Prodekan For Talent- Og Karriereudvikling, Faculty Of Technical Sciences, Aarhus Universitet

Curia - Århus
30+ dage siden (28/04/2024)

jobbeskrivelse

Nysgerrighed er Aarhus Universitets drivkraft og har været det siden universitetets grundlæggelse i 1928. Fra de studerende på læsesalen til forskerne ved arbejdsbordet, laboratoriet og klinikken:
Alle er drevet af trangen til at søge i dybet, skabe i nuet og virke for samfundet.

Med rod i dybe fagligheder bygger Aarhus Universitet bro mellem universitetet og samfund, mellem viden og løsninger – og mellem Danmark og verden.

Læs mere om Aarhus Universitet her

Prodekan for talent- og karriereudvikling, Faculty of Technical Sciences, Aarhus Universitet
Faculty of Technical Sciences har en markant rolle i den grønne omstilling, hvor Aarhus Universitet med deres høje faglighed skaber grundlaget for bæredygtig vækst sammen med en lang række samarbejdspartnere. Det er AU rigtig godt i gang med, men de mangler ledelseskraft til at nå ambitionerne på deres talent- og karriereudvikling.

Aarhus Universitet søger derfor en prodekan, der vil bidrage til at fakultetet lykkes med deres ambition og strategiske pejlemærker, udvikle deres faglige profil og styrke deres rolle som en kvalificeret samarbejdspartner i den grønne omstilling og bæredygtig vækst i vores samfund, både nationalt og internationalt.

Som prodekan for talent- og karriereudvikling, er dine primære opgaver at optimere forskeruddannelsens kvalitet samt at styrke rekrutteringsindsatsen af forskere ved fakultetet, herunder sikre diversiteten og det internationale aspekt i AU's rekrutteringsindsats. Du vil også være leder af fakultetets ph.D.-skole, og fakultetets diversitets- og ligestillingsudvalg.

Prodekanen for talent- og karriereudvikling indgår i dekanatet sammen med prodekanen for uddannelse, prodekanen for myndighedsbetjening, prodekanen for forskning, administrationschefen samt dekanen. Dekanatet har et tæt samarbejde, og værdsætter en tillidsfuld, engageret og ærlig dialog.

Dekanatet har sammen med fakultetets institutledere og myndighedschefer sæde i fakultetsledelsen, som har ansvaret for den samlede strategiske ledelse og udvikling af Faculty of Technical Sciences.

Samarbejdet i fakultetsledelsen er kendetegnet ved en høj grad af tillid, sparring og en uformel omgangstone. Fakultetsledelsen lægger stor vægt på at beslutninger træffes med afsæt i samarbejde, inddragelse og dialog med organisationen.

Prodekanen for talent- og karriereudvikling har nedenstående kerneopgaveområder:

  • Implementere et nyt system for tenure track samt professorforfremmelsesprogrammet
  • Udvikle og implementere karriereudviklingsspor for AU's videnskabelige medarbejdere, herunder sikre transparens og sammenhængskraft
  • Styrke AU's internationale relationer og profil i forhold til talent og karriereudvikling (ph.D), med specielt fokus på strategiske samarbejdspartnere
  • Ph.D.Skoleleder
  • Fremtidssikre AU's organisation omkring talentudvikling
  • Lede diversitets og ligestillingsarbejdet på fakultetet i tæt samarbejde med institutterne og fakultetets Diversitets- og ligestillingsudvalg
  • Bidrage til den strategiske ledelse og udvikling af fakultetet i tæt samarbejde med dekanatet og fakultetsledelsen.
  • Bidrage til fakultetets generelle internationale profilering i forhold til at gøre Aarhus Universitet til en attraktiv samarbejdspartner og dermed styrke deres rekruttering af talenter

Kompetencer og kvalifikationer

Kandidater til stillingen skal være fagligt respekterede og internationalt anerkendte forskere på mindst lektor/seniorforskerniveau inden for et af Faculty of Technical Sciences fagområder.

Derudover forventes det, at du:

  • har betydelig indsigt i og erfaring med talentudvikling samt internationalisering
  • Har ledelseserfaring fra universitetssektoren
  • Har indsigt i og erfaring med uddannelse og universitetets samspil med det omgivende samfund
  • Har indgående kendskab til universitetsudviklingen også i internationalt perspektiv
  • Er i stand til at kommunikere klart og kunne navigere i en kompleks organisation
  • Er i stand til at begå dig i et internationalt orienteret universitetsmiljø
  • Har et netværk både i den danske og den internationale forskningsverden
  • Har gode samarbejdsevner og viljen til sammen med dekanen at gå forrest i at skabe en samarbejdende kultur, samt at sætte og skabe opbakning til mål og rammer for ligestilling, diversitet og talentudvikling på fakultetet

AU har aktivt fokus på ligestilling og diversitet og forventer således, at ansøgere også har interesse for at arbejde med denne del af kulturen og har konstruktive bud på arbejdet med at tiltrække og udvikle talenter fra underrepræsenterede grupper.

