Site Manager, Substations (Aalborg)

Bladt industries a/s - Aalborg
nyt tilbud (02/05/2024)

jobbeskrivelse

Gør en forskel sammen med os og bliv en del af fundamentet for den grønne omstilling
Hos Bladt Industries er vores formål at understøtte en bæredygtig fremtid, og vores vision er at være markedsleder indenfor fundamenter og transformerstationer til havvindmølleparker verden over.

Ambitionerne for offshore vind er store, og vi skal vækste for at kunne levere vores del af puslespillet, for at det hele kan gå op. Det kræver sit hold, og vi er derfor på jagt efter endnu en ny kollega, der ligesom os brænder for at gøre en forskel.

Helt konkret har vi brug for dig, som ønsker et job med fokus på ledelse og optimeringer. Derudover dig som kan sikre, at fremdriften i produktionen foregår sikkert og følger kvalitetskravene, tidsplanen og budgettet.

Hvad tilbyder vi dig?
Du får et spændende og alsidigt job i en international virksomhed i vækst med en flad struktur. Vi tilbyder fleksibilitet, en høj grad af frihed under ansvar, og du får rig mulighed for personlig og faglig udvikling som en del af et professionelt team med en uformel omgangstone.

Attraktive løn- og ansættelsesvilkår forhandles individuelt ud fra erfaring og kvalifikationer. Ydermere tilbyder vi kantineordning, pensionsordning, en aktiv personaleforening, sundhedsforsikring samt diverse øvrige personalegoder. Der vil være mulighed for hjemmearbejdsdage efter nærmere aftale.

  • Varetage ledelsen af Group Leads med fokus på performance, trivsel, udvikling og motivation
  • Sikre en sikkerhedsmæssig forsvarlig afvikling af produktionen i den rette kvalitet og inden for den fastsatte tidsramme
  • Er ansvarlig for implementering af tiltag, som sikrer en stabil, effektiv og økonomisk ansvarlig produktion, herunder også sikrer processer, opfølgning og rapportering
  • Er ansvarlig for opbygning og tilpasning af Site organisationen i samarbejde med Operations Director
  • Sikre at finplanlægning skaber fuld klarhed over aktiviteter samt sikrer opfølgning på fremdriften
  • Lede og drive relevante tavlemøder
  • Være den primære kontaktperson til vores interne projektafdeling

Du vil få reference til Operations Director, Substations.

Som en del af teamet, ser vi derudover gerne, at du:

  • Har en involverende ledelsesstil samt en åbensindet og inkluderende personlighed
  • Har flere års erfaring indenfor projektledelse, gerne fra internationale projekter
  • Evner at etablere et stærkt samarbejde i dit eget team samt med øvrige relevante aktører
  • Kan skabe overblik og struktur
  • Har erfaring med KPI målinger samt rapportering
  • Har erfaring med optimeringsprincipper samt BI-systemer og Powerapps
  • Har gode engelskkundskaber i både skrift og tale

Derudover er det en fordel men ikke et krav, hvis du har en relevant teknisk baggrund og uddannelse – gerne med kendskab til store komplekse byggeprojekter eller erfaring med ledelse/supervision af installations sites fra vind og stålbranchen.

Værdibaseret samarbejde

Vi ønsker en arbejdsplads med fokus på det hele menneske, og vi samarbejder på tværs af Bladt med udgangspunkt i et sæt værdier, der guider vores adfærd. Sikkerhed kommer altid først og udtrykkes gennem termen ”We Care”. Derudover arbejder vi ud fra et ønske om at være løsningsorienterede, pålidelige, bedre sammen og altid i udvikling.Vi tror på, at dette sammen med vores udtrykte formål om at understøtte en bæredygtig fremtid er med til at gøre Bladt til et godt sted at være.

Ansøgning

Ansøgningerne behandles løbende, og vi lukker processen, når vi har fundet den rigtige kandidat til stillingen. Vi glæder os til at høre fra dig.

Spørgsmål?

Du er velkommen til at besøge vores hjemmeside www.Bladt.Dk eller kontakte Operations Director, Andreas Wojcik på + 45 41 88 43 06 eller HR Partner, Charlotte Helleskov Willumsen på +45 40 23 33 87 for yderligere oplysninger.

Employment Type:

Funktionær/Salaried


#J-18808-Ljbffr

Ansøg nu for
Site Manager, Substations (Aalborg)

Du bliver omdirigeret til en anden hjemmeside

flere egenskaber

Gå tilbage