Program Director Med Potentiale Til Mere – Stillingen Er Besat

Keyselector aps - Randers
nyt tilbud (01/05/2024)

jobbeskrivelse

Vi søger en Program Director til mindre iværksættervirksomhed i Østjylland.

Har du det, der skal til?
Vi leder efter en person der kan udvikle sig til at fungere som selvstændig Program Director for herefter at indtage rollen som adm. direktør for selskabet i forbindelse med et planlagt generationsskifte.

Selskabet, der geografisk er placeret centralt i Østjylland, er en videnstung, teknisk orienteret vækstvirksomhed, der servicerer førende danske og udenlandske kunder med avancerede (ofte it-) løsninger – løsninger, der medvirker til at forbedre kundernes interne produktionseffektivitet.

Jobbet
Vi forestiller os en individuelt tilpasset on-boarding, der sikrer at du får tilført den viden og de kompetencer, der gør at du kan fungere selvstændigt i et internationalt forretningsmiljø hvor netværk er afgørende for succes.
Efter introduktionen skal du selvstændigt kunne etablere og gennemføre langvarige og ganske tunge projektforløb med stor økonomisk eksponering.

I forbindelse med overtagelse af CEO-rollen forudsættes det at du fortsat varetager det overordnede ansvar for virksomhedens primære forretningsområde (Programs), som ligger hos CEO.

Opgaverne som Program Director omfatter især:

  • Skabelse af forudsætning for at kunne deltage i tenders via etablerede og opbyggede netværk.
  • Udarbejdelse af projektdokumentation og identifikation af stakeholders.
  • Kontraktforhandlinger med store internationale virksomheder og myndigheder.
  • Sikre en korrekt projektcontrolling i samarbejde med projektleder og økonomifunktionen.
  • Varetagelse af stakeholder-management.
  • Deltagelse på messer og konferencer internationalt.
  • Virksomhedsbesøg i Danmark og udlandet.
  • Og sikkert en række ad hoc-opgaver.

Stillingen refererer til den adm. direktør.

Der er tale om en international stilling med megen rejseaktivitet – op til 100 dage årligt.

Kvalifikationer
Du har sikkert en uddannelse indenfor samfundsforhold, teknologi, afsætning eller ledelse.
Relevante uddannelser kunne være statskundskab, cand.Merc., MBA, en ingeniøruddannelse eller en officersuddannelse fra forsvaret (VUT I).
Du har ideelt en flerårig erfaring fra både den offentlige sektor og det private erhvervsliv.
Der kan være flere jobmæssige indgange til stillingen:
business developer, KAM, salgsleder, indkøber, projektleder/-chef, projektingeniør, lobbyist el.Lign.
Der er tale om en kommerciel stilling hvor du ubesværet skal kunne sætte sig ind i forskellige teknologier/industrier.
Det er vigtigt at du har fornuftig international erfaring og er forhandlingsvant på højt niveau.
Det vil være en fordel hvis du er fortrolig med projektstyring/projektcontrolling og stakeholder- management med mange og store aktører.
Det vil ligeledes være en fordel hvis du har kendskab til eller erfaring med den offentlige sagsbehandling i forbindelse med større kontraktindgåelser.
Du er avanceret bruger af MS-Officepakken med fokus på Excel og tilsvarende på gængse ERP-systemer.
Du behersker dansk på modersmålsniveau og engelsk og gerne tysk på forhandlingsniveau i skrift og tale.

Vi har tillid til at du ved hvad der kræves af personlige egenskaber for at få succes i rollen.

Virksomheden tilbyder.

Du får et afvekslende, meningsfuldt og krævende internationalt job i en spændende og unik virksomhed med betydelige jobmæssige udfordringer og tværorganisatorisk samarbejde.
Der er højt til loftet og betydelige frihedsgrader i jobbet baseret på gensidig tillid.

Ansøgning

Vi tilstræber at besætte stillingen så hurtigt som muligt. Der er derfor ingen ansøgningsfrist og vi tager løbende kandidater ind til samtale.
Stillingen vil derfor være opslået indtil vi har fundet den rigtige kandidat.

Har du behov for at høre mere om firma og job, er du velkommen til at kontakte partner Carsten Spanget, Keyselector, på +45 20997133.
Du er også velkommen til at rekvirere en uddybende beskrivelse af virksomhed og job på [email protected]
Alle henvendelser behandles naturligvis fortroligt og dine data tilgår først virksomheden efter direkte aftale – ligesom vi overholder kravene til fortrolig opbevaring og anvendelse af dine data.

Du kan søge stillingen ved at trykke på knappen ”Søg Stilling” og via den uploade din korte motiverede ansøgning og dit CV.
Vi glæder os til at høre fra dig.

Keyselector®, der drives af erfarne erhvervsledere, bistår virksomheder og organisationer med professionel rekruttering af bestyrelsesmedlemmer, direktører, ledere og specialister overalt i Danmark.

Vores tilgang til rekruttering er forretningsorienteret.

Vi skaber effektive resultater gennem kvalitet og hurtighed i opgaveløsningen.

Keyselector®
Engelsholmvej 26
8940 Randers SV

Copyright 2017 Keyselector® | All Rights Reserved | Designet af Imeno.Dk


#J-18808-Ljbffr

Ansøg nu for
Program Director Med Potentiale Til Mere – Stillingen Er Besat

Du bliver omdirigeret til en anden hjemmeside

flere egenskaber

Gå tilbage