Teknisk Digitaliseringskoordinator Til Voksende E-Commerce Afdeling

Effection a/s - Måløv
nyt tilbud (19/05/2024)

jobbeskrivelse

Teknisk Digitaliseringskoordinator til voksende E-commerce afdeling

Jobbeskrivelse:

Er du begejstret for at omsætte digitale udfordringer til innovative løsninger? Drømmer du om at være en del af et dynamisk E-commerce-team hvor kunden er i fokus, og du kan udnytte dit tekniske talent og nysgerrighed på innovation til fulde? Er du nysgerrig efter at optimere arbejdsgange og engageret i at udvikle en "
Work smarter, not harder"
-kultur, hvor vi sammen kan udnytte vores kompetencer og ressourcer bedst muligt? Hvis dette lyder som dig, så kan du meget vel være den Tekniske Digitaliseringskoordinator, vi leder efter til vores E-commerce afdeling i Måløv!

Sådan ser din arbejdsdag ud
Som en del af vores E-commerce afdeling, bliver du det digitale bindeled mellem vores e-commerce, produktion, salg/projekt og vores kunder. Som vores Tekniske Digitaliseringskoordinator får du således en nøglerolle i at fremme digital transformation, ved at implementere automatiseringer af arbejdsgange, opsætte moduler/plugins/APIer, samt optimere processen ved oprettelse af portaler i Magento og andre E-commcerce løsninger. Du vil arbejde tæt sammen med vores udviklere på komplekse opgaver og stå for udformning af kravspecificering og wireframing.

Din hverdag vil desuden inkludere:

  • Automatisere og optimerer drift og support af vores portaler ved automatiseringsværktøjer og AI.
  • Sikre et optimalt og automatiseret flow fra E-commerce løsningen til produktion/forsendelse og fakturering.
  • Implementere og integrere de tekniske dele af vores e-commerce løsninger.
  • Strukturering af kundedata i Excel i forbindelse med onboarding og større kundeprojekter.
  • Udarbejdelse af dokumentation, guides og skabeloner til kunder, men også til intern brug.
  • Assistance til teamet og kollegaer fra andre afdelinger ved behov.

Sådan får du succes i stillingen
Om du lige er blevet færdiguddannet fra en teknisk uddannelse eller har flere års erfaring er ikke afgørende. Det, der virkelig tæller, er din evne til at tage ejerskab over dine opgaver og vise initiativ. Dit drive og dit ønske om at lære vil være nøglen til succes. Du vil trives ved at bidrage til vores fælles mål og tage dig af udfordringer med et positivt mindset. Din energi og entusiasme vil samtidig være en styrke i mødet med både kunder og kollegaer, klar til at løse deres udfordringer. Vi er her for at støtte dig på teknologifronten, og vi forventer derfor ikke, at du tidligere har arbejdet med alle vores platforme, men at du er teknisk dygtig og nysgerrig.

Det er et krav, at du:

  • Har teknisk indsigt i flere af følgende;
    UI/UX, CSS, JSON, REST API, VUE, Python eller lign.
  • Er nysgerrig på AI og har forståelse for RPA og automation værktøjer, såsom Power Automate, Enfocus Switch eller lign.
  • Er teknisk orienteret og trives med datahåndtering i Excel på højt niveau.
  • Er en struktureret afslutter og kan bevare overblikket i travle perioder.

Vi forventer, at du:

  • Er initiativrig og hjælpsom over for teamet.
  • Har tålmodighed og udholdenhed til at sikre kundetilfredshed.
  • Nyder at løse problemer og hjælpe andre.
  • Ser mulighederne frem for begrænsningerne, og er åben for nye løsninger.

Vi tilbyder

  • En afslappet, men professionel arbejdskultur, hvor seriøsitet og humor går hånd i hånd.
  • En innovativ startup-mentalitet med plads til nye idéer og gensidig støtte.
  • Muligheder for at tage ansvar og lede dine egne projekter.
  • Fleksibilitet til hjemmearbejde efter indkøringsfasen.
  • Beliggenhed i Måløv nær S-togsstation.
  • Potentiale for karriereudvikling og vækst i din rolle.

Praktik, ansøgning og ansættelsesstart
Stillingen er en fastansættelse og ønskes besat hurtigst muligt, men vi venter gerne på den rette kandidat. Arbejdstiden er 37 timer, og vi tilbyder løn efter kvalifikationer. Du kommer til at sidde på vores kontor i Måløv.

Send en motiveret ansøgning samt CV via knappen herunder. Vi holder løbende samtaler og ansætter først når den rette kandidat er fundet.

Effection A/S er en full-service leverandør inden for visuel kommunikation og branding. Historien er vores stærke fundament. I mere end 100 år har vi gennem rådgivning, kreativitet og erfaring udviklet visuelle løsninger, der hjælper kunder til øget synlighed, bedre kunde flow og øget omsætning. Vi er ca. 200 specialister fordelt på to store domiciler i Aarhus og Måløv, hvor vi råder over Skandinaviens største maskinpark med høj kapacitet og stor fleksibilitet. Du kan læse meget mere om os på www.Effection.Dk.

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.

Ansøgningsfrist d. 26.05.2024

Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank
Ansøg via virksomhedens hjemmeside

Oprettet d. 02.05.2024 ,sidst opdateret d. 03.05.2024

Effection A/S er en full-service partner inden for visuel kommunikation og branding. Historien er vores stærke fundament. I mere end 100 år har vi gennem rådgivning, kreativitet og erfaring udviklet visuelle løsninger, der hjælper kunder til øget synlighed, bedre kunde flow og øget omsætning.


#J-18808-Ljbffr

Ansøg nu for
Teknisk Digitaliseringskoordinator Til Voksende E-Commerce Afdeling

Du bliver omdirigeret til en anden hjemmeside

flere egenskaber

Gå tilbage