Overlæge Til Hernie- Og Akutteamet, Regionshospitalet Viborg

Regionshospital viborg - Viborg
nyt tilbud (29/04/2024)

jobbeskrivelse

En stilling som overlæge i hernie- og akutteamet på kirurgisk afdeling, Hospitalsenhed Midt, Regionshospitalet Viborg, er ledig til besættelse pr. 1. Juli 2024 eller efter aftale.

Om stillingen

Vi ønsker en speciallæge i kirurgi med særlig interesse for og indsigt i herniekirurgi og akutte kirurgiske patienter. Vi forventer, at du har dokumenterede høje faglige kompetencer indenfor herniekirurgi og akut kirurgi. Det er en fordel, hvis du selvstændigt kan udføre mere specielle herniekirurgiske indgreb som eTEP og lignende. Vi forventer derudover at du:

  • vil bidrage med løbende uddannelse af vores yngre kirurger i hernie- og akut kirurgi
  • vil bidrage til at afdelingen løbende udvikler sine hernie- og akut kirurgiske kompetencer ved at opsøge nyeste viden inden for feltet
  • vil påtage dig administrative poster som eksempelvis skemalægning.

Stillings- og funktionsbeskrivelse kan hentes her

Om afdelingen

Kirurgi har ud over kirurgisk gastroenterologi også en sektion med brystkirurgi og udefunktion med skopi på Regionshospitalet Silkeborg.

Afdelingen er opdelt i 5 teams:
øvre gastroenterologi, kolonkirurgi, brystkirurgi, skopi og herniekirurgi/akut kirurgi

Afdelingen prioriterer undervisning og forskning højt. Afdelingen har tilknyttet 2 projektsygeplejersker og er aktuelt involveret i mange multicenter studier. Aktuelt har afdelingen en ph.D. studerende tilknyttet. Der er et godt og veletableret samarbejde med hospitalets øvrige afdelinger omkring forskningsprojekter, såvel som veletablerede samarbejder med de øvrige hospitaler i Danmark. Afdelingen varetager såvel præ- som postgraduat undervisning.

Om Hospitalsenhed Midt
Hospitalsenhed Midt omfatter Regionshospitalet Viborg, Regionshospitalet Silkeborg, Regionshospitalet Hammel Neurocenter og Regionshospitalet Skive og har ca. 4.200 ansatte samt et budget på ca. 2,4 mia. kr. årligt.
De fire regionshospitaler danner tilsammen en hospitalsenhed, der har en stærk faglig profil og er i kraft af specialernes kompleksitet og bredde en af de bredest specialiserede hospitalsenheder i Jylland.
Se nærmere om Hospitalsenhed Midt påwww.Hospitalsenhedmidt.Dk

Om løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældendeoverenskomst på området. Med henvisning til Lov om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.V., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse. Ansættelsen sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, Kirurgisk Afdeling.

Yderligere oplysninger

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til cheflæge Uffe Schou Løve, tlf. 7844 6301.

Din ansøgning
Din ansøgning indeholdendedokumentation for uddannelse, specialuddannelse, tidligere beskæftigelse,samt udfyldt skema til bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som overlæge i Region Midtjylland, skal sendes elektronisk og være os i hænde senest den 23/4-2024.

Der forventes afholdt ansættelsessamtale i starten af maj.

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.


#J-18808-Ljbffr

Ansøg nu for
Overlæge Til Hernie- Og Akutteamet, Regionshospitalet Viborg

Du bliver omdirigeret til en anden hjemmeside

flere egenskaber

Gå tilbage