Reservedels- Og Indkøbschef

Hr-on - Hammel
nyt tilbud (16/05/2024)

jobbeskrivelse

Lagerstyring og indkøb til landbrugsmaskinhandel Ledelse af fire lokationer

Med reference til direktøren og i tæt samarbejde med serviceorganisationen og salg får du det samlede ansvar for lager og reservedele på tværs af fire lokationer. Med fokus på høj kundetilfredshed sikrer du en professionel rådgivning af og en god service til kunderne. Du indgår herudover tætte relationer til salgsafdeling, brugtcenter og værksteder, så du derigennem opretholder en driftssikker intern support. Stillingen indeholder det samlede ansvar for koncernindkøb af reservedele, værktøj, brændstof, forbrugsartikler og affald.

Til hverdag er det din opgave at bevare det store overblik og tage beslutninger i forhold til den daglige drift. Dit ansvar omfatter bl.A.:

  • Daglig ledelse af reservedelspersonalet på fire destinationer
  • Budgetansvar, nøgletalsstyring, omsætningshastighed
  • Lagerstyring;
    Processer for varemodtagelse, varepluk, kvalitetskontrol, beholdningskapacitet, lokationsstruktur, tilgængelighed, prissætning og kuranshåndtering
  • Opretholdelse af værdiskabende samarbejder med leverandører;
    kontrakt- og leverandørstyring, indkøbsoptimering, leverandørudvælgelse, leverandøranalyse og evaluering;
    betingelser, priser, leverancer, kvalitet
  • Udvikling af webshop, sortimentsstrategi, disponering og administration.

Logistikhaj med lederevner og strategisk overblik

Du har bred erfaring med ledelse, indkøb og lagerstyring og meget gerne fra reservedelslager eller lignende. Du er kommerciel af natur og besidder god teknisk forståelse. Du trives i en rolle, hvor du veksler mellem det strategiske, den løbende nøgletalsstyring og konkrete operationelle ledelsesopgaver. Du har overblik – også når der er travlt. Som leder er du handlingsorienteret, motiverende og tydelig. Din engagerende lederstil, din evne til at skabe struktur og sætte krav og ikke mindst dit positive væsen gør dig afhold og respekteret af både medarbejdere, kolleger og ledelse. Du taler og skriver engelsk på forhandlingsniveau og også meget gerne tysk. Du er hjemmevant med nøgletalsstyring i ERP. WekoAgro anvender brancheløsningen DSM-Navision.

Du tilbydes

En central ledelsesposition i en vækstvirksomhed, hvor dit bidrag kan få stor betydning for virksomhedens samlede forretningsudvikling. Du indgår i lederteamet og du får dit eget budget.

Send din ansøgning hurtigst muligt via linket ”Søg stillingen”

WekoAgro Machinery beskæftiger samlet ca. 70 medarbejdere fra afdelinger i Hammel, Bording, Hoven og Føvling. I afdelingen i Bording har man specialiseret sig indenfor kartoffelhåndteringsudstyr, hvor man importerer anerkendte brands som Standen, AVR, Bijlsma, VSS og DOWNS, mens man i Hammel er eksklusiv forhandler af det tyske kvalitetsbrand HORSCH, Annaburger og Agrodan. I Hoven og Føvling er der fokus på markvandingsudstyr.


#J-18808-Ljbffr

Ansøg nu for
Reservedels- Og Indkøbschef

Du bliver omdirigeret til en anden hjemmeside

flere egenskaber

Gå tilbage