Salgs- Og Marketingansvarlig

Hoyer rekruttering - Aalborg
nyt tilbud (28/04/2024)

jobbeskrivelse

Til en spændende og nyoprettet stilling i GRAIN Wood A/S søges en Salgs- og marketingansvarlig, der med ansvaret for den udadvendte og opsøgende salgsindsats kan positionere virksomheden på det industrielle marked for virksomhedens produkter.

Grain Wood A/S er en mindre og meget spændende teknisk og udviklingsorienteret virksomhed, der med 8 ansatte opererer indenfor forretningsområderne, Transportudstyr, Pillepresningsudstyr, Tørringsanlæg samt Service- og vedligeholdelse til kunder indenfor korn- og foderstof, træ- og møbel industrien samt varmeværker. Grain Wood står for udvikling og salg mens samling og produktion af produkterne typisk foregår i samarbejde med underleverandører. Der er netop afsluttet en strategisk proces hvor der er identificeret en betydelig vækst i de kommende år, gennem blandt andet et ændret fokus i salgsindsatsen. Eksportandelen udgør i dag ca. 25% af omsætningen. Kulturen er uformel. Man kommunikerer i øjenhøjde – direkte, ærligt og åbent uden de store afstande mellem ledelsen og de ansatte. Beslutningsstrukturen er flad og beslutningerne tages hurtigt. Fagligheden er i højsæde og der er tale om en attraktiv arbejdsplads med en høj grad af stabilitet på medarbejdersiden.

Virksomheden er særdeles velkonsolideret og lokaliseret på den dejlige og naturskønne Limfjordsø Mors.

Du kan læse mere om virksomheden her:
www.Grainwood.Dk

Stillingen

Med reference til den administrerende direktør, og som en del af ledergruppen, bliver opgaverne bla.

  • Systematisering og prioritering af kunder og markeder
  • Aktiv bearbejdning af markedet gennem opsøgende salg ifht både eksisterende som nye kunder, i målgruppen indenfor møbel- og træ industrien, og andre prioriterede målgrupper
  • Udarbejdelse af tilbud og løbende opfølgning
  • Udarbejdelse af marketing- og salgsmateriale
  • Tæt samarbejde med kunderne og egne projektledere
  • Udvikling og optimering af salgsprocesserne.
  • Skabe tætte og langvarige relationer til markedet og sikre at Grain Wood altid er førstevalg hos kunderne

En stor del af indsatsen kommer til at foregå på kunders banehalvdel, og det forventes at den kommende salgs og marketing ansvarlige, trives i det udadvendte og opsøgende løsningssalg. Der må forventes 20-30 rejsedage om året.

Din formelle uddannelse er ikke afgørende, men teknisk indsigt og forståelse prioriteres højt. Det er afgørende at du tidligere har arbejdet i en lignende stilling, med teknisk industrielt salg og at du har en både teknisk som kommerciel baggrund med erfaring fra det opsøgende relationssalg af industrielle løsninger. Evt kendskab til træ- og møbel industrien er en fordel.

Du er meget struktureret, kvalitetsbevidst og målrettet. En dygtig kommunikator der tænker i udfordringer frem for begrænsninger og er selvstændigt tænkende, energisk og med et stort drive. Trives med nye tiltag og forandringer og er selvkørende i det udadvendte og opsøgende arbejde. Det er vigtigt at du har et naturligt salgs gen, og anerkender betydningen af de netværksprægede og relationsskabende aktiviteter og indsatser. Brænder for at skabe resultater og evner at lukke en handel. Evner at opbygge og ikke mindst vedligeholde professionelle relationer og elsker tilfredse kunder

Kompensation og Udviklingsmuligheder

Virksomheden tilbyder en nøgleposition i en ambitiøs og vækstorienteret virksomhed der giver stort råderum og handlefrihed og storemuligheder for både personlig og faglig udvikling.Organisationen er kendetegnet ved et åbent, direkte og uformeltmiljø og ansættelsesvilkårene forhandles individuelt på etattraktivt niveau.

Ansøgning

Vi arbejder på, at besætte stillingen hurtigst muligt og vil løbende vurdere de indkomne ansøgninger, men vi vil dog på grund af sommerferie i juli, først gennemføre samtaler i august måned.

Du kan søge stillingen ved at klikke på ” søg stilling” på denne side.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Besøg os på:


#J-18808-Ljbffr

Ansøg nu for
Salgs- Og Marketingansvarlig

Du bliver omdirigeret til en anden hjemmeside

flere egenskaber

Gå tilbage