Regnskabsansvarlig

Asgaard recruitment aps - Nykøbing Mors
nyt tilbud (29/04/2024)

jobbeskrivelse

Vil du være en nøglespiller i en veletableret vognmandsforretning og bidrage til en solid og veldrevet økonomi? Har du lyst til at være en del af en jordnær virksomhed med et godt kollegaskab? Så er du måske den rette kandidat til stillingen som regnskabsansvarlig hos Fredsø på Mors.

På vegne af Fredsø søger vi en regnskabsansvarlig til økonomiteamet, der kan sikre nøjagtig økonomistyring og bidrage til virksomhedens fortsatte vækst. Fredsø er en familieejet virksomhed, som tilbyder en bred vifte af transportydelser og har opbygget et solidt ry for pålidelighed og kvalitet. Det er en veletableret virksomhed bestående af otte selskaber, herunder også NordVest Sortering som arbejder med genbrug af affald, og som indeholder et stort udviklingpotentiale. Direktør Benny Nielsen er tredje generation, ligesom hans to sønner Frederik og Emil også er stærkt engageret i virksomheden.

Som regnskabsansvarlig ved Fredsø bliver det din opgave at sikre det økonomiske overblik, sparre med ledelsen og bidrage til beslutningstagning. Du får personaleansvar for fire medarbejdere, der bl.A. sidder med bogføring, lønkørsel, kørselsrapporter og fakturering. Ud over at sidde med det store forkromede overblik, søger vi samtidig en person, som er praktisk anlagt, og som også selv har lyst til i et vist omfang at bidrage til løsningen af driftsopgaver, såsom at kontere fakturaer og bogføring.

Dine primære ansvarsområder vil omfatte:

  • Månedsafslutning, udarbejdelse af regnskaber og koncernrapportering for virksomhedens otte selskaber
  • Overblik over anlægsaktiver og debitorer
  • Momsafstemning og indberetning
  • Bogføring og regnskabsbehandling
  • Samarbejde tæt med revisorer og øvrige interessenter

Om dig

Vi forventer, at du som kandidat til stillingen som regnskabsansvarlig har en relevant uddannelse inden for regnskab eller økonomi, og derudover ser vi gerne, at du har erfaring med faget, enten fra en tilsvarende rolle som regnskabsansvarlig, controller eller revisor. Kendskab til transport- og logistikbranchen er naturligvis et plus, men ikke et krav.

Som person er du åben og imødekommende. Der er masser af dynamik på kontoret med højt humør og en uformel tone, og vi ser naturligvis gerne, at du kan bidrage positivt til dette miljø. Du er praktisk anlagt, nede på jorden og går gerne forrest. Du har en struktureret tilgang til dit arbejde og er omhyggelig og pålidelig i dine opgaver. Du trives i en travl hverdag, hvor opgaverne kan variere, og hvor der forventes, at du kan håndtere flere bolde i luften samtidigt.

Fredsø tilbyder:

  • En spændende stilling i en veletableret virksomhed
  • Mulighed for faglig og personlig udvikling

Ansøg

Er du interesseret i stillingen? Så søg stillingen via linket nedenfor og upload dit motiverede CV. Vi gennemfører samtaler med potentielle kandidater løbende og virksomheden ansætter, så snart den rigtige kandidat til stillingen er fundet.

Fredsø er en familieejet virksomhed med en lang historik, der strækker sig helt tilbage til 1936, hvor virksomheden blev stiftet. Dengang udelukkende som transport virksomhed, der primært kørte med kreaturer, grise og foderstoffer, men Fredsø har siden udviklet sig til en stor virksomhed med 70 biler i vognparken og over 1000 containere og laver nu både entreprenørarbejde, industrirenovation, eksportkørsel og meget mere. Virksomheden består af otte selskaber, herunder også NVS, og drives af Benny Nielsen, som er tredje generation i virksomheden, mens Bennys to sønner allerede nu er engageret i virksomheden.


#J-18808-Ljbffr

Ansøg nu for
Regnskabsansvarlig

Du bliver omdirigeret til en anden hjemmeside

flere egenskaber

Gå tilbage