Production Engineer/Technician - Machining

Danfoss gmbh - Struer
nyt tilbud (01/05/2024)

jobbeskrivelse

Vælg, hvor ofte (i dage) der modtages en besked:
Opret jobagent

Er du uddannet Produktionsingeniør, Maskinmester eller Produktionsteknolog og har erfaring med fremstillingsteknologi, procesoptimering, udvikling og teknisk dokumentation inden for bearbejdningsprocesser?
Danfoss Power Solutions søger en Production Technician til bearbejdningsområdet, Tandsæt, som kan drive forbedringer både alene og som en del af et produktionsteam. Du bliver en del af forretningsområdet Work Function, som er førende i produktion af hydraulikmotorer og styreenheder.
Bliv en del af et team, hvor der med højt til loftet er fokus på et godt arbejdsmiljø. Hvor du energisk og proaktivt, byder ind med et motiverende mindset. Dine nærmeste kollegaer er passionerede omkring egne opgaver og processer, og er gode til at samarbejde og dele viden med hinanden, som sikrer fundamentet for bearbejdningsafdelingen.
”At investere tid og ressourcer på det sociale fundament og dermed skabe ”Well Being at work”, fører til kompetente tilfredse medarbejdere og virksomheden står stærkere i forhold til fremtiden - Sammen kan vi skabe gode resultater!” siger Tina Munk Düwel, Senior Manager.

Som vores nye Production Technician til bearbejdningsområdet er du specialisten indenfor dit område med opgaver som udarbejdelse af forslag til optimering af processerne hvor stabilitet og masseproduktion er nøglen til succes.
Du og dine kollegaer er med til at drive og forbedre Sikkerhed, Kvalitet, Levering og Produktivitet, i daglig tale kaldet SQDC, hvor du sikrer kvalitet og en stabil produktion igennem process-dokumentation og kvalitetsværktøjer som, Processflow, P-FMEA, Control-Plan, APIS, SOP, mv.
Dine arbejdsopgaver vil være:

  • Optimering af bearbejdningsprocesser og udstyr.
  • Etablere produktion af nye varianter med fuld dokumentation af processen.
  • Automatisering af nuværende processer og produktionsflow.
  • Optimering af taktider og omstillingsprocesser.
  • Nedbringe stoptider og reducere procesomkostninger der skyldes fejl og dårlig kvalitet
  • Udarbejdelse af teknisk dokumentation i henhold til kvalitetsstandarder, bl.A. IATF 16949 ifm. Ændringer
  • Prototypefremstilling
  • Deltagelse ved løbende kaizen processer.
  • Løbende opdatering af roadmaps og implementeringsplaner.

Baggrund og evner

Som Produktionsingeniør, Maskinmester eller Produktionsteknolog og med praktisk erfaring, gerne fra en håndværkeruddannelse som fx. værktøjsmager, industritekniker, CNC-programør eller lignende, har du en teknisk interesse, en nysgerrighed og forståelse for fremstillingsteknologi.
Som personen er det vigtigt for dig at kunne gøre en forskel, og sammen med dine kollegaer skabe en god kultur, hvor højt engagement skaber gode forretningsmæssige resultater.
Med din positiv og imødekommende attitude, møder andre mennesker i øjenhøjde, og er altid klar til at tage ansvar, yde høj service og klar til at reagere, når der opstår et problem i produktionen. Du har et sikkerheds- og kvalitetsmindset og arbejder datadrevet, systematisk samt resultatorienteret.
Sidst men ikke mindst behersker du engelsk og dansk i både skrift og tale.
For yderligere information om stillingen, er du velkommen til at kontakte Senior Manager Tina Munk Düwel på + 45 2343 3510. Ønsker du yderligere oplysninger om vores rekrutteringsproces, er du velkommen til at kontakte Recruiter, Karin K P Jensen, +45 7488 3058. #LI-KJ1 #LI-Onsite
Vi opfordrer dig til at ansøge snarest muligt, da vi ikke har en ansøgningsfrist men løbende gennemser ansøgninger. Stillingsopslaget tages ned, når vi har fundet den rette kandidat.

Medarbejderfordele

Vi er glade for at kunne tilbyde dig følgende fordele som en del af din ansættelse:

  • Fleksible arbejdstider
  • Mulighed for hjemmearbejde
  • Helbreds- og sundhedsforsikring
  • Kommunikationspakke
  • Mulighed for at deltage i medarbejderressourcegrupper
  • Et topmoderne virtuelt arbejdsmiljø
  • Program til anbefaling af medarbejdere

Denne liste lover eller garanterer ikke nogen specifikke fordele eller politikker. Fordelene kan afhænge af lande- eller kontraktspecifikke omstændigheder og kan ændres uden varsel.

Danfoss udvikler teknologier, der gør det muligt for verden, at bruge ressourcer på smartere måder - drevet af fremtidens bæredygtige transformation. Der er aldrig startet en transformation uden en gruppe passionerede, dedikerede og målrettede mennesker. Vi mener, at innovation og gode resultater er drevet af den rigtige blanding af mennesker med forskellig baggrund, personligheder, færdigheder og perspektiver, der afspejler den verden, hvor vi driver forretning. For at sikre, at sammensætningen af mennesker fungerer, stræber vi efter, at skabe et inkluderende miljø, hvor mennesker med alle baggrunde behandles lige, respekteres og værdsættes for dem, de er. Det er en stærk prioritering inden for Danfoss, at forbedre vores medarbejders sundhed, arbejdsmiljø og sikkerhed.

Efter vores grundlæggers tankesæt “handling taler højere end ord”, satte vi os ambitiøse mål, for at beskytte miljøet, ved at gå i gang med en plan om at blive CO2-neutral senest i 2030.

Danfoss udvikler teknologier, der gør det muligt for morgendagens verden at være bedre, smartere og mere effektiv. I voksende byer sikrer vi levering af frisk mad og optimal komfort i hjem og på kontorer, samtidig med at vi imødekommer behovet for energieffektiv infrastruktur, tilsluttede systemer og integration af vedvarende energi.

Vores løsninger bruges for eksempel til køling, aircondition, opvarmning, styring af elektriske motorer og mobilt udstyr. Vores innovative teknik kan spores tilbage til 1933, og i dag er Danfoss en global leder med 42.000 ansatte og salg i mere end 100 lande. Vi er privatejet af grundlæggerens familie.


#J-18808-Ljbffr

Ansøg nu for
Production Engineer/Technician - Machining

Du bliver omdirigeret til en anden hjemmeside

flere egenskaber

Gå tilbage