Post Producer

M2 film - Århus
nyt tilbud (05/05/2024)

jobbeskrivelse

Fuldtid, 37 timer

Vi har travlt og søger derfor en Post Producer til vores hvoedkontor i Aarhus med tiltrædelse hurtigst muligt.

Som Post Producer er du bindeled mellem producer og produktion omkring post arbejdet på vores film. I stillingen vil du primært varetage egne projekter som Post Producer i samarbejde med det resterende Post Producer Team.

Måske kommer du fra reklamebranchen med bureauerfaring og er super skarp i din kundekontakt, eller måske er din baggrund mere hands-on, og du løser dine opgaver baseret på din solidt funderede tekniske know-how.

Uanset din baggrund, vil dine primære arbejdsopgaver være at:

  • analysere en given opgave (film, grafisk spot el. lign.) således, at du er i stand til at estimere tidsforbrug samt økonomi på postarbejdet
  • have et overblik over og forholde dig til alle de ting, der skal tages stilling til og træffes beslutning om forud for optagelserne for at sikre, at disse er optimeret i forhold til det efterfølgende postarbejde. I den forbindelse er det vigtigt, at du formår at skabe en god kontakt og et godt samarbejde til bl.A. producere, kreative og instruktører i huset
  • være sparringspartner for post-teamet, produceren og kunden
  • briefe vores team af dygtige grafikere, klippere og compositors på de opgaver, der kommer, når optagelserne er i hus. Herunder skal du også sikre en løbende kommunikation og motivation af dit ”team”, produceren og kunden gennem hele opgaveløsningen
  • have fokus på tid, økonomi og ikke mindst den bedst mulige kvalitet, som vi aldrig går på kompromis med.

Vi forventer, at du:

  • har erfaring med produktion eller koordinering af motion graphics, redigering og lyd
  • har en grafisk sans for komposition og opsætning
  • har kendskab til After Effects og evt. Final Cut
  • er struktureret, har et køligt overblik og ikke lader dig presse af, at der kan være gang i mange produktioner på samme tid
  • kender vigtigheden af en produktionsplan, og at den overholdes
  • kan tackle hurtige omstillinger og forandringer, da der sjældent er dage, der arter sig, som man har planlagt
  • Trives med (til tider korte) deadlines, og får et kick af at få tingene kørt i mål
  • Til enhver tid er serviceminded, professionel og udadvendt, så vores kunder altid får den bedste behandling.

Du skal være vant til at arbejde på Mac samtidig med, at du er hjemmevant i officepakken. Det er en fordel, men ikke et krav, at du har kendskab til Farmers Wife eller lignende programmer.
Derudover er det vigtigt, at du er flydende i engelsk, både sprogligt og skriftligt.

Du bliver en del af et team med engagerede og kompetente kolleger, som stiller store krav til faglighed og kvalitet. Det forventes, at du arbejder selvstændigt og målrettet samtidig med, at du formår at opretholde det gode humør og bidrager til en solid team spirrit, også selv om det brænder på.

Her er, hvad vi kan tilbyde dig:

Du kan forvente dig en masse spændende udfordringer og masser af ansvar – alt sammen i et trygt miljø af gode, kreative og erfarne kolleger på en ambitiøs og uformel arbejdsplads. Selv om vi arbejder i et højt tempo med mange deadlines, er der altid plads til smil, grin og godt humør. Vi værner om hinanden, og hjælper hinanden i mål.

Hos M2 Film bliver du en del af et ungt og dynamisk arbejdsmiljø, som holder af at være sociale sammen – også efter arbejdstid. Hos os er fredagsbar, sociale arrangementer og ”ha’ en god weekend ”-kommentarer normen. Derudover har vi en lækker frokostordning og byens bedste kaffe!

Alt det praktiske:

Stillingen er med tiltrædelse snarest muligt.

Hvis du vil høre mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte Executive Producer &
Head Of Production Marianne Bech på mail [email protected] eller Senior Producer Kristian Mott på mail [email protected]

Bemærk, at der ikke modtages ansøgninger på disse mail adresser.

Interesseret? Så send os din motiverede ansøgning og CV snarest muligt.
Vi gennemgår ansøgninger løbende og forbeholder os retten til at tage opslaget ned, når vi vurderer, vi har fundet den rette kandidat. Vi glæder os til at læse mere om dig!

Lidt om M2 Film:

M2 Film er Danmarks førende leverandør af reklamefilm og branded content til alle platforme. Vi lever og ånder for effektiv storytelling, der skaber resultater. Vores interne faciliteter dækker al kreativ udvikling gennem live action produktion, animation og postproduktion.

Hos M2 er vi én stor familie, som hver især er passionerede inden for hvert vores felt. Vi er lige dele kreative, tekniske og producerende. Sammen får vi det bedste frem i hinanden i jagten på at skabe film i verdensklasse – lige fra korte reklamefilm til længere dokumentar- og serieformater.

Du kan læse mere om M2 Film her:
https:
//m2film.Dk/da/


#J-18808-Ljbffr

Ansøg nu for
Post Producer

Du bliver omdirigeret til en anden hjemmeside

flere egenskaber

Gå tilbage