Team Lead Til Maintenance & Support Team

Topdanmark - Ballerup
nyt tilbud (01/05/2024)

jobbeskrivelse

Er du drevet af at løse problemer og skabe bedre oplevelser for både interne og eksterne kunder? Synes du samtidig det lyder interessant at være med til at forme det fremtidige drifts set-up på Topdanmarks nye kernesystem, så er dette jobbet for dig.

Nytland er Topdanmarks største program nogensinde og handler om udskiftning af vores policekernesystem på tværs af organisationen, med det overordnede formål at give vores kunder en endnu bedre og mere effektiv service i fremtiden.

Dele af leverancen er allerede i produktion, og det er her du kommer ind i billedet – idet vi søger en Team Lead til at lede Maintenance og Support teamet for Guidewire, vores nye kernesystem.

Råderum til at forme og forbedre måden vi arbejder på

Vi har derfor brug for dig, der kan vise vej og indføre ITIL principper og processer med henblik på at styre gennemstrømningen af løsninger af fejl i teamet - og forbedre teamets performance. Du vil have et stort råderum til at forme måden, vi går til opgaverne på.

Dit nye team består af forretnings- og IT folk, både interne og eksterne fordelt på flere lokationer med forskellige tidszoner – men i dagligdagen arbejdes der sammen som et team, og vi løfter i flok.

Som Team Lead skal du sikre overblik, fokus og eksekvering i forhold til fejlrettelser og løbende vedligehold. Der vil være mulighed for tæt sparring med Solution Manager og de forretningsansvarlige omkring opgaven – ligesom Arkitekter og Tech Leads vil være en del af din hverdag.

Teamets leverancer er en del af de planlagte program releases, og du vil derfor også skulle være en del af release planlægning og gennemførsel og således have indflydelse på frekvens, scope og kvalitet.

Som Team Lead får du ansvaret for følgende:

  • Designe og drive implementeringen af arbejdsprocesserne i teamet baseret på ITIL principper. Det kunne fx være via Kanban
  • Daglig team lead for et team bestående af udviklere, testere og BA’er
  • Sikre overblik over og styring af incidents og problems, for at øge teamets velocity
  • Release Management
  • Sikre gennemførelse af årshjul opgaver
  • Rapportering på fremdrift og status til de forskellige interessenter i Topdanmark

Du vil ikke have direkte ledelsesansvar som del af stillingen.

Erfaring med Kanban og evne til at skabe effektive og motiverende processer

Du har erfaring med at lede et lignende team og har stort kendskab til ITIL processerne.

Du har en veludviklet værktøjskasse til at skabe effektive og motiverende processer, og du deltager aktivt for at fjerne forhindringer og følge leverancer helt til dørs.

Du kan lide driftsopgaven, befinder dig godt i en rolle, hvor fokus er på udfordringer og løsningen af disse. Du skal trives i, at der er mange interessenter med modsatrettede interesser og skal kunne navigere i dette til teamets og Topdanmarks bedste.

Herudover er det en fordel, at du:

  • Har et godt overblik, og evner at træffe beslutninger under pres
  • Kommunikerer tydeligt og effektivt på engelsk i skrift og tale
  • Har erfaring med ledelse af teams
  • Erfaring fra Gudiewire er ikke nødvendigt, men teknisk proces forståelse vil gøre det nemmere at blive onboardet hurtigt
  • Erfaring med ServiceNow og Azure vil være et plus

Din nye afdeling

Du vil blive en del af området Policy Platforms, der har ansvaret for alle kernesystemer i Topdanmark. I din dagligdag vil du være en del af Nytland programmet sammen med dine kollegaer og vores eksterne implementeringspartner, Netcompany. De eksterne konsulenter arbejder onsite – og er derfor en naturlig del af det kollegiale fællesskab.

Arbejdsformen er en hybrid arbejdsplads med faste dage på kontoret.

Er du interesseret?

Send venligst dit CV via vores hjemmeside senest den 25. april 2024. Du behøver ikke at vedhæfte en motiveret ansøgning, men skriv gerne et par linjer om, hvorfor du gerne vil have jobbet som en del af dit CV.

I Topdanmark går vi op i at skabe en arbejdsplads med lige muligheder for alle, og vi opfordrer derfor alle uanset køn, baggrund, alder eller handikap til at søge stillingen. Vi opfordrer også til, at du undlader at inkludere et foto i dit CV.

Vær opmærksom på, at vi behandler ansøgningerne løbende og lukker processen, når vi har fundet den rette kandidat.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Solution Manager Lasse Hyldal på telefon 30694659 eller [email protected] eller Solution Manager Britta Wæsel på telefon 23417235 eller mail [email protected].

Vi glæder os til at høre fra dig.

En teknologisk arbejdsplads i konstant udvikling
Som tech-profil i Topdanmark bliver du en del af en arbejdsplads med 400 dygtige fagkolleger, der har modet til at gå nye veje. Vi er med helt fremme på teknologivalg og domæner, og du får stor indflydelse på løsningerne, sparring med dygtige specialister – og et job der giver mening hele vejen rundt. Modsat de fleste store virksomheder er teknologi og it ikke noget, vi outsourcer, men et omdrejningspunkt i vores forretning.

Læs mere her

Afdeling:
Borupvang 4, Ballerup

Lokation:
Ballerup

Ansøgningsfrist:
25 Apr 2024


#J-18808-Ljbffr

Ansøg nu for
Team Lead Til Maintenance & Support Team

Du bliver omdirigeret til en anden hjemmeside

flere egenskaber

Gå tilbage