Teknisk Supporter Med El-Baggrund Til Sydfyns Førende Maritime Virksomhed

Sh group a/s - Svendborg
nyt tilbud (13/05/2024)

jobbeskrivelse

Har du en baggrund indenfor el og en drøm om at yde support på spændende maritime projekter - så sæt strøm til karrieren hos Sydfyns største maritime virksomhed.


Vi producerer vores innovative produkter og maskinløsninger fra vores helt egen fabrik i Svendborg. Derfor vil du opleve en foranderlig hverdag, med mange forskellige forespørgsler og opgaver, samtidig med at du bidrager til et godt samarbejde blandt alle de involverede.


Vejen til jobbet


Der kan være flere veje til jobbet uanset, om du er junior eller senior, men det er vigtigt, at vi med dig ombord kan tilbyde vores kunder en nem og hurtig adgang til en kompetent og teknisk livline.


Derfor hører vi meget gerne fra profiler med en el-faglig baggrund, som går rundt og drømmer om et karriereskifte, hvor deres viden og faglige kompetencer fortsat kommer i spil.


Gennem et internt oplæringsforløb tilpasset dine kvalifikationer sørger vi for, at du kommer godt ombord, og hurtigt bliver en del af fællesskabet, afdelingen og vores processer.


Dine arbejdsopgaver


Når du er klar til at stå på egne ben og tage ansvaret for dine egne opgaver, kan du se frem til en foranderlig og udfordrende hverdag med mange forskellige opgaver.



  • Med din el-faglige baggrund, bruger du bl.A. din viden og kompetencer til at leverer en kundesupport i absolut topklasse, via mail og telefon.
  • Du er aldrig mere end et opkald væk, når dine kollegaer på farten har brug for kyndig sparring omkring aktuelle serviceopgaver.
  • Og når du ikke taler med kunder eller sparrer med gode kollegaer, så fordyber du dig i dine ordre, får udarbejdet stærke tilbud og opnår glade og tilfredse kunder.
  • Du giver også en hånd med internt, når der skal sparres omkring ombygninger, renoveringer og opgraderinger af vores eget produceret udstyr.


Hvis du er typen, som fra tid til anden har behov for at komme ud af kontoret og blive luftet lidt, er der også mulighed for mindre rejseopgaver både lokalt og internationalt.


Ansøgning og CV


Vi indkalder til samtaler løbende, så det en fordel at søge hurtigt, da vi lukker annoncen så snart, vi har fundet den rette kandidat.


Hvis du ikke har en ansøgning klar, kan du nøjes med at sende dit CV. Du er også velkommen til blot at sende en kort beskrivelse af din baggrund og motivation eller give os et kald, så tager vi den derfra.


#J-18808-Ljbffr

Ansøg nu for
Teknisk Supporter Med El-Baggrund Til Sydfyns Førende Maritime Virksomhed

Du bliver omdirigeret til en anden hjemmeside

flere egenskaber

Gå tilbage