Plejehjemmet Frihavnen I Vorbasse Søger Engageret Og Anerkendende Plejehjemsleder

Voksenstøtteområdet, frihavnen plejecenter - Vorbasse
nyt tilbud (30/04/2024)

jobbeskrivelse

Da vores nuværende Plejehjemsleder har valgt at søge nye udfordringer i vores egen organisation, søger vi derfor en ny stærk og anerkendende leder, som har lyst til at være med til at skabe rammerne for det gode liv og arbejdsmiljøet på Frihavnen.


Frihavnen er et hyggeligt og mindre plejehjem med 21 plejeboliger. Frihavnen ligger ud til grønne marker og med en fin udsigt over byen. Frihavnen har en stor og aktiv vennekreds og nyder stor glæde af dette. Der er ca. 30 medarbejdere ansat. Ydermere er Frihavnen et plejehjem, hvor vi har mange aktiviteter i og ud af huset. Vi deler meget af hverdagens små glæder via. sociale platforme og i lokalsamfundet.


Herudover har du som Plejehjemsleder det ledelsesmæssige ansvar for det samstyrende teams i Vorbasse (team Vorbasse) i dagstiden. De samstyrende teams i Voksenstøtte er sammensat på tværs af ældre, handicap, psykiatri og sundhed. Vi tror på at de bedste sammenhængende forløb skabes ud fra en tværfaglig tilgang og i et tæt samarbejde på tværs. I Billund kommune kalder vi det ”samstyrende teams i en grænseløs kommune”. Det betyder, at vi gør op med traditionelle organisatoriske strukturer, da de samstyrende teams er tværfagligt sammensat og har større frihed i tilrettelæggelsen af opgaver – sammen med borgerne. Vores forventninger er at de samstyrende teams forbedrer de koordinerende indsatser, sikrer det optimale flow i opgaveløsningerne og øger kvaliteten i de faglige indsatser gennem styrkelse af faglighederne. Du kan sammen med dygtige kollegaer være med til at få de sidste brikker til at falde på plads. Du kan læse mere om ambitionerne for de samstyrende teams her.


Vi søger en plejehjemsleder som:



  • har sygeplejefaglig eller anden relevant baggrund.
  • gerne har ledererfaring fra lignede stilling eller anden ledelse generelt.
  • har erfaring med nærværende lederskab, som rummer gode erfaringer med at omsætte og implementere udviklingstiltag sammen med dine medarbejdere og lederkollegaer.
  • kan navigere i en omskiftelig hverdag – i en politisk styret organisation.
  • er en synlig og nærværende leder med lyst og vilje til daglig personaleledelse.
  • har fokus på både at løfte de enkelte fagligheder, men samtidig forstår vigtigheden af det tværfaglige samarbejde.
  • har en stærk økonomisk forståelse og kan skabe kreative løsninger indenfor rammerne.
  • har stærke kommunikative og relationelle evner hvor borgere, pårørende og medarbejdere oplever at blive set og hørt.
  • har en drivkraft, nysgerrighed, engagement og ansvarlighed der er smittende, hvorigennem du er med til at styrke kulturen i organisationen.


Vi glæder os til at byde dig velkommen til Voksenstøtteområdet i Billund Kommune


Som plejehjemsleder indgår du i Voksenstøtte sammen med de øvrige ledere. I ledergruppen er vi optaget af at være en samstemt ledergruppe, der bedriver fælles ledelse og ledelse tæt på. Sammen sætter vi fokus på det, der har værdi for borgeren, borgerens udvikling og de muligheder vi ser. For med fælles hjælp arbejder vi ud fra værdierne:
”Dialog, udvikling og respekt”. Samtidig arbejder vi med Playful Working, så hvis du kan tænke kreativt i opgaveløsningen og er nysgerrig på at bringe legens karakteristika i spil i din ledelse, er dette den helt rette stilling for dig.


For mere informationen om stillingen, kan du læse mere i funktionsbeskrivelsen for ledere af samstyrende teams i Voksenstøtte her.


Yderligere oplysninger


Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst men naturligvis ser vi på dine kvalifikationer og erfaringer i forhandlingen af din nye løn.


Er du blevet mere nysgerrig og har lyst til at høre mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Områdeleder Jan Jørgen Petersen på tlf. 51502832 eller [email protected].


Stillingen ønskes besat pr. 1. juni 2024 eller efter aftale. Ansøgningsfrist:
den 22. april 2024.


Samtaler forventes afholdt den 24. april 2024 og evt. med mulighed for 2. samtale d. 26. april 2024.


Ansøgningen sendes via OFIR Rekrutteringssystem.


Vi glæder os til at høre fra dig


#J-18808-Ljbffr

Ansøg nu for
Plejehjemmet Frihavnen I Vorbasse Søger Engageret Og Anerkendende Plejehjemsleder

Du bliver omdirigeret til en anden hjemmeside

flere egenskaber

Gå tilbage