Orifarm I Hobro Søger Kemiker Til Kvalitetskontrol

Orifarm group - Hobro
nyt tilbud (27/04/2024)

jobbeskrivelse

Category:
Quality Assurance, Quality Compliance &
Quality Co
Country/Region:
DK
Location:
Hobro, DK, 9500

Har du lyst til at have en aktiv rolle i den daglige produktion i en international medicinalvirksomhed? Og har du lyst til arbejde med kvalitetskontrol og være vores ekspert i kemiske analysemetoder?

Så får du her muligheden for at blive en del af et dedikeret QC-team bestående af 5 laboranter og 2 analysekemikere. Afdelingen arbejder tæt sammen med produktionen, QA og Manufacturing, Science &
Technology. I QC-teametværdsætter vi et godt arbejdsmiljø, samt i fællesskab at lykkes med vores opgaver.

Opgaverne
QC-Afdelingen foretager primært analyser til frigivelse af ca. 80 bulk-produkter, der alle produceres lokalt i Hobro. Analyserne er fortrinsvis kemiske indholdsanalyser, som udføres ved anvendelse af HPLC og UV/VIS-spektrofotometer samt tekniske Ph. Eur. analyser. Derudover får du også mulighed for at være med til kvalificering af analyseudstyr samt validering af analysemetoder.

Opgaverne omfatter blandt andet:

  • Transfer og validering af analysemetoder
  • Kvalificering af analyseudstyr
  • Opsamling og processering af analysedata
  • Sparring og support i laboratoriet
  • Ændringssager og CAPA
  • Afvigelseshåndtering
  • Root-cause analyser
  • Arbejde med LEAN og generel optimering af laboratoriet

Din profil
En stærk profil til stillingen har følgende baggrund og kompetencer:

  • En naturvidenskabelig uddannelse på MSc niveau
  • Erfaring fra pharmabranchen
  • Arbejdet med validering af analysemetoder samt kvalificering af analyseudstyr
  • Erfaring med transfer af kemiske analysemetoder
  • Solid erfaring med HPLC og gerne Empower
  • Erfaring med og interesse for opgaveløsning i et GMP-miljø
  • Fortrolighed med Microsoft office-pakken og generelt stærke IT kompetencer
  • Er kvalitetsbevidst, omhyggelig og struktureret
  • Gode samarbejdsevner og sætter pris på at arbejde i et team
  • Vil gerne lære nyt og dygtiggøre sig
  • Er fleksibel og har lyst til at arbejde i et performancedrevet miljø
  • Har et godt kendskab til engelsk i skrift og tale

Hvem er vi?
På fabrikken i Hobro er vi 65 ansatte, som producerer og kvalitetssikrer en bred portefølje af bulk tabletter. Produkterne er både receptpligtige og OTC. Som en del af Orifarms team i Hobro får du mulighed for at sparre og videndele med dygtige og gode kolleger i et miljø kendetegnet ved høj faglighed og en uformel omgangstone. Vi lægger desuden stor vægt på sikkerhed, kvalitet og levering til tiden.

Om Orifarm
Alle skal have adgang til moderne medicin. Høje priser eller manglende adgang til lægemidler bør aldrig påvirke vores mulighed for at modtage behandling eller lindring og leve et sundt liv. I Orifarm stræber vi efter at bringe sunde dage til de mennesker og samfund, vi hjælper, ved at gøre moderne medicin til en bedre forretning for de mennesker og de samfund, vi bidrager til. Med afsæt i vores vision ønsker vi at skabe adgang til prisvenlige lægemidler af høj kvalitet ved at udfordre markeder og altid søge nye muligheder. Med vores kerneværdier i spidsen, sørger vi altid for at have fokus på ansvarlighed og altid med vores kunder som centrum for vores opmærksomhed. Alt vi gør er drevet af vores eneste formål:

For as many as possible, as healthy a day as possible.

Vores historie går tilbage til 1994, hvor Orifarm blev grundlagt i Danmark af Hans &
Birgitte Bøgh-Sørensen.Siden dengang er Orifarm vokset fra at være en lille ni-personers virksomhed til i dag at være en international virksomhed, der opererer på globalt plan i 13 forskellige lande. I dag er Orifarm Europas største parallelimportør af lægemidler og Danmarks største leverandør af lægemidler med over 2200 medarbejdere.

Vi opererer indenfor syv forskellige forretningsområder:
Over the Counter (OTC), Consumer Healthcare, Generics, Promotional Rx, Unlicensed Medicines, Parallel Import and Clinical Trials Supplies (CTS). Derudover har vi stort fokus på nye forretningsmuligheder og synergetiske M&
A for at yderligere at øge vores tilbud.

Vi tilbyder
I Orifarm ved vi at vores vækst har rødder i væksten af vores medarbejdere. Vi er en ambitiøs organisation, der bærer præg af en iværksætter kultur og vi hylder både hjerner og hjerter med gå-på-mod. Vores hemmelighed bag succesen? At værdsætte hvordan forskellige færdigheder kan spille sammen, så vi i fællesskab danner rammerne for rejsen. Hvad end du spiller en direkte eller indirekte rolle i at indfri vores målsætning, kommer du til at bidrage ved brug af dine egenskaber, personlige såvel som professionelle. I Orifarm vil din personlige vækstrejse blive skabt ud fra dit eget bidrag til at gøre hverdagen sund for så mange som muligt.

Vi anser vores feedbackkultur som en fundamental del af hver eneste medarbejders mulighed for læring og udvikling.

Job lokation
Apotekerstien 9, DK-9500 Hobro.

Har du brug for yderligere information?
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Kasper Worm-Leonhard, Department Manager, QC and MS&
T Laboratory, på tlf. +45 8177 7082.

Vi ansætter, så snart vi har fundet den rigtige kandidat.


#J-18808-Ljbffr

Ansøg nu for
Orifarm I Hobro Søger Kemiker Til Kvalitetskontrol

Du bliver omdirigeret til en anden hjemmeside

flere egenskaber

Gå tilbage