Salgschef

Hoyer rekruttering - Aalborg
nyt tilbud (05/05/2024)

jobbeskrivelse

Danish Crane Building A/S (DCB) er en veletableret og anerkendt producent af kranløsninger. Til en meget spændende stilling søges en salgschef der med ansvaret for den udadvendte og opsøgende salgsindsats kan positionere og udvikle virksomhedens salg på det industrielle marked for dens produkter.

DCB er etableret i 1983 og arbejder på et stærkt fundament af mere end 30 års erfaring med kraner og løftegrej og et solidt ejerskab. Virksomheden er i dag førende på markedet og er den eneste danske kranfabrik, der har kompetence og kapacitet til alle faser i udvikling, projektering, produktion og montage af industrielle kraner. DCB leverer løsninger til både mindre som store kunder med behov for kranløsninger, der indgår i produktion og/eller processer, og dækker over både delvis manuelle som fuldautomatiske systemintegrerede løsninger.

Du kan læse mere om DCB her:
www.Dcb.Dk

Stillingen

Stillingen er med reference til – og i nær kontakt med – DCB’s direktion og med stor opbakning fra bestyrelse. Du bliver medlem af ledergruppen.

I et tæt samarbejde med dygtige salgsmedarbejdere skal du sikre, at DCB altid er i tæt indgreb med nøglekunderne samt kortlægge markedet for nye kunder i Europa og løbende bearbejde disse gennem en vedholdende, koordineret og struktureret salgsindsats. Målet er at sikre kontinuerlig ordreopnåelse gennem salg til alle potentielle kunder. Desuden skal du på kort sigt deltage i færdiggørelse af salgsstrategi samt sikre opfyldelse heraf. Indadtil bliver du sparringspartner med projektlederne og bliver en central del af den løbende opfølgning på kundeprojekter.

Det er afgørende for din og DCB’s succes, at du evner at sikre den fornødne tekniske support til kunderne, og at dette udmønter sig i kontrakter, der ligger indenfor de kommercielle rammer, som er udstukket.

Du har en sikkert en kommerciel baggrund, som gerne må være bakket op af en teknisk uddannelse og teknisk interesse, og du har erfaring med projektsalg af tekniske produkter og løsninger til det industrielle marked og herunder kontraktforhandlinger, juridiske forhold o.Lign.

Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende, men det er vigtigt at du tidligere har arbejdet med teknisk salg og ledelse af en teknisk salgsfunktion fokuseret på det industrielle marked.

Du arbejder selvstændigt, struktureret og målrettet, men evner at kommunikere på alle niveauer. Du skaber resultater, samtidig med at du trives i en virksomhed, hvor alle hjælper alle, og hvor man tør stille krav til sig selv og sine kollegaer. Medarbejdernes trivsel vægtes meget højt.

Det er vigtigt, at du har et naturligt salgsgen parret med stor tålmodighed i forhold til lange beslutningsprocesser med teknisk afklaring, tilladelser osv.

Virksomheden tilbyder

DCB tilbyder en nøgleposition i en stabil, men vækstorienteret virksomhed, hvor der gives stort råderum og handlefrihed og storemuligheder for både personlig og faglig udvikling.

Organisationen er kendetegnet ved et åbent, direkte og uformeltmiljø med vægt på ordentlighed, resultater og godt humør. Ansættelsesvilkårene forhandles individuelt ud fra en attraktiv gage pakke.

Ansøgning

Vi arbejder på at besætte stillingen hurtigst muligt og vil løbende vurdere de indkomne ansøgninger. Du kan søge stillingen ved at klikke på ” søg stilling” på denne side.


#J-18808-Ljbffr

Ansøg nu for
Salgschef

Du bliver omdirigeret til en anden hjemmeside

flere egenskaber

Gå tilbage