver omdirigeret til en anden hjemmeside

flere egenskaber

Gå tilbage