Product Sales Manager

Selectors aps - Kolding
nyt tilbud (04/07/2024)

jobbeskrivelse

STENHØJ HYDRAULIK A/S er en global vækstvirksomhed, og brænder for at skabe værdi gennem kundetilpassede og tekniske løsninger, der bidrager til den grønne omstilling og bæredygtige fremtid.

Siden 1917 har STENHØJ HYDRAULIK A/S designet og fremstillet avancerede og innovative løsninger til automotive- og fremstillingsindustrien og er specialiseret i design og produktion af:

  • Elektromekaniske rømmemaskiner
  • Hydrauliske pressere
  • Værkstedspressere
  • Bukkemaskiner til præcisionsbuk af bjælker til lastbilchassis

Organisationen skal styrkes, og det betyder, at de mangler forstærkning til deres vækstrejse.

Motiveres du af alsidige og varierende arbejdsopgaver? Har du en naturlig flair for den digitale sfære og erfaring med B2B salg? Så er det dig, vi søger som:

Product Sales Manager
Opfølgende salg – Digital marketing – Teknisk nysgerrighed
Ansvar og opgaver
Stenhøj Hydraulik søger nu en kollega til en nyoprettet stilling som Product Sales Manager til deres hovedkontor i Barrit med direkte reference til CEO. Du bliver salgs- og produktansvarlig for deres standardprogram af værkstedspressere til tysk- og engelsktalende markeder, hvor salget er baseret på net-salg via deres hjemmeside. Du får ansvar for håndtering og opfølgning på alle kundeforespørgsler- og henvendelser, samt understøtte tilbuddene med rådgivning og support, som konverteres til salg. Derudover bliver du den primære go-to-person på ideskabelse til søgeoptimering og udvikling af hele den digitale markedsføring i samarbejde med en ekstern og udførende web-partner. Yderligere arbejdsopgaver:

  • Tilbuds- og ordrebehandling i Navision
  • Hjemmeside- og brugerfladeoptimering
  • Generel markeds- og produktudvikling
  • Bred kontaktflade og håndtering mellem kunderne og STENHØJ HYDRAULIK

Perspektivet
Du bliver en del af et uformelt men passioneret team, med et sideløbende tæt samspil med de funktioner og afdelinger i huset. Du får stor mulighed for at præge og udvikle egen rolle, med berøring af hele salgsprocessen, i et internationalt miljø. Du får naturligvis en grundig oplæring i både produkter og procedurer, og du bliver en vigtig, styrende del af processen for at sikre øget omsætning.

Nysgerrig?
Så hører vi meget gerne fra dig!

Selectors er ansvarlige for rekrutteringsprocessen, og den videre dialog vil være med Partner, Jacob Barsballe Nielsen, som du er velkommen til at tage kontakt til på tlf.:
+45 30 31 99 35.

Ansøgningsfrist:

Snarest muligt

Søg stillingen


#J-18808-Ljbffr

Ansøg nu for
Product Sales Manager

Du bliver omdirigeret til en anden hjemmeside

flere egenskaber

Gå tilbage