Servicetekniker

Expuri - Odense
nyt tilbud (19/05/2024)

jobbeskrivelse

Servicetekniker til sommeren 2024 søges til en lille, højt specialiseret virksomhed indenfor optimering af savværker og høvlerier


Virksomheden

Luja Sawtech A/S er en uafhængig rådgivnings – og servicevirksomhed med mere end 20 års erfaring med optimering, vedligeholdelse, renovering og ombygning af båndsave og kunderne er nogle af branchens største og mest højteknologiske virksomheder.


Virksomheden er med til at sikre maksimalt udbytte af træet på savværket og bidrager således til en mere bæredygtig produktion af blandt andet byggematerialer og andre træprodukter.


Luja Sawtech har en unik position i markedet og meget loyale kunder, fordi de leverer direkte målbare og produktive procesoptimeringer på meget komplekse produktionsanlæg. Resultatet af en LUJA-optimeringsproces er færre og kortere driftsstop, længere driftstid på savbåndet, et finere slutprodukt, en bedre udnyttelse af råstoffet og dermed en bedre driftsøkonomi.


Luja Sawtech A/S succes skyldes dels egne patenterede værktøjer, dels en meget høj faglighed og Luja har gennem årene således oparbejdet et stærkt renommé som en pålidelig, troværdig og kompetent leverandør.


Luja Sawtech A/S producerer og markedsfører desudenLuja Bio-Oil, der er specielt udviklet til smøring af båndsave og høvle.


Eksportandelen er 98% med hovedvægt på Skandinavien og Storbritannien.


Virksomheden har base i Odense.


Se mere om virksomheden her:


https:
//www.Luja.Dk


Stillingen

I juli og august skal LUJA Sawtech lave hovedservice på 2 båndsavslinjer hvorfor vi nu søger en servicetekniker der kunne tænke sig nogle spændende serviceopgaver i hhv. Sverige og England.


Sverige:
Fra medio uge 27 og 2 – 2,5 uger frem.
England:
Fra medio uge 31 og 2 – 2,5 uger frem.


Opgaven starter ved at gennemgå linjen hos kunden, hvor der bliver fastlagt hvad der præcis skal løses samt hvilke materialer der er nødvendige til opgaven. Efterfølgende begynder processen af de mekaniske reparationer og det er serviceteknikerens primære opgave at få styr på dette.


Vi gør opmærksom på at der er mulighed for at tage en dagstur til Sverige for at se savværket i drift før sommeren hvis det ønskes, samt at der efterfølgende vil være mulighed for fastansættelse af den rette kandidat.


Kandidaten

Du har en håndværksmæssig og metalteknisk baggrund.


Du har praktisk erfaring med mekaniske serviceopgaver eller installation af maskiner. Du er god til fejlsøgning og varetage reparationer af tekniske maskiner, udskifte lejer, reservedele etc.


Du er særdeles kvalitetsbevidst og pertentlig.


Du forstår at begå dig blandt kunder og har gerne rejseerfaring, og du formår at arbejde tæt sammen med kundens medarbejdere.


Beskrivende ord på dig som person kunne være:
systematisk, ordentlig, kvalitetsbevidst, struktureret, analytisk, ansvarlig og grundig.


Øvrige kvalifikationer:



  • Erfaring med mekanisk vedligeholdelse af driftsmateriel/produktionsudstyr
  • God tegneforståelse
  • Gerne lidt kendskab til el, hydraulik og pneumatik
  • Det er et krav at kunne tale dansk og engelsk


Kontakt for yderligere oplysninger


Maja Vind
Researcher
Mail [email protected]
Tlf. 22966599


Ulrik Bo Vind-Andersen
Headhunter &
CEO
Mail [email protected]
Tlf. 31 33 82 21


#J-18808-Ljbffr

Ansøg nu for
Servicetekniker

Du bliver omdirigeret til en anden hjemmeside

flere egenskaber

Gå tilbage