Der henvises i øvrigt til AU's stillings- og personprofil, hvor forventninger til kandidatens faglige og personlige kompetencer fremgår.

Der kan eventuelt træffes konkret aftale om fortsættelse af forskningsvirksomhed under ansættelsen som prodekan.

Ansøgning

Ansøgningen skal indeholde et CV og dokumentation for såvel forskningsmæssige kvalifikationer som relevante ledelsesmæssige resultater. I ansøgningen redegøres for, hvordan ansøger kan bidrage til arbejdet med universitetets og fakultetets strategi.

Ansøgningen afleveres online og skal være modtaget senest den 20. april 2024 via Aarhus Universitets hjemmeside.

For at sikre faglig og ledelsesmæssig legitimitet er der nedsat et rådgivningsudvalg, som rådgiver dekanen i udvælgelsesprocessen.

1. samtalerunde forventes afholdt i uge 18. Ansøgere, der går videre til 2. samtalerunde må påregne deltagelse i en lederprofiltest, som skal gennemføres i uge
19 og 20. 2. samtalerunde forventes afholdt i uge 21.

Forventet tiltrædelse 1. juli 2024 eller evt. snarest muligt herefter.

AU har underskrevet chartret om flere kvinder i ledelse og opfordrer såvel kvinder som mænd til at søge stillingen. Se AU's strategi her

Faculty of Technical Sciences uddanner til den grønne omstilling, fremtidens teknologi og forsker i løsninger, der kan gøre blandt andet den grønne omstilling til virkelighed.

Fakultetet blev etableret 1. januar 2020 og består af en række institutter og nationale centre spredt over hele Danmark. Fakultetets forskningsområder har et tæt samarbejde med det omgivende samfund, offentligt som privat, så forskningen kan omsættes til konkrete løsninger til gavn for samfundet. Find mere information her

Formalia

Stillingen besættes på åremålsvilkår, og i henhold til overenskomst for akademikere i staten, som chefkonsulent med personaleledelse.

Der kan indgås aftale om en tilbagegangsstilling som lektor eller professor ved åremålsperiodens udløb, samt aftale om støtte i en efterfølgende periode med henblik på at genoptage sit arbejde inden for forskning og uddannelse. Åremålsperioden er for en periode på 3-6 år, med mulighed for forlængelse i op til 3 år. Udgangspunktet er 6 år.

Der er tale om en aflønning der afspejler et stort fagligt ledelsesansvar.

Tilbagegangsstilling

Der kan til stillingen som prodekan efter gensidig aftale knyttes en tilbagegangsstilling som lektor, seniorforsker eller professor. En sådan tilbagegangsstilling med tiltrædelse ved stillingens udløb, opslås hermed inden for et af fakultetets fagområder. Den videnskabelige tilbagegangsstilling er med forsknings- og undervisningsforpligtelse inden for det pågældende fagområde. Ved ansættelse i den videnskabelige tilbagegangsstilling forventes deltagelse i instituttets hovedaktiviteter, herunder også seminarer, workshops mv. samt varetagelse af vejledning og eksamination af studerende samt administrative og organisatoriske opgaver.

For eksterne ansøgere til stillingen vil der derfor blive stillet krav om en faglig bedømmelse i henhold til stillingstrukturen for videnskabeligt personale ved universiteter samt ansættelsesbekendtgørelsens regler herom som en forudsætning for eventuel indgåelse af aftale om ret til en tilbagegangsstilling. I den faglige bedømmelse vil der blive lagt afgørende vægt på, om ansøgeren har dokumenteret høj grad af original videnskabelig produktion på internationalt niveau, herunder bidraget til videreudvikling af området. Derudover foretages en vurdering af vedkommendes evne til varetagelse af forskningsledelse samt undervisningsmæssige kvalifikationer.

Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. De ser ligestilling og diversitet som en styrke og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.

Søg stillingen

Ansøgning

Vi ser frem til at høre fra dig.

Ansøgningsfrist:
20. april 2024


#J-18808-Ljbffr

Ansøg nu for
Prodekan For Talent- Og Karriereudvikling, Faculty Of Technical Sciences, Aarhus Universitet

Du bliver omdirigeret til en anden hjemmeside

flere egenskaber

Gå tilbage