Senior Financial Controller

Unit it - Middelfart
nyt tilbud (01/05/2024)

jobbeskrivelse

Er du en erfaren økonom, der brænder for at sikre effektive finansielle processer og bidrage strategisk til virksomhedens vækst? Vil du være en nøglerolle i at optimere regnskabsafdelingens performance og samtidig udforske nye muligheder inden for controlling og økonomistyring? Så er denne stilling som Senior Financial Controller hos Unit IT det næste skridt i din karriere.

Engageret Senior Financial Controller til dynamisk vækstvirksomhed
Med base på vores kontor i Middelfart eller Ballerup, bliver du en central del af en virksomhed i hastig vækst. Her vil du ikke kun være med til at præge din egen rolle, men også have bred kontaktflade inden for finans, og du vil være med til at sætte retningen for regnskabsfunktionen.

Som Senior Financial Controller kommer du til, i tæt samarbejde med de øvrige medarbejdere i Finance, at lede opgaver som månedslukaktiviteter og årsafslutninger samt analyse- og hands-on opgaver. Du vil derudover blive involveret i at optimere på vores processer i Finance, så vi kan supportere forretningen på bedste vis.

Med reference til Unit IT’s CFO, vil dine ansvarsområder omfatte:

  • Ledelse og assistance ved den månedlige regnskabsaflæggelse i overensstemmelse med koncernprincipperne
  • Deltagelse i udarbejdelsen af den månedlige ledelsesrapportering med fokus på balance og pengestrømme
  • Udarbejde balance- og pengestrømsbudgetter for koncernen
  • Proaktiv forberedelse af materiale til revisionen
  • Deltagelse i ESG-initiativer
  • Overvågning og styring af lønsum og momsprocesser
  • Effektiv håndtering af ad hoc-opgaver og komplekse administrative opgaver

Er du nysgerrig og samtidig stærk indenfor finans, er det netop dig vi mangler
Vi leder efter dig, der er skarp indenfor analysearbejde og rapportering, og som samtidig har sans for procesoptimering og kan spotte løsninger og forbedringer undervejs i dit arbejde. Vi vægter det personlige match meget højt og derfor kan du også komme med flere forskellige baggrunde og stadig blive en succes i denne rolle. Derudover motiveres du af at arbejde med en bred vifte af opgaver, der både kommer til at udfordre dig personligt og fagligt. Vi forventer, at du har en relevant finansiel uddannelse samt minimum fem års erfaring fra arbejdsmarkedet og lægger desuden vægt på, at du:

  • Er udpræget proaktiv og selv har øje for processer og frister
  • Er en holdspiller med gode relationelle kompetencer og kan samarbejde bredt
  • Er flydende i dansk og engelsk både mundtligt og skriftligt, og kan formidle informationer klart og præcist
  • Er erfaren bruger af Excel

Vil du vide mere?
Har vi vakt din interesse, er du velkommen til at sende din ansøgning via formularen. Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte CFO, Jens Holm Binger, på telefon +45 6065 6525. Bemærk at indkomne ansøgninger behandles løbende. Så send din ansøgning og CV hurtigst muligt.

Om Unit IT
Unit IT har i dag seks lokationer med hovedkontor i Middelfart. Unit IT leverer en bred vifte af avancerede ydelser inden for infrastruktur og private og public cloud-løsninger samt specialistviden inden for områderne Cloud, Business Intelligence, Data Platform og Cyber Security. Virksomhedens robuste familieejerskab sikrer vished, kontinuitet og stabilitet, mens tæt samarbejde med internationale søsterselskaber fastholder Unit IT i industriens front.

Unit IT er en del af den danske, familieejede koncern United Shipping &
Trading Company (USTC).USTCs portefølje indeholder bl.A. aktiviteter inden for olie &
energi, shipping, dør-til-dør-logistik, risk management, bilaktiviteter, IT, bæredygtig energi, miljø &
genbrug – og er repræsenteret i 40 lande med flere end 4.300 ansatte.

Afdeling:

Strandvejen 7, Middelfart

Lokation:
Middelfart eller Ballerup


#J-18808-Ljbffr

Ansøg nu for
Senior Financial Controller

Du bliver omdirigeret til en anden hjemmeside

flere egenskaber

Gå tilbage