Restaurantchef Til Gram Slot

Gram slot - Gram
nyt tilbud (14/05/2024)

jobbeskrivelse

Vær med til at fortsætte succesen på Gram Slot


Gram Slot er en mellemstor virksomhed med store ambitioner. Vi stræber hele tiden efter at gøre det bedre i morgen, end vi gjorde det i går. Her bliver du en del af et fællesskab bestående af ildsjæle, der brænder for at gøre en forskel for vores besøgende, for miljøet og for hinanden hver eneste dag.


Vores nye restaurantchef er uddannet tjener med interesse for ledelse


Vores hotel, restaurant og eventafdeling vokser, og derfor opslår vi nu en nyoprettet stilling som restaurantchef. Dine arbejdsopgaver spænder vidt og indebærer blandt andet:



  • At du indgår i det daglige tjenerarbejde på gulvet, og samtidig optræder som en synlig leder. Du forventes at bidrage positivt til medarbejdernes trivsel og udvikling, så Gram Slot forbliver en attraktiv arbejdsplads.
  • At du bidrager aktivt til at præsentere Gram Slots økologiske, egenproducerede råvarer for vores gæster som et led i gæstens helheds- og kvalitetsoplevelse.
  • At du sikrer et højt serviceniveau for vores gæster i restaurationen i dagligdagen samt under vores mange events (messer, koncerter, bryllupper/fester mv).
  • At du (som et led i det høje serviceniveau) oplærer medarbejdere i arbejdsprocedurer og strukturer (både det faste personale samt vores unge timelønnede medarbejdere).
  • At du indgår i- og bidrager aktivt til at skabe et samlet lederteam i restauranten. Du kommer til at arbejde tæt sammen med både vores køkkenchef og hotelchefen (sidstnævnte vil være din daglige leder)
  • At du laver vagtplaner med hensyntagen til, at lønudgifter matcher dagens aktivitetsniveau
  • At du er indstillet på skiftende arbejdstider, herunder aftener og weekender


Om dig


Du er uddannet tjener, og har efterfølgende +3 års erfaring i branchen. Du har lyst til at være leder, og du motiveres af at skabe et højt serviceniveau, god struktur og gode resultater igennem både egen indsats på gulvet og via dine medarbejdere i restauranten. Ledelseserfaring ser vi gerne du har 2-3 år.


Vi arrangerer mange forskelligartede arrangementer, herunder store koncerter, bryllupper og konferencer. Du ser muligheder frem for begrænsninger i både planlægningsfasen og under selve arrangementet, og du byder derfor ind og ’tager fra’ i alle arrangementets aspekter og faser, hvor det er påkrævet.


Kort sagt er du både



  • løsnings- og serviceorienteret
  • ærlig, loyal og hjælpsom
  • ikke bange for faglige udfordringer


Kontakt og ansøgning


Stillingen ønskes besat hurtigst muligt. Spørgsmål kan stilles til Hotelchef Alex Jensen via mail på [email protected] eller tlf. 52 38 07 34.


#J-18808-Ljbffr

Ansøg nu for
Restaurantchef Til Gram Slot

Du bliver omdirigeret til en anden hjemmeside

flere egenskaber

Gå tilbage