Sky-Watch – Senior Project Manager

Sensu a/s - Støvring
30+ dage siden (30/04/2024)

jobbeskrivelse

Tværfaglige projekter – Højteknologiske droner – International vækstvirksomhed

Vil du være en del af Danmarks førende dronevirksomhed, og kunne du tænke dig at spille en central rolle i virksomhedens udviklingsafdeling? Det får du nu muligheden for som Senior Project Manager hos Sky-Watch. Du tiltræder en ansvarsfuld stilling i en ambitiøs virksomhed, hvis kultur bærer præg af passionerede og dygtige medarbejdere, som er drevet af at skabe den bedste værdi for kunderne. Hos Sky-Watch er der ikke langt fra tanke til handling, og du får derfor en hverdag mærket af selvstændighed, frihed under ansvar og gode muligheder for at påvirke måden, hvorpå Sky-Watch driver projekter.

Du får en vigtig rolle i en spændende virksomhed i rivende udvikling, hvor du kommer til at referere til Sky-Watch’ VP Engineering. Som Senior Project Manager kommer du til at beskæftige dig med en bred vifte af projektledelsesopgaver, hvor fokus ligger på planlægning og styring af større tværfaglige projekter i henhold til Sky-Watch’ udviklingsmodel. Du vil få en helt central rolle, og dine ansvarsområder og arbejdsopgaver består bl.A. af følgende:

  • Ansvarlig for interne udviklingsprojekter på tværs af afdelingerne SW, Mekanik og Elektronik
  • Ansvarlig for planlægning af projektopgaver
  • Facilitere Gate reviews til topledelsen, herunder indkaldelse, afholdelse og beslutningsreferater
  • Tværfaglig koordinering med fag- og linjecheferne for de førnævnte tre afdelinger
  • Tværfunktionel koordinering med Produktion, Salg, Marketing og Topledelsen

For at få succes i rollen har du en relevant teknisk uddannelsesbaggrund som f.Eks. ingeniør, fysiker, datalog eller lignende. Du har minimum 3-5 års erfaring som projektleder, hvor du har fået erfaring med teknisk produktudvikling på tværs af elektronik, SW og mekanik. Derudover er det en fordel, hvis du har PMI, PRINCE2, IPMA eller anden lignende projektledercertificering, men dette er ikke et krav.

Det forventes, at du behersker dansk og engelsk i skrift og tale, ligesom du bor i hensigtsmæssig kørselsafstand til virksomhedens lokation i Støvring.

Du er karakteriseret ved din ansvarsbevidsthed, og din proaktive tilgang til dit arbejde. Du besidder gode kommunikative evner og er samarbejdsorienteret, men samtidig formår du også at arbejde selvstændigt. Du motiveres af at nå målet og er resultatorienteret, uden at du går på kompromis med kvaliteten og strukturen i dit arbejde. Dertil er du udadvendt og opsøgende, hvilket gør, at du formår at skabe følgeskab. Du besidder desuden et drive og er udviklingsorienteret, hvilket gør, at du sikrer den nødvendige fremdrift på projekterne, og at du naturligt falder ind i den ambitiøse og fagligt stolte kultur, der kendetegner Sky-Watch.

Er du den nye Senior Project Manager til Sky-Watch i Støvring? Så skynd dig at uploade din ansøgning og dit CV. Vi opfordrer alle til at ansøge uanset køn, alder, seksualitet, etnicitet og religion. For yderligere information om stillingen kan henvendelse rettes til chefkonsulent fra Sensu A/S, Christina Højsholt-Nielsen på tlf.:
61 80 90 91.

Vær opmærksom på, at vi ikke arbejder med ansøgningsfrister, da ansøgningerne behandles løbende.

Har du behov for at vide mere om stillingen forud for din ansøgning, er du mere end velkommen til at kontakte den tilknyttede konsulent på opgaven:

Her finder du et udpluk af vores nyeste stillinger

Digitalisering – Vækstvirksomhed – Stor indflydelse

Indflydelse – Gode udviklingsmuligheder – Talknuser

Debitor- og kreditorstyring – Bogholderi – Korte beslutningsveje

Serviceprojekter – Velkonsolideret virksomhed – Alsidig hverdag


#J-18808-Ljbffr

Ansøg nu for
Sky-Watch – Senior Project Manager

Du bliver omdirigeret til en anden hjemmeside

flere egenskaber

Gå tilbage