Senior Controller - Danica Accounting

Danske bank - Copenhagen
nyt tilbud (16/05/2024)

jobbeskrivelse

Vi søger en Senior Controller til regnskabsafdelingen i Danica Pension – gerne med kendskab til forsikringsselskaber
Regnskabsafdelingen er en del af CFO-området i Danica Pension. Vi er i dag 9 kollegaer i afdelingen, som blandt andet er ansvarlig for regnskab, rapportering og finansiel controlling i Danica Pension. Vi samarbejder tæt med de øvrige afdelinger i CFO-området og har meget dialog med de øvrige områder i Danica samt med relevante samarbejdspartnere i Danske Bank.

Du bliver en vigtig del af regnskabsafdelingen og får en aktiv rolle i udarbejdelse af regnskab og rapportering.

Dine opgaver vil blandt andet være:

  • Udarbejdelse af månedsregnskaber og rapportering samt års- og halvårsregnskaber
  • Konsolidering og koncernregnskaber
  • Faglig sparring omkring relevant regnskabslovgivning herunder IFRS-regnskabsstandarderne
  • Bistå i forbindelse med intern og ekstern revision
  • Bistå i forbindelse med implementering og rapportering i henhold til CSRD-direktivet
  • Optimering og automatisering af processer og rapportering, herunder ifm. det igangværende skifte af regnskabssystem

Du bliver en del af et stærkt team med engagerede og dygtige kollegaer, som foruden et højt fagligt niveau også vægter et godt kollegialt og socialt arbejdsmiljø. Vi har fokus på personlig udvikling og tilbyder rig mulighed for indflydelse på arbejdsopgaver, og der er mulighed for hjemmearbejdsdage.

Vores domicil vil fra juni 2024 være i København lige ved Hovedbanegården.

Hvad søger vi?
Du har minimum 8-10 års erfaring fra en lignende stilling i en større virksomhed eller fra et revisionsselskab.

Du har en højt faglig niveau og en uddannelsesmæssig baggrund som cand.Merc.Aud, HD(R) eller lignende.

Som person er du struktureret, detaljeorienteret og leverer arbejde i høj kvalitet. Du tager ansvar og kan lide at være en del af et dynamisk miljø, som til tider kræver en ekstra indsats fra dig.

Du har stærke it-kundskaber og kendskab samt praktisk erfaring med økonomisystemer og rapporteringsværktøjer.

Du taler og skriver dansk og engelsk.

Ansøgning
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Head of Danica Accounting Christian Aaquist, e-mail:
[email protected].

Samtaler afholdes løbende, så send din ansøgning snarest. Vi glæder os til at høre fra dig.

Adresse:

Parallelvej 17
2800 Kgs. Lyngby


#J-18808-Ljbffr

Ansøg nu for
Senior Controller - Danica Accounting

Du bliver omdirigeret til en anden hjemmeside

flere egenskaber

Gå tilbage