Product Owner Til Kmd Føniks - Forbund & A-Kasse

Kmd a/s - Ballerup
nyt tilbud (06/05/2024)

jobbeskrivelse

Product Owner til KMD Føniks - Forbund &
A-kasse
Ballerup

Vil du være en del af Danmarks største IT-udviklingshus? Vil du være med til at sætte nye standarder for fremtidens IT-løsninger og samtidigt understøtte en af de vigtigste velfærdsopgaver? Er du struktureret, analytisk, trives du med ansvar, og vil du være en del af et hold, som hver måned håndterer udbetalinger af op mod 500.000.000 kr. til danskerne? Så er du måske vores nye Product Owner!

KMD er Danmarks største IT-udviklingshus, og er den virksomhed, der investerer mest i at udvikle digitale løsninger, der kommer danskerne til gavn. Vi har nogle af branchens dygtigste medarbejdere, som dagligt udfordrer og gør hinanden bedre. Og lige nu har vi en ledig stilling i vores forretningsenhed Forbund &
A-kasse, hvor vi udvikler og vedligeholder løsningen KMD Føniks.

Om jobbet
Som Product Owner bliver du en del af forretningsenheden Forbund og A-kasse. Kerneopgaven er at udvikle og vedligeholde platformen, KMD Føniks, der er et moderne system til understøttelse af opgaverne som løses af forbund og a-kasser i Danmark.

I rollen som Product Owner vil du arbejde agilt i spændingsfeltet mellem forretning og it. Du repræsenterer forretningen og produktet, og du vil i samarbejde med kunderne, forretningsspecialister og vores udviklingsteams i Danmark stå for udviklingen af KMD Føniks.

Du kommer til at arbejde i en virksomhed, hvor der er højt til loftet, og hvor du får mulighed for at udvikle dig både fagligt og personligt.

Dine ansvarsområder vil være:

  • At foretage analyse, nedbrydning og grov-estimering af epics og features i samarbejde med vores kunder og det øvrige produktteam.
  • At skrive user stories som kan implementeres af udviklingsteamet, og at du har en god forståelse for, hvorledes forretningskrav kan opdeles og nedbrydes i forhold til den tekniske implementering.
  • At behandle kundehenvendelser og kundeprojekter evt. i samarbejde med andre partnere.
  • At opbygge domænekendskab til Forbund og A-kasse området, og udnytte dette kendskab til at skabe ny forretning og realisere værdi for kunderne.
  • At omsætte produkt- og forretningsidéer fra kunderne til konkrete løsninger.
  • At prioritere mellem udviklingsopgaver og re-planlægge i en omskiftelig hverdag.
  • Interessenthåndtering på mange niveauer i politiske organisationer.

Om dig
Der er flere indgange til stillingen. Du kan enten have min. 3-5 års erfaring inden for spændingsfeltet mellem IT og forretning, eller du kan have erfaring indenfor IT, produktudvikling eller lignende med interesse for at blive product owner. Vi ser positivt på, hvis du har erfaring med eller er certificeret indenfor Scrum.

Vi forventer, at du:

  • Er interesseret i IT og kan se muligheder i digitalisering
  • Har en god forståelse for, hvordan IT kan anvendes til at understøtte arbejdsgange
  • Er analytisk tænkende med en struktureret arbejdsform
  • Er positiv og imødekommende hos kunder – og trives med tætte kunderelationer
  • Er stærk til at formidle komplekse budskaber på enkel vis
  • Kan tænke kreativt og er idégenererende og løsningsorienteret
  • Er selvkørende, engageret og resultatorienteret
  • Er en teamplayer med et godt humør og gode samarbejdsevner
  • Kan håndtere mange parallelle aktiviteter under tidsmæssigt pres
  • Har kendskab til Scrum og erfaring med at arbejde med softwareudvikling efter agile principper.

Kan du se dig selv i ovenstående beskrivelse, så vil vi meget gerne høre fra dig.

Om KMD
KMD er den største danske it-virksomhed, der udvikler og leverer software- og serviceløsninger til kommune-, stats- og erhvervssegmentet i Danmark samt udvalgte segmenter i Skandinavien. KMD har over 1.500 danske og internationale kunder. KMD-koncernen har en årlig omsætning på godt 4 mia. kr. og har cirka 2.800 ansatte. KMD er et datterselskab i den globale teknologikoncern NEC Corporation, der globalt beskæftiger mere end 100.000 medarbejdere.

Er du interesseret?
Vil du vide mere, så er du velkommen til at kontakte Head of Department, Nanna Holm Thyboe, på 2533 2511.

Vi inviterer løbende til samtale, så send os din ansøgning allerede i dag.

KMD (a NEC company) is committed to provide equal opportunities. Hence, we invite all qualified interested applicants to apply for career opportunities. At KMD all aspects of employment and cooperation including the decision to hire /cooperate with will be based on merit, competence, performance, and business needs with-out regard to race, colour, religion, sex, sexual orientation, gender identity, national origin, age, disability, or any other status protected under local anti-discrimination legislation


#J-18808-Ljbffr

Ansøg nu for
Product Owner Til Kmd Føniks - Forbund & A-Kasse

Du bliver omdirigeret til en anden hjemmeside

flere egenskaber

Gå tilbage